hidden [h.s] (Dansk oversættelse)

tolv

Harry kigger på mig fra hans bord, det grønne i hans øjne, er mørkere end normalt. Han tygger på enden af hans pen.

Jeg fokuserer på mit arbejde. Jeg er stadig sur over, hvad han sagde til mig i går aftes. Jeg har vel også været irriteret, men jeg prøver at skubbe samtalen ud af mit hoved. Jeg er ligeglad med hvad han tænker om mig.

Ikke?

Klokken er to, frokost pausen er lige slut. Jeg spiste med Perrie, Zayn, Lana og Jade som normalt. Jeg sætter mig ind til mit bord, og begynder eftermiddagens arbejde.

Et stykke papir, der kommer fra Lanas retning, ender på mit bord. Jeg folder det stille ud.

Hvorfor bliver Styles ved med at glo på dig?

Jeg kigger op på Lana, som løfter sine øjenbryn. Jeg trækker på skuldrene og smider papiret i skraldespanden. Jeg ved ærligtalt ikke hvorfor han stirrer på mig. Jeg har gjort mit bedste for at ignorere det.

En telefon ringer fra HR afdelingen i kontoret, og den stille summen af arbejde, flyver rundt omkring os. Selvfølgelig, udover Harry, som fortsætter med at tygge i sin pen, som om hans liv afhænger af det.

Jeg cirkler en fejl i mit manuskript, sukkende. Pludselig udsendes en høj lyd fra Harrys skrivebord. Jeg løfter mit blik til ham

Han tager sin telefon fra bordet, øjnene skanner skærmen.

"Shit," ånder han. Han rejser sig stille, tager sin jakke og pakker hurtigt sine ting. Han giver ikke nogen et sidste blik, da han går ind på Mr. Greenmans kontor, og smækker døren.

"Hvad var det?" Spørger jeg Zayn.

Zayn trækker på skuldrene, men kigger ikke på mig.

Harry farer ud af Mr. Greenmans kontor, og ud af døren, tydeligvis i en fart.

Nysgerrigheden gnister i mig. Siden han ved så meget om mig fra min dumme fil, skulle jeg så ikke være i stand til at finde ud af et par ting om ham? Jeg samler mine ting sammen.

Jeg går ind på Mr. Greenmans kontor.

"God eftermiddag, Rose."

"Hej," siger jeg. "Jeg tænkte på om jeg måtte gå tidligere i dag? Jeg har en læge aftale." Jeg er chokeret over, hvor let løgnen løber ud af munden.

"Klart, intet problem."

"Tak."

Jeg vender om, og skynder mig ud og ind i elevatoren.

Jeg træder ud af elevatoren i stue etagen, mine øjne skanner lobbyen for Harry. Jeg ser ham udenfor, og jeg følger hurtigt efter, men er sikker på at jeg forbliver ude af sigte. Hvis han ser mig, vil min mini mission fejle.

Han går forbi parkeringspladsen, går ned af vejen, og runder hjørnet. Jeg går bag nogle andre mennesker på fortovet, holder hele tiden øje med Harry. Han bukker ind i en lille gyde væk fra gaden, ser omkring ham forsigtigt. Jeg træder bag en høj mand, som taler i telefon, da Harrys øjne passere, hvor jeg er. Da han fortsætter med at gå, skynder jeg mig i gyden, træder bag en parkeret bil.

Harry går hen til en høj, blond mand. Han har flere ar i ansigtet - et på hagen og et takket ét over panden. Jeg næsten gyser ved hans udseende.

En dreng med brunt hår og mørkeblå øjne står ved siden af ham, armene er krydset over kors.

Harry stikker hænderne i lommen. Hans udtryk er hårdt.

"Jeg fik din besked," siger han.

"Godt," siger manden med arene.

"Jeg ved ikke, hvad det handler om, Alec," siger Harry. "Jeg er gået over numrene--"

"Numrene er nede, Styles, det er hvad det handler om," snapper den arrede mand.

"Jeg kan ikke kontrollere hvad numrene gør," siger Harry.

"Nej," siger Alec. "Men du kan overvåge dem, så de ikke bliver så lave."

"Jeg havde problemer med noget på Crystal," siger Harry. "De er oppe i næste uge."

"Vi har snakket om det," siger Alec. "Os først, Crystal bagefter. Forstår du?"

"Det vil ikke ske igen," siger Harry.

"Vi taber penge. Hvis du er så smart som du siger du er, du må hellere intensivere dit forbandede spil," siger Alec.

Harry knuger sin kæbe. Det er mærkeligt at se ham lytte til nogen for en gangs skyld.

Alec og den anden mand drejer om, og begynder at gå hen imod, der hvor jeg er. Shit, det må være deres bil, jeg gemmer mig bag. Mit hjerte begynder med at hamre, og jeg flytter mig lynhurtigt ud af gyden, stående på fortovet, og lader som om jeg har været her hele tiden.

Den sorte bil kører ud mod vejen.

Harry forlader gyden få øjeblikke senere. Hvis han ser mig, er det ude med mig.

Jeg venter et par minutter og vender mig om. Harry er væk. Jeg sukker i lettelse og begynder at gå tilbage til Crystal, for at hente min bil.

Hvad var hele mødet om? Hvorfor var Harry så mærkelig? Og hvad var numrene?

Jeg hader at være en nysgerrig bitch, men det bobler som fyrværkeri i mit bryst.

Men måden, som manden kiggede var så... Seriøs. Hvad hvis det ikke er sjov og leg? Hvad hvis det er en farlig ting Harry er involveret i?

Jeg når endelig tilbage til Crystal, og finder vej til min bil. Jeg ligger mærke til at Harry allerede er væk.

-

Det er SÅ lang tid siden jeg opdaterede! UNDSKYLD! Jeg har siddet fast i en sætning, der skulle oversættes, men som jeg simpelthen ikke vidste, hvordan jeg skulle formulere. Men her er det, og jeg håber I nyder det.

Jeg opdagede lige at der er kommet 1K reads på historien. TUSIND TUSIND TAK. Det betyder så meget, og jeg er så glad for det. I er fantastiske.