Kapitel 5.

449 16 3
                                    

(Amanda's synsvinkel)

Jeg vågner, af at Liam skubber lidt til mig, og siger "Vi lander om et kvarter Amanda." Så åbner jeg stille øjnene, og mens jeg gaber, spørger jeg "Hvad er klokken?" Så svarer han "Den kvart i 9." Så siger jeg "Okay. Så må jeg hellere ringe til Kyle, og sige at vi snart lander." Så tager jeg min mobil frem, og ringer til Kyle.

Hey smukke. Er i ved at lande?
Hey søde. Ja, vi lander om cirka et kvarter. Vækkede jeg dig?
Nej, jeg var vågen. Så kører jeg nu.
Okay godt. Så ses vi om lidt.
Ja. Elsker dig.
Elsker også dig.

Jeg glæder mig så meget, til at se Kyle igen! Det er godt nok, kun 4-5 dage siden, vi sidst så hinanden, men vi plejer også, at være sammen næsten hver dag! Da vi så lander, siger Liam og jeg, farvel til hinanden, så går jeg hen og henter mine kufferter, og så går jeg ud, for at finde Kyle. Jeg tænker på at ringe til ham, men lader være, hvis han nu er på vej. Pludselig er der en, der prikker mig på skulderen. Så vender jeg mig om, og så er det Kyle!

Så skriger jeg nærmest bare "Kyle!" Og krammer ham. Mens vi krammer, siger jeg "Hvor er jeg glad, for at se dig! Jeg har jeg bare savnet dig!" Så siger han "Jeg har også savnet dig!" Da vi så er færdige med at kramme, kører vi hjem til mig. På vejen, spørger han "Hvor nåede du så, at komme med dem hen?" Så svarer jeg "Først Columbia, og så Peru." Så spørger han "Kun 2 steder? Det var ikke meget." Så svarer jeg "Nej. Men jeg kunne bare ikke." Så siger han "Det passer ikke. Du kan meget mere, end du går og tror."

Da vi kommer hjem til mig, sætter vi os i sofaen og snakker lidt. Jeg fortæller ham, om da Liam hentede mig i lufthavnen, hvor pinlig han var, da han lavede den der scene foran 5sos drengene, hvor akavet det var mellem os, hver gang vi var sammen, hvad der skete i forgårs, da vi blev 'venner' igen, hvor pinlig han var foran alle drengene, da vi var ude at fiske igår, om alt hvad der skete, da Harry fandt mig i parken, da jeg fortalte Harry om at jeg har skåret i mig selv, og hvad jeg skrev i brevene til drengene.

Så spørger Kyle "Hvad skrev du så til Liam?" Så svarer jeg "Jeg skrev bare, at jeg er ked af det, at jeg har brug for at komme væk, og at jeg synes, at vi bare skal droppe kontakten helt, fordi det jo ikke går alligevel." Så siger han "Det er jeg ked af." Så siger jeg "Det skal du ikke være.. Skal vi ikke se en film?" Så svarer han "Klart." Så siger jeg "Okay. Skal vi ikke gå, ind i soveværelset og se den? Bare så vi kan ligge ned." Så svarer han "Jo, lad os gøre det." Så rejser vi os begge, og går ind i soveværelset. Så spørger jeg "Hvad vil du se?" Så svarer han "Det ved jeg ikke, du kan bare sætte noget på." Så sætter jeg 'She's The Man' på, lægger mig hen i sengen, med hovedet på Kyle's bryst, og så ser vi film, mens han nusser mig i håret.

(Kyle's synsvinkel)

Det er så dejligt, at se Amanda igen! Hun er sådan en dejlig, sød, sjov, følsom, anderledes og lidt mærkelig pige. Altså, mærkelig på en god måde. Hun er virkelig den bedsteveninde, man kan få, og hun er ALTID loyal, overfor hendes venner/veninder! Inden vi når særlig langt ind i filmen, er Amanda faldet i søvn. Så tænker jeg bare, at det er lidt ligemeget, med den der film, så jeg rækker ud efter fjernbetjeningen, og slukker fjernsynet, og så falder jeg også i søvn.

...

Da jeg vågner igen, sover Amanda stadig. Hun ligger og holder om mig. Så fjerner jeg forsigtigt hendes arme, så hun ikke vågner, rejser mig, og går ind i stuen. Jeg går ud i køkkenet, for at tage nogle cornflakes, for jeg har ikke spist noget hele dagen. Da jeg har taget det, sætter jeg mig henne i sofaen, og ser lidt tv. Omkring et kvarter senere, da klokken er blevet 11:17, kommer Amanda også ind i stuen.

Så siger hun "Hey søde." Så siger jeg "Godmorgen smukke." Så går hun ud i køkkenet. Da hun kommer tilbage, siger hun "Jeg smutter lige ned i byen, og køber noget toastbrød, og sådan noget." Så siger jeg "Okay. Skal jeg køre dig?" Så svarer hun "Nej, jeg vil gerne gå. Jeg skal lige have nogle sko, så går jeg." Så siger jeg "Okay." Og så går hun.

I'm Sorry! (Med One Direction & 5sos)Dove le storie prendono vita. Scoprilo ora