Bloody Mary

685 33 22
                                    

“Har I nogensinde hørt historien om “Bloody Mary”? Spørger Sara. Josefine og Nadja kigger på hinanden og ryster så på hovedet.
”Nej, hvem er det?” Spørger Josefine.
”Bloody Mary, levede for mange år siden, under navnet Mary Worth. Hun var en smuk ung pige, der brugte lang tid foran spejlet hver dag, hvor hun beundrede sig selv. En dag var hun ude for en alvorlig bilulykke. Hendes ansigt blev så slemt vansiret, at ingen ville kigge på hende. Mary fik ikke lov til at se sit eget spejlbillede efter ulykken, da lægerne frygtede, at hun ville blive sindssyg.
   Men en aften, efter at alle var gået i seng, kunne Mary ikke længere klare det. Hun var nødt til at kigge i spejlet. Så hun listede ud på badeværelset, hvor hun kiggede ind i spejlet. Så snart hun så sit ansigt, begyndte hun at skrige og græde over tabet af sit smukke udseende. Hun var så ked af det, at hun gik direkte ind i spejlet for at finde sit smukke ansigt. Hun sværgede, at hun ville vansire enhver, der kom og ledte efter hende.” Slutter Sara. Josefine og Nadja kigger skeptisk på hende.
“Det passer jo ikke, Sara. Det er bare en myte.” Siger Nadja.
“Det passer altså. Man siger at for at fremkalde hende, skal man gå ud på badeværelset med et stearinlys. Når man har slukket alt andet lys derude, stiller man sig foran spejlet, drejer tre gange rundt om sig selv, mens man siger:”Bloody Mary, Bloody Mary, Bloody Mary.” Så viser hun sig i spejlet.”  
”Den skal du altså længere ud på landet med.” Siger Josefine, mens Nadja nikker istemmende med et ja.
”Hvis ikke I tror på mig, kan I jo bare prøve.” Svarer Sara surt. Josefine og Nadja kigger igen på hinanden og nikker.
”Okay.” Siger de i kor.

Efter Sara har tændt et lys til dem og givet det til Josefine, går de to piger ud på badeværelset fuld af selvsikkerhed. Sara lukker døren efter dem og sætter sig i sin sofa, hvor hun giver sig til at spille ”Subway Surfers”.
   Josefine sætter stearinlyset fra sig på håndvasken, mens Nadja slukker lyset. Ved hjælp af skæret fra stearinlyset finder de hinanden og står nu direkte foran spejlet. De tæller til tre og begynder så at dreje rundt om sig selv, mens de langsomt siger:” Bloody Mary, Bloody Mary, Bloody Mary.” Da de stopper og kigger ind i spejlet, ser de ingenting, og de griner af Saras påfund. Men så begynder vandhanen i håndvasken og badekarret at løbe. En mørk og tyk væske kommer ud, og en lugt af kobber spreder sig i rummet. Stearinlyset blafrer og går ud. Nu bliver Josefine og Nadja for alvor bange. Pludselig tændes lyset, og i spejlet kan de se et blegt vansiret ansigt med skinnende øjne. De skriger, og lyset slukkedes.

Da lyset igen bliver tændt, er Nadja forsvundet fra Josefines side. Josefine kigger sig bange omkring og opdager Nadja i hjørnet af badeværelset, hvor hun sidder med øjnene kradset ud, blodet strømmende og er død. Josefine skriger og løber hen mod døren. Hun hiver i håndtaget, men døren åbner ikke. Hun husker ikke, at de låste den. Hun kalder på Sara, og tårerne strømmer ned ad hendes kinder. Så hører hun en lyd og vender sig om. Bloody Mary står uden for spejlet og smiler ondt til hende. Hun peger på hende og siger:” Så er det din tur.” Josefine hamrer og banker på døren, men lige meget hjælper det. Hun mærker en kold hånd på sin skulder og kan pludselig ikke længere bevæge sig. Hun ser forbløffet til, mens Mary slæber hende hen til spejlet og derefter ind i det.

Sara synes, at de har været derinde længe og stopper sit spil. Hun kalder på dem, mens hun går hen til døren. Da hun åbner den, siver en mørk væske ud på hendes gulvtæppe. Hun kigger på det og opdager, at det er blod. Hun åbner døren helt og ser, at gulvet flyder med den tykke blodrøde væske. Josefine og Nadja er ingen steder at se. Hvor kommer den fra? Og hvor er de? Måske var de gået direkte forbi hende, mens hun spillede? Stearinlyset drypper og er næsten brændt helt. ned. Sara går hen for at slukke det og kigger ubevidst i spejlet på samme tid. Mary viser sig igen.

Bloody MaryWhere stories live. Discover now