Modsætninger

Prolog

Emma:
Jeg vågnet i min lille lejlighed. Jeg slog øjene op og kigget ud.
"Det regner igen hvor kedeligt" sagde jeg og rynket på næsen, rejste mig op, og strakte mig og gabte. " nu ikke en almindelig og kedelig dag" sagde jeg.

Victoria:
Jeg faldte ud af sengen som alle andre morgener. "Sådan noget møj" råbte jeg. Jeg rejste mig op og sparket til sengen. "Avv... for satan.." skreg jeg. Min barnepige kom ind. " er du oki" sagde hun og kigget på mig. "Gåå jeg er ikke en lille pige" råbte jeg. Og smækket døren efter hende.

Spådoms konen:
En ond latter kom fra den gamle dame. Hun sad og kigget i spejlene. Hvor hun kigget på en pige i hver spejl. "Det her bliver sjovt" grinte hun. Hun to en krystal op og sagde " lille krystal. I hånden min. Giv mig nu et godt grin". Hun kigget mod de to spejle der blev til et.

Emma:
Jeg havde lige taget tøj, på da mit spejl lyste. Jeg gik der over. Og sekundet efter, trak sejlet mig ind i sig. "Ahhh" skreg jeg. Da jeg landet tungt på jorden. Og lidt efter var der noget håret der landet på mig.

Victoria:
Da jeg var færdig med at skabe mig, begyndte mit spejl at lyse. Jeg begyndte at bakke væk fra spejlet. Men det trak mig ind i sig. Jeg fløj igennem en sølv artig tunnel. Jeg mærket noget blødt da jeg landet.

Spejlet ved Spådoms konen:
To piger fløj ud af hver deres spejl. Den lyshår på landet på jorden og den sorte landet oven på. "Avv" råbte den lyshåret pige. Den sorte flyttet sig hurtigt væk. "Undskyld" sagde den sorte. Den lyse rejste sig op, og de kigget på hinanden. De sagde samtidig "du ligner mig... bare med en anden hår farve... ". De begyndte at grine. Den lys håret pige regte hånden frem " hej... Emma her" sagde hun. "Halløj sovs.. jeg hedder Victoria" sagde den sorte og gav hende sin hånd.