Taylor Carum

En mandag morgen...

Det er mandag, igen. Jeg går hen til min skab, og kigger mig i spejlet, og ser mit sorte uglede hår. Jeg griber om min børste, og går i kampmiddel mit tykke hår. Da jeg har redt det igennem, så det er helt skinnende, går jeg ned og tager noget morgenmad. Godmorgen Taylor gaver min far, og tager et æble og smutter. Godmorgen! Råber min mor, også på vej ud af døren. Min lillebror Danni kom endda også ind og sagde godmorgen, inden han gik. Travle geder... Okay geder ville jeg nok ikke sige de var, ej min lillebror minder nu lidt om en. Jeg gjorde mig hurtigt færdigt, og går over til skolen (som ligger lige overfor) Hej! Råber en høj blond pige, årh ikke elevrådsformanden. Hej Cary mumler jeg og prøver at komme videre, men næh nej, jeg skulle blive. Syntes du kantine maden er lækker eller ulækker? Spørger hun. Jeg tænker lidt, og kommer med et flabet svar:"Den er vel fin nok?" Jeg går væk fra hende, det lykkedes mig! Jeg kigger tilbage og ser hendes triste ansigt, jeg gik over til Naill (Super lækker!😂) Hej Naill, sagde jeg og prøvede at være cool på samme tid. Men jeg tror ikke han høre mig, for han går igen, ellers ignorere han mig bare. Jeg trækker hætten, fra min hættetrøje over hovedet, tænder musikken til mine høretelefoner, og går ind ad skoleporten. Jeg trasker over til mit skab, med hænderne i lommen, og banker skabet op med et knyttet næve. Louise, Anna og Hanne, skolens 'populære', kommer over til mig. Hvis du vil sige noget nedladende til mig, så gør det nu! Mumlede jeg. Undskyld? Hvem er du? Dig i den grimme hættetrøje? Sagde Louise irriterende sukker sødt. "Så har du vist ikke set dig i spejlet" hvæsede jeg, og skyndte mig ned i klassen. Og selvfølgelig kommer jeg for sent. "Her er jeg!" Råber jeg da jeg åbnede døren. Jeg satte mig nederst, alene, i klassen "Alene som altid!" Råber jeg. "Taylor vi laver diktat, ssshhh!" Sagde vores lære. "Så går jeg!" Jeg rejste mig op, tog min taske og skred ud. Måske skal jeg lige sige lidt om mig selv.

Jeg er har sort tykt hår... Problembarn, altså min "mor og far" har adopteret mig. Min rigtige mor døde da jeg var 10. Min far skred da jeg var 11. Og så boede jeg på gaden i et halvt år. Og så kom jeg på børnehjem, blev adopteret af Bente og Charlie, de har en søn der hedder Danni. Jeg går altid med hættetrøje,og jeans. Men når det er sommer, har jeg for det meste en top på, med nogle shorts. Jeg har en sygdom i mine øjne, de er lilla. Har ingen venner, og jeg kommer altid for sent. Jeg er en af dem, der er inviteret til alle fester, fordi jeg er vild.

Jeg går stadig på gangen. "Taylor!" Råber rektoren. "Hvad!" Sagde jeg. "Nej glem det, det ringer nu!" Råber hun. Jeg tror Hun er døv, for klokken ringer ikke.

Nå ja men min "Far" er miliarder. Min "mor" har: Langt lyst hår og fregner, hendes øjne skinner smukt som diamanter flotte lange bed og det rigtige tøj på, og sikkert penge pungen fyldt med guld kontanter. Klokken ringede, jeg havde sat mig i kantinen.

 En pige, som tydeligvis er ny, løber hen til mig. Kom til skolefest i morgen! Siger hun, og smider en seddel på bordet. Må jeg sidde her? Siger en stemme, jeg kigger op. Wauuuw Naill, ja, ja svarede jeg. Hvorfor gik du fra timen i dag? Spurgte han, jeg orker ikke diktat, svarede jeg. Vil du øhm sagde han, vil du følges til skolefesten? Han bed sig i læben. Ja klart svarede jeg bare, men indeni var jeg ved at springe. Jeg fik den gode følelse i maven.  Skal vi sidde sammen til spansk? Spurgte jeg, og blev brandbils rød i hovedet. Jaer men så kom til tiden grinte han og gik, YYYYYEEEEEAAAARRRRRHHHHH! Sagde en stemme i mit hoved. Jeg tog noget papir ud af min lomme, tog min blyant og skrev mit nummer. Jeg ville give det til Naill til spansk. DDDDDDDIIIIIIINNNNNNGGGGG! Jeg løber hen til spansk, braser ind af døren, jeg er den første. For første gang, haha. Nu kommer alle andre, Naill sætter sig ved mig, de andre piger undrer sig over det. Det er forståeligt! Caroline beder om ordet.

-Hej alle elever på Wastein Gymnasie! Jeg vil sige at, i dag er der sket en forandring! Taylor! Var den første inde i klassen i dag, til spansk. Naill! Har sat sig ved en der ikke er så populær (Hun smilte skævt og undskyldende til mig) *Jeg nikkede* og Carol som er så klog, så klog! Sidder bagerst!? Jeg er faktisk glad for denne forandring! Det er nyt for alle! Men RESPEKT! Hun gik ned på sin plads igen. Jeg kunne se vores lære græde. Vis du skal tude, så tag en tudekiks sagde jeg smøret. Hun himlede øjne, si, si. La pagina de veintiun! Råbte hun. Jeg rakte hånden op, og sagde:" Hvornår skal vi på udflugt igen?" Snart sagde hun, og alle sammen! Om et par uger er der talentshow på skolen! Sangfuglene fra klassen, smilte i hele fjæset. Må vi øve i musik? Spørg sangfuglen-Tani. Ja, højst 4 sammen! Naill var lige begyndt at læse, jeg gav ham en knyt næve på skulderen, her er mit nummer, hviskede jeg og gav ham papiret. Han smilte og tog sig så på skulderen. Okay begynd og gå ned til musik! Sagde hun efter lange 45 min. Jeg trak Naill med til musik, ikke at jeg elsker musik, jeg hader det faktisk, okay det lyder godt, men faget er kedeligt! Okay så sagde vores musiklære –George. Find sammen i grupper, eller vær' solo artister! Naill kom over til mig, jeg rystede på hovedet. Skal være solo artist. Jeg tog en mikrofon, og sang for sjov:"For vis vi styrted' ned på en øde ø, vis vi kun havd' hinanden' til den dag vi skulle dø! Så ville jeg være lykk'lig' og ikk' engang forsøg' på at, tilkalde hjælp eller sejle hjem, jeg vil ikk' engang savne dem." Alle stod med hagen til jorden, wooow sagde de fleste, og nogle sagde også, du synger jo fantastisk!? Alle løb over til mig, og spurgte om jeg ville være deres makker. Men takkede nej, eller jeg sagde:" Næh!" Det er sådan set min pæneste måde at sige nej på. Nu hvor jeg nu var i gang, stod  jeg mig på hænder, ned i bro, op og stå, og ned i split. Folket, jeg kalder mine klasse "Kammerater" folket. Klappede og piftede. Jeg hoppede op af min stilling, og pustede lettet ud. Min lære var mindre imponeret, og sendte mig ned i klassen og læse. Jeg smækkede døren efter mig, og sang stille Take Me To Church. De elever der gik forbi, spærrede totalt øjnene op, og så overraskede på mig da de hørte mig. Nede i klassen lavede jeg cup song med Naill's drikkedunk. Klokken ringede, om 2 min. Jeg tog Naill's drikkedunk, og tømte den ned i Caroline's taske, og lagde hurtigt drikkedunken tilbage. Folket kom tilbage fra musik. HVEM HAR GJORT DET! Skreg Caroline, Naill tog sin tomme drikkedunk op, med rester af mælk, dig!? Sagde Caroline og kiggede så på mælken nede i hendes taske. Han så forvirret ud "Nej?" Han kiggede så på mig, jeg tog hænderne op, og så uskyldigt på de andre.

Caroline løb op til rektoren. Jeg fik totalt grineflip, ooooh det var mig, sagde jeg til Naill. Taylor Curem! Kom op på mit kontoret nu! Sagde stemmen fra mikrofonen, lort mumlede jeg, og gik der op. Caroline stod deroppe og græd, like an baby! Hva' så? Sagde jeg til Rektor Balle (Ja Balle!) Eftersidning! Læspede hun hurtigt. Sorry Caroline, men sladre? Er det den rolle du vil have i klassen, sladdertøsen, ja det vil jeg kalde dig, grinte jeg til hende. Hun lavede jeg-har-lige-opdaget-at-min-kæreste-er-utro ansigtet, jeg rakte tunge, og hoppede ned i klassen igen. Bare lidt eftersidning som man plejer, råbte jeg inde i klassen, og spredte mine arme. Nail smilte og gav tegn til at jeg skulle komme over til ham. "Hvad?" "Se" Sagde han og sparkede til Carolines taske, som stadig var fyldt med mælk. Haha! Jeg grinte, jeg tog tasken og smed den hen på Hanne. Hun blev mega forskrækket,"*Gisp* Taylor! Du er så... ÅÅÅRH!" Hun gik, hendes slavere fulgte efter hende. Jeg elsker at se hende sur, siger mig og Naill i kor, vi bryder sammen af grin, af det lille tilfælde. Vil du med ud i aften? Spørger Naill, og tager mine hænder, jeg trækker dem hurtigt til mig, jeg er nemlig ikke en af dem.. Ja som øøøhm... Venner, jeg slog ham på armen, homiiiiie. Nej en date Taylor, grinte han og tog mine hænder igen. Nej! Mumlede jeg og tog mine hænder igen, det er nok jeg har sagt ja til at gå med til festen med ham! Kom nu tiggede han. "Okay." Klukkede jeg og tog min taske."Hvor skal du hen?" Jeg skal hjem svarede jeg, jeg gik ud af klassen og ud til skoletorvet. Satte mig og hørte musik. Blev måske revet med, jeg sang:" jeg føler mig så dum, jeg ved godt det' forsent... Jeg ville gør' det om, men skaden den er sket... tænk at et sekund. Det kunne ændre alt." Folk omkring kiggede på mig, men jeg er fuldstændig ligeglad. Det ringede ind til time igen, jeg traskede hen til toilettet, og gjorde det man nu gør. Da jeg kom ud var klokken 10 min. Over timen startede, jeg brasede ind af døren "Kedsomhedens dyster mørke, her er jeg!" Sagde jeg og smækkede døren. Du kommer for sent! Råbte mrs. Lantina. Det er jeg godt klar over? Svarede jeg og satte mig forever alone nede bagerst i klassen. "Som i ved, er der talent konkurrence om 2 uger, derfor må i øve resten af dagen.. Og helt ind til konkurrencen!" Alle fløj op af stolene, som om det var en fugleunge der lige havde lært at flyve. Folk dansede, nogle buetalte, sang, akrobatik, beatboxede eller spillede instrumenter. Jeg satte mig ude på gangen, valgte: Rihanna Monster feat Eminem. Jeg sang, og så rappede jeg, sang, rap, sang, rap... Da jeg var ved at kunne sangen uden ad, hoppede jeg hen til Naill. Hvad laver man? Spurgte jeg som om jeg aldrig havde lavet andet hele mit liv. Har intet talent... stønner han, det' som om du har suget alt talent ud af mig da jeg blev født, han grinte. Kan du ikke spille blokfjølte, svarede jeg helt seriøst, og spørgende. Han nikkede. Men gider ikke, mumlede han og tog noget ud af lommen, det var en mini højtaler. "Taylor jeg over!" Han grinte og lavede tegn til at jeg skulle skride. Inde i klassen var der ingen, udover vores lære "Taylor?" Sagde Mrs Lantina og kiggede spørgende på mig. "Det mig?" Jeg satte mig med et bump ned på stolen. "Har du overvejet hvad du vil?" Siger hun, som om hun var min psykolog. "Hva'?" Jeg pillede lidt ved de smørere jeg altid havde i lommen, "Du ved, dit liv" Sagde hun, og kiggede så væk, og tog en slurk af sin te. "Fuck, nej! Jeg er ikke sådan, jeg er mere en der tager tingene som de kommer" jeg placerede mine fødder på bordet overfor. "Kom med dem..." Stønnede hun og rakte ud efter min hånd. "Min hånd eller min dolk?" Spurgte jeg flabet, men jeg mente det også. "Dine cigaretter OG din dolk!" Råbte hun og rev i min arm, hun trak mig udenfor. "GÅ HJEM!" skreg hun, jeg gik ud til mit pennyboard, og så rullede jeg ellers d.a.u.a. "THE DUMPER ER HER!" Råbte jeg. Det kaldte mig Dumper fordi jeg altid dumper. Selvfølgelig ingen hjemme de er jo i WallStreet i dag. Jeg tændte mine højtalere og satte 'Trumpsta' på. Engang jeg gik i byen med, en croptop på (hvilket jeg ikke plejer...) og skinbukser i sort. Alle drenge piftede og råbte "GOD RØV!!" Det var sjovt, men ikke da de begyndte at tage på den! Den dag brækkede jeg to drenges arme, og nogles ben, eller næse. Folk kalder mig "Fyr" nogle gange, fordi jeg syntes jeg er som "en af dem." Det er O.k. Der hænger en seddel på min dør:"Kære Dumper, vi er taget i somerhus, undskyld, men vi havde brug for kvalitets tid sammen som en ren familie" seriøst! Jeg blev irriteret over mother's måde at beskrive det på!  Jeg ringer til Naill! -Hey Naill, What'sup? Sagde jeg med gangster accent. -Hey søde, mød kommer om 2 min. Bip lyden kom lige efter. Jeg bedte ham egentlig ikke om at komme, men det var fint med mig. Ca 2 min efter – som han sagde - kom han. "Hej du hvad så?" Sagde han imens han tog hans sko af "Ikke en ragende dyt" sagde jeg og grinte lidt. "Vent!" Hans telefon ringede. Efter et stykke tid kom han igen, "Jeg må smutte igen mine søster har fået vores hund væk, jeg ved ikke hvordan? Men hej  hej smukke." Han gik ud af døren, mere tænkte jeg ikke over det, jeg smurte en mad, og så lidt TV.