Jeg fatter det ikke

179 13 1
                                    

Pludselig blev kl. Halv 2.
"Jeg tror jeg tager hjem nu. Vil du med?" sagde Thor.
"Ja, selvfølgelig!"

Jeg havde slet ikke regnet med at det skulle gå sådan her! Thor er jo min bedste ven?! Jeg fatter det ikke?
Thor begyndte at snakke, jeg lagde faktisk ikke rigtig mærke til hvad han sagde, jeg så bare hvor sød han så ud når han snakkede.
Jeg er jo helt væk! Tænk at jeg er forelsket i min bedste ven, og jeg er helt væk i ham!?

Så var vi hjemme ved ham. Jag lagde mig i hans seng, og han begyndte at kilde mig. Jeg skreg vildt højt! Pludselig bankede det på døren. Det var naboen.
"Kan i ikke holde jeres kæft herinde, jeg vil gerne sove!"
Thor smækkede bare døren i. Så lå vi og grinede lidt.
Pludselig ringede hans mobil, det var Anthon.
"Hvorfor gik du bare uden at sige farvel til mig?"
"Ej undskyld, jeg tænkte ikke lige på det"
"Går det godt med damejagten?"
"Jooo!"
"På hvem?"
"Mia!!"😍
"Leif, du helt væk"
"Har du lige set hende?! Hun er jo piv fræk!"
"Haha"
"Ses main!"
"Ses!"

Pludselig kom en masse drenge hjem til Thor.
"Hvad fanden laver i?" Sagde han.
"Åhhhh! Damejagt for vildt!"
"Vi skrider igen!" Sagde Anthon.
"Ses din tard!"

"Okay hvad gik det så lige ud på?" Sagde jeg.
"Det bare Anthon, han er sku lidt skør i låget!"

"Hej Thorleif!"
Kom det ude fra gangen.
Døren blev åbnet. Det var hans mor.
"Og hej Mia!"
Hun var lige kommet hjem fra nattevagt.
"Nå, men jeg skal nok snart hjem"
"Okay, skal jeg følge dig hjem?"
"Ja tak! Det må du gerne!"

Ude foran min dør krammede vi farvel, og så gav han mig et luftkys.
"Vi ses Mivsen!" råbte han.
"Vi ses!"

Dig og mig for altidDonde viven las historias. Descúbrelo ahora