Rebekka,s POV*
Kl var 4.. seriøst. Personen der skrev på papiret er her ikke engang selv efter skole. Kl 8 skulle jeg spise aftensmad " hey " sagde en drenge stemme . " hej " sagde jeg lidt koldt og vendte mig om. Flot rebekka . Han begyndte stille at grine. En hæs grinen. " ik så sur bekka " sagde hun hæst. Hvordan kender du mit navn ? " spurgte jeg. Nu mere forviret. " du er godt nok sjov. Fra kold til forviret " grinte han. " Og jeg spurgte bare din veninde da du ikke var i nærheden " sagde han med normal stemme. " Vil du... øh... vil du være venner og lære hinanden bedre at kende ? " spurgte han genert. " Ja hvorfor ik " svarede jeg. Han lyste som en sol og jeg grinte. " hvad griner du af " spugte han. " dig. Du lyste op som om du var solen på en varm dag uden skyer " grinte jeg. " nej jeg gjorde ej " sagde han og daskede venskabeligt til mig. Vi begyndte at fortælle om os selv. Han var faktisk sød. Vi blev enige om at vi fortalte 1 af vores egne hemmeligheder. Hver. Jeg fortalte at jeg var varulv. Det gjorde han også. At han altså var. HAN VAR VARULV LIGESOM MIG!! vi gjorde os til ulve. Åh nej. Jeg kune høre jagere. " jagere " hviskede jeg. Vi løb. Ind i en hule hvor mennesker ikke kunne komme ind. Jeg nåede ind. BANG. Øh nej marcus var derude. Jeg kiggede ud. Han var ramt i benet. jeg for ud og imen jeg løb gjprde jeg mig til menneske. " Neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeejjj " råbte jeg med tåre i øjnene og gik ind foran jageren. Og jageren var........
Heeji folkens. Så kom der et lidt mere spændene kapitel. Håber det blev godt
kommenter og stem gerne
~Daniella
