Ask Ellie - Ellie Hemmings - 5SOS

Kapitel 14 - Not again

Kapitel 14 - Not again

Der var gået en dag siden Brandon havde besøgt mig, og ting gik bedre. Han havde stadig ikke talt med Cat, men de bliver nok nød til at se hinanden på et eller andet tidspunkt, for de har altså stadig Ivy sammen. Efter beskeden i går, kunne jeg ikke lade vær med at holde øje ud af vinduet. Amelia var lige kommet hjem men jeg havde stadig ikke fortalt hende om mappen.

Jeg var bange, og det gjorde ikke bedre at en pige, der knap nok vidste hvem hun selv var, kom gående ind af min dør i morges klokken 8. Selvfølgelig kom Amelia sent hjem, men det her var rigtigt sent. Hun havde næsten været væk i et døgn. "Ellie!" råbte Ivy inde fra mit værelse af. Jeg sukkede, for ikke noget jeg havde mere lyst til, end at ligge mig ned at sove igen. "Jaer?" råbte jeg rimeligt højt tilbage, da jeg var en smule irriteret på verden lige nu. "Hold kæft!" kunne jeg høre Amy råbe inde fra hendes værelse. Jeg små grinede, og rystede på hovedet. Hun kunne altid få et smil frem på mine læber.

Ivy kom hoppende hen til mig, med en dukke i hånden. "Ellie! Amy vil ikke leje med mig!" råbte hun selv om jeg stod lige foran hende. "Ivy, ikke råbe" sagde jeg, og prøvede at tysse hende, men ingenting virkede. Hun begyndte at råbe og hoppe op og ned, i alle møblerne. "Ivy!" råbte jeg, og løb efter hende. Selv om hun kun var 3 år, havde hun fandme krudt i røven.

Og sådan gik det i de næste fem minutter; Jeg jagede Ivy rundt i stuen, imens hun råbte på Amy.

Af en eller anden grund havde jeg det som om der var en der stod og kiggede på mig. Da jeg endelig fik fat i hende, var det første hun sagde at hun ville havde is. Jeg sukkede højlydt, for hold kæft den unge var krævende.

"Fint" sagde jeg, og hjalp hende med at få hendes sko på. Jeg var lige stået op, så det eneste jeg havde på, var nogle sweatpants, og en gammel tanktop. Mit hår sad i en i meget grim og uglet hestehale, der sad på den højre side af mit hoved. Siden at der var en is butik lige rundt om hjørnet, gad jeg ikke at gøre mig pæn. Vi skulle lige til at gå ud af døren, da jeg kunne mærke en hånd på min skulder. Jeg skreg så højt af skræk, at man kunne høre helt over på Times Square. Uden at tænke med om, vendte jeg mig rundt og slog den person der stod bag mig. "Ellie! Det er bare mig!" råbte en velkendt stemme. Jeg kiggede chokeret ned på personen, og mine øjne blev helt store. "Miles? Hvad fanden laver du her?"

Han rejste sig op, og hissede af smerten. "Jeg kom over for at spørge om du ville lave noget sammen med mig," sagde han og kørte hånden op og ned af sin arm. "Men det kan jeg godt se at du ikke gider" sagde han og smilte, hvilket fik mig til at grine. "Hvordan kom du ind?" spurgte jeg forvirret, da jeg ikke kunne huske hvor jeg havde lagt en ekstra nøgle.

"Jeg bankede på, og da du ikke svarede ledte jeg efter nøglen" sagde han, og kløede sig akavet i hovedet. Jeg smilte skævt. "Jeg skulle måske ikke have gjort det, me-" " det er okay" afbrød jeg. Han nikkede. "Ellie!" Råbte Ivy ude fra gangen af. "Jeg kommer sagde jeg og sukkede. "Hvis vi skal lave noget sammen, bliver vi nød til at tage Ivy med, og jeg har lovet hende is. Hvis du vil med er det fint, " Sagde jeg. Han smilte og tog et skridt tættere på mig, hvilket automatisk fik mig til at føle mig utilpas.

"Jeg vil gerne med med" sagde han.

--

Vi kom ned til is butikken, og Ivy var allerede oppe i køen. "Hun er rigtig nuttet" sagde Miles. Jeg løftede det ene øjenbryn, før jeg brød ud i et grin. "Nuttet? Det ord har jeg aldrig hørt dig bruge" sagde jeg og grinte. Han kiggede på mig, som om han var blevet fornærmet. "Nå okay, så nu må jeg åbenbart ikke bruge ordet nuttet?" Sagde han, og kiggede på mig med et skævt smil på læben. "Jeg syntes bare at det lød sjovt" sagde jeg og grinte færdigt. Han kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne gennemskue. Der var et eller andet han gemte fra mig, og det irriterede mig. "Noget galt?" Spurgte jeg og smilte. "Nej," svarede han, "Slet ikke." Jeg lod det ligge da jeg ikke ville lave en scene, midt ude på en gade.

Vi havde bestilt vores is, og ventede på at de blev lavet, da Ivy besluttede at det var en rigtig god idé, at løbe over vejen til en eller anden lejeplads, uden at se sig for. Miles og jeg vendte os hurtigt rundt, da vi kunne høre hendes stemme råbe til os. "Miles! Ellie! Kom og leg med mig!" Råbte hun, og løb over mod gyngestativet.

Miles løb over vejen for at hente hende, og jeg var lige i hælene. "IVY! Du må ikke gøre os så bange" sagde jeg og tog hende af gyngen. Hun kiggede på mig med triste øjne og sukkede. "Men jeg ville jo bare lege" hviskede hun nærmest. "Det kan vi også godt, men bare husk at sige det til os" Sagde Miles og grinte, hvilket fik hende til at løfte hendes humør. "Men du gav os næsten et hjerte anfald" sagde han, og grinte endnu mere.

Vi gik over igen for at hente vores is, men jeg fik øje på én bestemt person. Problemet var at jeg ikke kunne se hvem det var. Vedkommende var klædt i sort fra top tå. Han eller hun rakte et eller andet over til is manden, og sagde noget til ham. Lige da jeg ikke troede at jeg vil finde ud af mere om personen, fløj et stykke lyseblåt hår ud af han eller huns hættetrøje. Så var jeg da en smule tættere.

--

Vi var taget hjem, og Miles besluttede at han ville tage hjem til hans hotelværelse, fordi han åbenbart havde 'planer'. Det var fint med mig for jeg havde stadig en is jeg skulle spise. Jeg ville ikke spise den foran Ivy, for hun ville bare havde blevet sur, at jeg havde fået mere end hende.

Jeg sad på min sofa, og var næsten blevet færdig med min is, da jeg kunne mærke et eller andet i bunden af bærret. Jeg løftede det ene øjenbryn, og begyndte at grave længere nede, indtil jeg fandt en metal lignende dims. Jeg slog mig selv i panden da jeg opdagede at det var en nøgle. Der var et lille skilt der var limet fast, med noget der lignede en adresse. En følelse af frygt fløj igennem min krop, da jeg opdagede at der lå en nøgle i min is, som en fremmed havde lagt.

Stuen blev pludselig meget stille, og jeg blev endnu mere bange. Men der var ingen tvivl om at jeg ville finde ud af hvem fanden denne her person var, for det var jo sindssygt at en person kunne finde på at gøre det her.

Et par minutter senere havde jeg besluttet mig for at skrive de ting ned, jeg vidste om denne person, så jeg ikke glemte det. Og jeg havde også besluttet mig for at tage med Amy ud til adressen der stod på nøglen. Men lige da jeg skulle til at tjekke hvad adressen var, røg der en stykke papir ud af bærret. Jeg tog det op, og kiggede skarpt på det. Det var svært at se hvad der stod, da det var fyldt ,ed is, men jeg kunne lige akkurat se hvad der stod.

'DON'T THINK THAT I WILL HELP YOU. STOP THINKING IN CIRCLES. YOU NEED TO FIGURE ME OUT ON YOUR OWN, DARLING'

F/N: Hvem tror i 'Personen' er nu? (Har givet jer et hinti den sidste sætning ;-)

HVIS I HAR NOGLE SPØRGSMÅL, SÅ SKRIV TIL MIG! Vær sød at kommentere og stemme, det betyder sindssygt meget<3 **IKKE RETTET FOR FEJL**