Det var dagen jeg svømmede om kap. Jeg vil dog sige, at jeg først rigtig lærte at svømme mere end et årti senere. Men jeg klarede den alligevel. Jeg vandt. Det var min første sejr. Det vil sige, det var kun en halv sejr siden min fars sædceller kun er halvdelen af mit DNA. Så... ja. Men jeg VANDT! Juhuuu.
Ud over at det var dagen, hvor jeg fik min første sejr, var det også dagen, hvor jeg begyndte at vokse. Det var rent faktisk den dag jeg begyndte at eksistere. Leve.
Dagen, hvor jeg fik min første tanke (ikke at jeg kan huske hvad den var). Jeg har en formodning om, at den var upassende.
YOU ARE READING
Dag 1-
Non-FictionEn bundærlig dagbog, hvor det eneste der er redigeret er retstavning (og selv det mangler en korrekturlæsning). Velkommen til en ærlig dagbog, skrevet af en i dag 21-årig pige/kvinde - whatever. Hvert kapitel repræsenterer en dag, og i øjeblikket ha...
