Vi sidder igen og laver lektier på skolen. Klokken er 17:28. Jeg har hovedpine og vil bare gerne hjem. Det er hver gang. Hver gang sidder jeg alene og laver min opgave, mens de sidder på den anden side af bordet og laver deres. Jeg bliver enormt ked af det hver gang, for jeg forstår virkelig ikke opgaven. Jeg ved godt, jeg ikke er den bedste sociale person, men helt ærligt. Mest af alt hader jeg mig selv for ikke at engagere mig og være med, men det kan jeg bare ikke. Sådan er jeg ikke, og de ved det. Alligevel sidder de og spiller deres eget spil.
Jeg er det fjerde hjul. Jul.
Det er ikke jul. Det har ikke været jul siden skilsmissen.
Det bliver formentlig aldrig jul igen. Nogensinde.
Det er bare en tid, hvor der købes gaver og folk hører en bestemt genre musik, men jeg hører det ikke. Jeg mærker ikke julen som andre gør, og de forstår det bare ikke. At for mig er der ingen jul.
Julen varede kun i otte år.
ВЫ ЧИТАЕТЕ
Dag 1-
Документальная прозаEn bundærlig dagbog, hvor det eneste der er redigeret er retstavning (og selv det mangler en korrekturlæsning). Velkommen til en ærlig dagbog, skrevet af en i dag 21-årig pige/kvinde - whatever. Hvert kapitel repræsenterer en dag, og i øjeblikket ha...
