Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 18

Kapitel 18 - Bryllup planlægning 

Lørdag d. 14. december 2024

Vi kom hjem for to dage siden og Mathias har det allerede meget bedre selvom meget af hans dage har gået på at sove. Jeg har gjort hvad jeg kan for at hjælpe ham og få ham til at slappe af. Vi er lige så stille begyndt at planlægge vores bryllup. 

"Åh Matti, hvorfor skal det være så svært. Du vælger" siger jeg opgivende og smider mig på sofaen.

"Luna, jeg kan ikke vælge det hele" siger han drillende.

Jeg kigger opgivende på ham "Lad os bare tage til Las Vegas og have et tre-persons bryllup" siger jeg.

Han griner og ryster på hovedet "Det mener du jo ikke" siger han.

Jeg griner og ryster på hovedet "Nej, men ville det ikke være skørt hvis jeg gjorde" siger jeg. Han griner og nikker.

"Okay, Luns"

"Uh Luns" afbryder jeg, hvilket får ham til at grine. 

"Luna Johnsen" siger han alvorligt.

"Mathias Gidsel" svarer jeg alvorligt tilbage. 

Han smågriner "Vil du være udendørs eller indenfor?" spørger han så alvorligt som han kan.

Jeg trækker på skulderne "Jeg vil gerne det du vil, Matti" siger jeg.

Han ruller øjne "Så indenfor?" spørger han drillende, da han kender mig alt for godt og ved jeg drømmer om et udendørs sommer bryllup.

Jeg kigger skeptisk på ham og nikker "Okay" siger jeg. Han griner og kilder mig i siden.

"Det er for sjov Luna. Jeg vil også helst have et udendørs sommer bryllup" siger han.

Jeg ruller øjne af ham og griner. "Ej ej ej. Matti. Hvis vi sender invitationer ud her i december så kan vi blive gift i juni!" siger jeg spændt. 

Han griner og nikker "Ja, det er da en god ide. Nogen dato du ønsker?" spørger han.

"D. 29." svarer jeg med det samme.

Han smiler stort, og jeg kan se han går hele sin hjerne i gennem for, hvorfor jeg lige tænker den dato og så jeg kan også se på ham det øjeblik det slår klik. "Den dato vi flyttede sammen på" siger han. Jeg nikker og smiler stort. "God ide. Den er jeg med på" tilføjer han hurtigt. 

Vi bruger resten af eftermiddagen på at vælge det perfekte sted. Vi er enige om at vi vil giftes i Danmark. Vi finder det perfekt sted med en smuk rasp mark omkring og en megahyggelig lade med god nok plads til man kan danse derinde, hvis vejret skulle være imod os. Vi booker steder. 

"Så krydser jeg bare fingre for solskin og 28 grader" siger jeg.

Mathias smiler og nikker inden han kysser mig på læberne "Det er perfekt det her men lad os få se de invitationer ud hurtigst muligt" siger han glad. Jeg nikker ivrigt. Vi finder en hjemmeside hvor man kan designe de flotteste invitationer, det tager en Times tid før vi er tilfredse med dem og bestiller dem. 

Vi kigger også på lidt mad men Mathias bliver træt så vi stopper og han går i seng for at slappe af mens jeg laver aftensmad. Mens jeg laver maden, skriver jeg med Helena om hvordan det går med hende og hvordan det går hos os. Duften af mad fylder køkkenet. Jeg kigger skeptisk ned i gryden på den mærkelige farve min gryderet har fået, selvom det dufter godt. To stærke arme bliver lagt om livet på mig og jeg smelter nærmest ind i ham.

"Hvad så, skat? Er du ikke tilfreds?" spørger han og hentyder til maden.

Jeg trækker på skulderne "Synes den har en underlig farve men lad os prøve. Det er første gang jeg laver den" siger jeg og smiler.

Han smågriner og ryster på hovedet "Hvorfor ved du så det ikke er den farve den skal have?" spørger han.

Jeg trækker på skulderne igen. "Det gør jeg heller ikke" siger jeg, hvilket får os begge til at grine. Vi spiser maden i sofaen, dog uden noget kørende på fjernsynet, da Mathias skal begrænse sig, så vi hyggesnakker bare lidt om hvad der sker. 

"Helena og Emil har været til deres anden scanning i dag" fortæller jeg.

Mathias kigger overrasket på mig "Waow allerede? Hold da op tiden går hurtigt" siger han. Jeg nikker.

"Ja, men er det ikke vildt at tænke på der kommer et mini menneske som er en kombi af Emil og Helena" siger jeg og mærker hvor spændt jeg er på deres vegne.

Han nikker "Jo, det er det. Tænk Emil som far og jeg har bare kendt ham siden altid" siger han. Vi snakker videre hvor vildt det er og hvordan tingene har ændret sig - vi fortsætter snakken, selv da vi er færdige med at spise, da Mathias pludselig alvorligt siger. "Hvad med os egentligt og børn? Vi har aldrig sådan rigtigt snakket om det. Kun for sjov". Jeg stopper alt jeg har gang i og kigger op på ham. Jeg overvælger længe hvad jeg skal svare, og nok også lidt for længe, for inden jeg nå at sige noget, trækker Mathias i land med sit spørgsmål "ej glem det skat. Det er lige meget" siger han stille.

"Nej Matti. Det er det da ikke. Jeg tænkte bare lige over om vi virkelig aldrig har snakket om det" siger jeg og smiler.

Jeg kan nærmest mærke spændingerne i ham forsvinde "Nej det tror jeg ikke" siger han eftertænksomt. Jeg ligger med ind til ham, da han sidder med åben arme.

"Nå, troede ellers jeg havde givet udtryk for mit ønske om en masse mini dig" siger jeg. Han smågriner og kysser mig på panden. 

"Naaah ikke rigtigt" siger han.

"Så må det bare være i mine drømme og inde i mit hoved at jeg gør det" siger jeg. Han smiler stort. "Tænk hvor meget ballede der ville være i lejlighed hvis der var en mini dig" siger jeg drillende og kigger op på Mathias. Han smågriner, hvilket også får mig til det.

"Men tænk også hvor meget kærlighed der ville være" siger jeg drømmende og kan mærke hvordan jeg bliver fanget i mine tanker af drømmen om en familie med Mathias. Jeg mærker han strammer sit greb om mig. 

"Jeg tror slet ikke jeg fik sagt, at jeg også gerne vil have børn med dig" siger han og griner.

Jeg griner og kigger op på ham med store øjne "Det er da rart nok at vide, var lidt i tvivl" siger jeg drillende. Han ruller øjne af mig og trækker mig tættere på ham så vi mødes i et kys.