Uendelig kærlighed // Mathias Gidsel

Kapitel 25

Kapitel 25 - Pandekager

Mandag d. 27. januar 2025

Rådhuset summer af spænding og glæde. Helena står og holder mig i armkrog. Vi venter på holdet kommer. Vi kigger ud af vinduet og ser hele Rådhuspladsen er proppet til med mennesker; alle klædt i rødt og hvidt. Store danske flag overalt. 

"Kan du tro de er verdensmestre for 4. gang?" spørger Helena.

Jeg ryster på hovedet "Det er så vildt at tænke på" siger jeg.

Endelig kommer spillerne ind og træder ind i det store rum som er fyldt med flag, bannere og en masse 'kendte' danskere i de danske farver. Derudover så er rummet også fyldt af alle spillernes børn, kærester og koner. Vi klapper alle af dem og jeg leder efter Mathias. Efter kort til får jeg øje på ham, helt inde i midten af klumpen. Jeg ser hans blik flakker rundt og lander så på mig og vi får øjenkontakt. Han smiler stort og jeg smiler tilbage. 

Der går kort tid, før de forskellige 'kendte' mennesker begynder at holde taler. Mette Frederiksen begynder og jeg vil ønske jeg kan sige jeg hører hvad hun siger men det gør jeg ikke. Jeg er forsvundet ind i Mathias-verden. Han har sin arm rundt om mig og kigger op mod den lille scene, som er blevet stillet op, mens jeg helt fortabt kigger på ham. 

Efter talerne, bliver pandekagerne serveret på de lange borde. Spillerne griner og joker med hinandens mens de spiser deres pandekager. Jeg tager et billede af Mathias, Emil og Helena som alle har deres mund helt proppet med pandekager. 

"Jeg tror min mave springer hvis jeg spiser en pandekage mere" siger Mathias grinende.

Jeg griner. "Du har ellers næsten ikke få noget" siger jeg drillende. Han griner og ruller øjne af mig. 

"Pytlick, Jacobsen og Gidsel! Det er jer nu" er der en der råber. Mathias kysser mig hurtigt på kinden og tager så imod pokalen og går ud på balkonen med hans venner for at vinke til den jublende menneskemængde. Stemningen er helt euforisk og jublen fra menneskemængden trænger helt ind i rådhuset og man nærmest mærke det i gulvet. 

Drengene skiftes til at gå ud på balkonen og vinke. Helena og jeg holder øje med Mathias og Emil på afstand og jeg tror jeg i alt tæller dem til at gå derud 3 gange sammen. Da de er færdige med balkonen, er det tid til interviews og snak.  

Helena og jeg står ved et højt bord og får noget at drikke mens vores fyre bliver interviewet sammen. De deler ud om deres tanker om VM og deres oplevelser under turneringen. Mine øjne er hele tiden låst på Mathias. Han smiler stolt til manden som interviewet ham. Jeg står heldigvis tæt nok på, til at jeg kan høre hvad han siger.

"Amen det er simpelthen et helt fantastisk hold. Jeg er helt mundlam over at vi har VM 4. gange i træk og at jeg har været med 3 af gangene og så er jeg helt mundlam over alle fansene som er mødt op i dag for at fejre os. Det er vi utrolige taknemlige for" fortæller han. Manden takker Mathias for interviewet og omsider kigger Mathias over på mig. Vores øjne mødes.  Jeg giver ham et stort smil og han sender et kærlig blink tilbage. 

Pludselig kommer der er en kameramand og reporter hen til Helena og jeg. Helena står helt tæt op ad mig. "Må vi gerne stille jer et par spørgsmål?" spørger han.

Helena og jeg nikker og med det samme retter kameramand kameraet op mod os. "Luna, hvordan føles det at se håndboldholdet og ikke mindst Mathias vinde VM igen?" spørger han og retter mikrofonen mod mig.

Jeg smiler og tager en dyb indånding. "Det er en utrolig følelse at se Mathias og holdet vinde VM igen. De har arbejdet så hårdt, og deres præstation er virkelig en kilde til stolthed for os alle. Jeg har fulgt dem tæt gennem hele turneringen, og det har været en fantastisk rejse at være en del af."

Reporterens ansigt lyser op. "Og må vi spørge dig om en personlig spørgsmål? Vi har vist alle efterhånden bemærket den smukke ring på din finger. Er der noget, du vil dele med os?"

Jeg smiler bredt og kigger på Mathias som står et par meter fra os med Emil. Jeg kigger tilbage på reporteren men føler stadigvæk Mathias' blik på mig. "Ja, det vil jeg gerne. Mathias og jeg er forlovede. Det er en drøm, der går i opfyldelse, og jeg kunne ikke være lykkeligere," siger jeg og viser stolt min forlovelsesring til kameraet. Reporteren smiler stort til mig.

"Hvor er det dejlige nyheder" siger han inden han stiller et spørgsmål til Helena. 

Helena står med hendes gravide mave og udstråler en glødende skønhed. Efter Helena har fortalt om hvordan det er at støtte Emil og hendes oplevelse under VM, spørger reporteren "Og Helena, så også et lidt mere personligt spørgsmål til dig. Jeg tror alle vi kan se hvordan du udstråler en hel særlig glød og den voksende mave. Er du blevet gravid?" spørger han.

Jeg kigger på reporteren og kan se at han bliver mere og mere forpint, for hvert sekund uden at Helena svarer. Jeg griner "Helena, du gir ham helt sved på panden nu jo" siger jeg grinende.

Hun smågriner og nikker så. "Ja, det er jeg"

"Hvor skønt. Er der noget du vil sige om det?" spørger han.

Hun smiler og nikker. "Ja, det er virkelig en speciel tid for os begge, for Emil og jeg. Det er selvfølgelig dejligt men også hårdt, så det bliver godt med lidt ro nu. " siger Helena og smågriner, inden hun lægger en hånd på sin mave. "Jeg har heldigvis en god kæreste, en god familie og gode venner der passer på mig. Jeg er så taknemmelig for at have Luna som ven, især her til VM hvor det har været lidt hårdt for mig" siger hun og smiler stort. 

Jeg smiler stort. "Helena og jeg har delt så mange øjeblikke både inde og uden for håndboldverden. At se Helena blive mor er en ære, og jeg kan ikke vente med at se den næste generation af håndboldstjerner vokse op."

Helena bliver hel rød i hovedet og trækker mig ind i et kram. "LUNA! Du ved godt mine homoner ikke kan tage det" siger hun og griner.

Jeg griner "Du startede jo" siger jeg grinede.

Reporteren takker os for interviewet og med det samme han er væk, er Mathias' arme om mig. "Det tog en evighed" brokker han sig. Jeg griner og kysser ham på kinden. Han tager min hånd og piller ved ringen. Jeg smiler stort og læner mig ind i hans omfavnelse. 

Fejringen fortsætter hele aftenen med grin, dans og glæde. Rådhuspladsen er fyldt til bristepunktet med jublende danskere, der fejrer deres håndboldhelte. For os, både på og uden for banen, er det en uforglemmelig aften fyldt med kærlighed, stolthed og fællesskab.

AN: Hej Alle
Jeg har det sidste kapitler skrevet hvornår næste kommer ud men det kommer jeg til at stoppe med en periode - det næste stykke tid kommer der nok ikke så mange kapitler.

Jeg er lige startet i 3.G, så skal lige i gang med skolen og min rutine igen, derudover så har jeg også et arbejde hvor vi er underbemandet for tiden, hvilket gør jeg har ekstra vagter. Derudover så har jeg også en del planer som kommer i løbet af de næster måneder; weekendture, studietur, galla osv.