Jeg lå i sengen med Tori og tænkte på i går. Det gik ikke op for mig at han var væk, før jeg vågnede op uden ham ved min side..
Jeg er glad på hans vegne, med den tour og alt det der, men ikke at have ham ved min side igennem min graviditet er en tanke jeg ikke kan lide. Men set lyst på hele situationen, så har jeg Chelsea, Aiden og selvfølgelig Tori. Og min baby boy..
Jeg lagde mine hænder på maven og trykkede ned. Et smil undslap mine læber og jeg lukkede øjnene sammen igen. Jeg forstillede mig Louis, Tori og jeg sammen i parken. Louis spillede bold med Tori og jeg sad på bænken og betragtede dem. En tåre undslap og rullede ned på min kind. Jeg snøftede og mærkede Tori rykke på sig. "Mama, er du ked af det?" Tori sad op og så ned på mig. Jeg tørrede tåren væk og satte mig op. "Ja min skat" mumlede jeg og kyssede hende på kinden. "Savner du Louis?" spurgte hun og rullede en hårlok om sin finger.
"Meget" hviskede jeg og hun krammede mig. "Maman -" "hvad kaldte du mig lige?" spurgte jeg og rynkede på panden. "Maman" sagde hun forundret. Jeg rynkede panden "hvad betyder det?" spurgte jeg nysgerrigt. "Det betyder mor" fortalte hun. "Det var noget Louis fortalte. Han lærte det efter at have set en film med fugle og noget med sang" fortalte hun og jeg nikkede. "Fuglesang, huh?" mumlede jeg og bed mig i læben. Jeg smilte og tænkte tilbage på dengang vi så min ynglings film "Birdsong".
Louis havde aldrig set den, så jeg tvang ham til at se den. Eller, det er jo faktisk en serie med to afsnit på 1½ time. Mærkeligt, men jeg elsker den film. Louis sad også med tåre filmen igennem og han fortalte mig at det er en af de bedste film han nogensinde havde set. Det foregår i Frankrig så det er 100% at Tori snakker om den film.
Jeg grinte lavt og Tori gabte. "Maman, kan vi ikke tage i biografen snart ?" spurgte hun og sendte mig "blikket". Jeg grinte igen og rystede hovedet. "Okay, men så skal du også rydde op på dit værelse unge dame!" udbrød jeg og Tori hoppede op af glæde og krammede mig. "Tak maman!!" hun hoppede ned af sengen og løb ud af værelset.
"Husk at du skal pakke tøj og nogle sko, du skal hjem til din pére" råbte jeg og Tori kom løbende tilbage. "Hvem er det??" spurgte hun forvirret. "Pére betyder far på fransk" grinte jeg. "Pére!" udbrød Tori og legede lidt med ordet. Hun kunne ikke rigtig finde ud af at udtale det rigtigt. "Så, afsted med dig hvis vi skal nå biografen!" sagde jeg og sagde det til mig selv også. Jeg skulle finde tøj, børste tænder, gøre mig klar og alt det pjat selv. Jeg sukkede og rejste mig op. Jeg ledte i skabet efter noget løst tøj. Jeg tog nogle sorte leggins på og en hvid lang skjorte på, uden ærmer.
Efter vi begge havde gjort os klar, fået morgenmad og sko og jakke på, trådte vi ud for døren og pludseligt blev alt bare hvidt.
Jeg klemte øjnene et par gange og fik så set at det var papperazzier. Jeg sukkede, tog hånden foran hovedet, tog Tori i hånden og gik med hurtige skridt væk. "Rachel, hvordan har du det med at være væk fra Louis så lang tid?" "Mrs. Rachel, er det en dreng eller pige?" de blev ved med at råbe efter mig og jeg blev svimmel af det hele. Mit syn forsvandt langsomt og det sidste jeg mærkede var smerte i hovedet.
