Endeløst

Starten

Det er sidste dag inden sommerferien, jeg skal ingen steder hen. Mine forældre har nemlig ikke råd, da vi er 7 i alt. Min bedste veninde -Tammy skal til Spanien i 4 uger, og min kammerat -Dylan skal til Tyskland i en uge. Men heldigvis har jeg min dejlige tvilling, Samantha. Min dejlige, drengede, ulækre tvilling. Men det er min mening, hendes kæreste Brad syntes sikkert noget andet! Hun har så let ved at få kærester, jeg har kæmpet med det siden 3 klasse, og nu går jeg altså i 2G! Har aldrig haft en kæreste! Og Samantha har haft over tredive, men jeg vil nu hellere have en rigtig kæreste, end hundredetusinder falske. Det har altid været mit motto, men der er også: It's never to late. Men jeg syntes altså det er for sent, at få en kæreste! 3G bliver hård, lektier, nye på skolen, og endu flere lektier! Jeg har lige haft eksamen, eller, for 2 uger siden. Idag skal vi åbenbart i skole, fordi det er sidste skoledag. Idag skal min tvilling Samantha, Brad, min veninde Tasha, en dreng fra 3G -som jeg er mega vild med, som hedder Teis, min venindes kæreste -Lanny, min bedste ven -Dylanog hans kæreste Annastachia og jeg, på stranden efter skole.

"Hey solstråle!" Jeg kan med det samme høre det er Dylan. "Solstrålen siger Hej" jeg vendte mig om, og gav ham et kram. Duften af varm citrus fløj igennem min næse. "Noget nyt?" Spørger han og ugler mit hår, "Du har ødelagt min frisure!" Jeg pegede på mit hår, og grinte. "Dylan?" Stemmen var bekendt, hvem var det nu? Jeg kigger bag ved og ser et er skolens største, bitch på hele skolen, Annastachia, hun har smuk brun hud, næsten sorte øjne, og så ligner det hun ikke spiser en skid! "Hej Dylan-basse-mand!" Sagde hun smilende. Øgenavnet gav mig kvalme, Dylan er en fantastisk ven men.. Han er sgu fandme dum! Han er kærester med Annastachia, hun vil sikkert bare have ham fordi han er en af skolens, lækreste drenge! "Hej" svare han, og vender så ryggen i mod mig, krammer Annastachia, og begynder at tale med hende. Samantha løber hen til mig, ud fra skole biblioteket, og hopper op på min ryg. "Hvad så dydsmønster!" Råbte hun, og gik ned igen. "Hej.." Svarede jeg med et kort grin. "Hvordan går det med ham fra 3G!!?" Sagde hun, og sprang så op på min mave. "Samantha!" Jeg skubbede hende blidt ned. "Shit!" Udbryder Samantha "det er 10 minutter siden vi skulle være i klassen!" Skriger hun nærmest. Det kan godt være hun er skolens Bad Ass, men for sent kommer hun aldrig! Vi løb ned i klassen, gennem gangene og mellem nogle der skulle møde sent. Vi åbnede forpustet døren. Klassen så film, "Undskyld vi kommer for sent Mrs Goldman!" Sagde vi i kor og satte os. Mrs Goldman kom hen til os "Det er helt ok piger, klokken var i udu idag, så det får nok!" Vi pustede lettet ud. Efter filmen var der vores "årlige samling, som er oh-så hyggelig" vi gik derned. Vi gik i vores vennegrupper. Jeg gik ved siden af Teis på vej der ned. På et tidspunkt lagde han sin arm om mig, det var dejligt. Der nede skulle vi stå i højde, min plads er den forreste, jeg er den mindste på min årgang! Samantha, som er 6 centimeter højere end mig stod bagved. Vores rektor som hedder Sasha, sang for. Kun 1G sang, og nogle fra min årgang sang, ellers var der helt stille! Det blev delt en pose "nødvendige" sommer ting i, i min var der: solcreme, tandpasta, tandbørste, en bikini underdel, og.. Bind? Jeg lukkede posen, det var da noget underligt at proppe i en pose! Jeg sneg mig hen til skraldespanden i hjørnet, og smed det ud bag ryggen. Jeg kiggede rundt, jeg ser så Teis fra 3G, stå og flirte med en anden pige. Med det samme slår det klik for mig, og jalousien vælter ind over mig. Jeg tager et par dybe indåndinger, og siger til mig selv: du er vant til det, du er ikke så smuk som de andre... Du er vant til det...

Det mindede mig om dengang drengene råbte: dydsmønster! Efter mig hele tiden. Jeg var stadig jaloux, jaloux på alle! Alle havde haft en kæreste, bare ikke mig! Og nogle har endda haft den samme flere gange! Jeg kiggede på dem igen, pigen havde filtret sit hår udenom hendes finger, på en sød flirtende måde. Der ser jeg så at pigen er min lillesøster -som er et år yngre end mig. Jeg går hen til hende, og tager fat i hendes arm "Undskyld jeg forstyrre, søskende problemer!" Jeg hiver hende med hen i hjørnet. "Han er min!" Klager jeg, "Okay, finder bare en anden!" Hun tager uskyldigt hænderne over hovedet. Det var nok også lige lovligt groft, det jeg gjorde. Jalousi er det værste! Har mange gange grædt over jalousi, jeg var og er stadig jaloux på Annastachia. Jeg hoppede over til Dylan, som stod alene midt i alt. "Vi tager på stranden nu, kom." Sagde han og trak mig med ud, der stod de andre. "Har i ventet på mig?" Spørger jeg overrasket, jeg får ikke et svar, "Vi mødes ved parken kl 12:00!" Drengene løb ud i bilen, og kørte i fuld fart. Mens os piger gik. Jeg havde en t-shirt med en nutella på idag, men nogle pastel pinke shorts på. Annastachia havde sorte shorts, og en hvid t-shirt, og en ankel kæde. Min tvilling Samantha havde en hvid top på, og grå shorts. "Kan vi gå hjem til os?" Spørger jeg Annastachia. "Jaja" hun tøver lidt "jeg låner noget af jer ikke?" Spørger hun, og vifter med håret, så det flyver elegant bagud. "Jojo..." Svarede jeg, med En ligegyldig stemme. Der gik ikke længe, før vi var hjemme hos mig, eller hjemme hos mig og Samantha. "Vi går ind og skifter! Du finder bare noget!" Råbte Samantha, vi løb ind på badeværelset, med vores bikini, solcreme, blade, solbriller, og alt det vi skulle have med. Min bikini var hvid, der var ingen stropper op ad halsen, og der var en ring i midten. Samantha's var magen til min, bare i sort. Mine solbriller var også vide, og det samme med hendes, også bare i sorte. Man skulle tro vi var modsætninger! Vi tog vores kjole udenover, Samantha's var sort, og min hvid. "Salt og peber kommer!" Råber jeg højlydt, vi bryder sammen i grin. Da vi kommer ud ser vi Annastachia i min nye bikini, som jeg ikke tog på idag, fordi jeg var bange for at ødelægge den i saltvandet. "Det er min nu!" Siger hun og går ud i gangen. "Hvad mener du!?" Råber jeg, og løber efter hende. "Det var for sjov! Slap af!" Vreden kom igen, men dampede af da Samantha sagde vi skulle gå nu.

Vi ventede nede i parken, kl var langt over tolv. "Jeg ringer til Brad" siger hun forvirret, og svinger sin mobil op af tasken. "Hej, hvornår kommer i?" Kan man høre hende spørge. "Okay" slutter hun. "De kommer nu, Teis' ur var bagud" vi ventede i fem minutter, de kom kørende i en firehjulstrækker. "Hop om bor!" Råber Brad, og pegede på traileren. Samantha og jeg sprang op i traileren, men Annastachia nægtede. "Jeg vil ikke op i en klam gammel trailer og sidde!" Brokkede hun sig med en baby stemme. Til sidst gik Samantha ned, og bar hende op i traileren. Hun surmulede resten af vejen hen til stranden. Jeg var klart den "fedeste" pige her, men det er ligemeget. Tasha har spiseforstyrrelser, så hun er er næsten en vandrende pind! "Hvor er Tasha?" Spørger jeg så. "Hun var allerede derude" svarede Dylan inde fra selve bilen af. Man kunne se stranden komme tættere og, tættere på. Det føltes som om vi havde sat i evigheder i bilen! Men endelig var vi der. Det var behageligt varmt, Tasha sad sammen med Lanny på et tæppe, hendes hår blafrede smukt, og solen skinnede. Jeg tog mit tæppe, min taske og solbriller, og gik derned. "Hej Tasha" sagde jeg, og krammede hende. De andre kom lige bag mig. Jeg sad ved siden af, Annastachia og Teis, "vil du med i vandet?" Spørger Teis, og smiler et smil der gør mig helt blød i knæene. "Ja" svare jeg, vi løber ned til vandkanten, Teis springer bare i. Jeg står og plasker lidt med vandet, med min fod. Jeg tror de andre kigger på os, jeg tager min kjole af, så nu har jeg kun bikini på. Teis hår op til mig, og tager fat i min arm, "Kom nu i!" Råber han og skubber mig i, jeg skriger grinende så højt jeg kan. Samantha og Brad kommer også, men der er det så Samantha som bare springer direkte i, og bliver bød til at skubbe Brad i. Vi plasker vand på hinanden i et godt stykke tid, til sidst ligger vi bare og flyder i vandet. Jeg kan se at Dylan skændes med Annastachia, hun vil sikkert ikke i vandet, og jeg kender Dylan! Han er en vandhund. "Jeg kommer om lidt!" Sagde jeg, og løb op til Dylan. "Vil du ikke med i vandet, Dylan?" Spurgte jeg, "jo!" Han kiggede surt på Annastachia. Vi gik ned i vandet, Annastachia tog surt hjem, idag er bare en god dag, den bedste der er. Jeg skubbede Dylan i vandet, han grinte og trak mig med i, vi flød igen, mig ved siden af Teis og Dylan, og Samantha ved siden af Brad og Dylan. På et tidspunkt tig Teis min hånd, "jeg skriver til dig senere" hviskede han, og gik op. "Skal vi ikke tage hjem nu?" Spørger Dylan, vi var med på idéen. Vi ryttede op, og kørte hjem igen.

Da vi kom hjem, sagde jeg godnat til mine 3 andre søskende, og smed mig ind på værelset sammen med Samantha. "Teis sagde han ville skrive senere.." Mumler jeg til hende. Lyden af snorken, kom over fra hendes side af, hun sov.

(D=Diana og T=Teis

T: Hejsa smukke

D:Hejsa

T: det var hyggeligt i aftes, og jeg tror jeg er forelsket!

D: I hvem?

T: Dig!

Hvad skulle jeg nu svare? En dreng som ham, kan lide en pige som mig!

D: Hvad nu?

Efter jeg havde skrevet det, lagde jeg min telefon væk, og faldte i søvn.

Jeg vågnede, jeg kiggede automatisk på min telefon, jeg havde fået en besked fra Teis: mød mig i morgen i parken kl 10:00!

Jeg kiggede på uret, kl var 09:00! Jeg skyndte mig op tage noget i mit ansigt, så jeg ikke lignede et monster. Jeg trak i en hvid croptop og en hvid nederdel. Jeg tog et æble, min telefon, og skrev en seddel h pr der står: Hej jeg kommer nok hjem kl 13:00 eller senere kh Diana. Jeg gik med hastige skridt mod parken, Teis stod der allerede. "Hvad vil du?" Efter jeg havde spurgt om det, syntes jeg det lød dumt. Jeg bed mig i læben, og stod lidt på tær, op og ned. "Vidste du at Annastachia og Dylan er slået op?" Han kiggede uroligt på sin mobil da han sagde det. "Nej... Kunne du lide mig?" Spurgte jeg, han kiggede mig dybt i øjnene "Eh ja!.." Han kyssede mig hurtigt på munden, "må smutte nu ses" han gik væk, helt fanget af sin mobil. Det var ikke sådan jeg havde forestillet mig mit første kys, men alt er ikke som på film. Jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg nu ville lave, så jeg satte mig ned på bænken. Fuglene sang, og en duft af træer væltede en ned på jorden. Det var underligt, Teis plejer ikke at være sådan, han plejer at være poetisk og optimistisk, og social! Han var det totalt modsatte idag, og hvorfor ville han overhovedet mødes med mig i parken, vis han alligevel gik 2 minutter efter.
På vej hjem, så jeg min nabo. Han skjulte noget i en pose, han holdte bag ryggen. "Hvad er der, der i?" Spurgte jeg, og pegede på posen bag hans ryg. Hans børn vaskede en sort Volvo, der stod i indkørslen. Deres hus var gult, rødt, og slidt. Træerne var visne, og buskene var døde, meget visne, meget døde. Deres entre bestod af tre, men flotte stribede mønstrer på. "Smut nu med dig!" Råbte han, og gjorde tegn til at jeg skulle gå. Jeg nikkede og traskede ind til mor.