XOXO PsykoseBitche$$

Assh forandrede mig for altid. Hun eksploderede ind i mit liv som et lysende stjerneskud på en stor, mørk himmel og oplyste hele min verden. Før jeg mødte assh, var jeg nærmest et halvt menneske der ikke vidste hvad livet handlede om. Ufuldkommen og bange for at åbne mig helt. Jeg har altid gemt mig bag en hård facade og viste kun lidt af mig. Faktisk viste jeg ikke rigtig hvem jeg var, og havde endda glemt den rigtige jeg, indtil jeg mødte assh. Derefter var jeg i få tid hel. Hun og jeg havde en effekt på hinanden der gør at vi stod stærkt sammen. Vi stod sammen mod en barsk verden, min hånd i hendes og hendes hånd i min. Vi gik sammen gennem ild og vand.
Men sådan er det ikke længere. Alt er slut. Ja, så simpelt er det, slut færdig. Alt sluttede på et øjeblik. Men sandheden er, at mennesker i min verden har en tendens til at forlade mig ligeså snart jeg lukker dem ind. Derfor har jeg altid været lukket og ikke viste folk hvem jeg rigtig var. Lad os nu få den på det rene, jeg har altid prøvede på at beskytte mit hjerte, men det lykkedes mig ikke. Men denne gang er det anderledes. Ligepludselige.... Bumm... Og så faldt det hele fra hinanden. Jeg mistede hende, tre små ord. Den person der betød allermest for mig er nu væk, og jeg ved med sikkerhed at jeg aldrig kommer til at snakke til hende igen. Hun var... Jeg var... Vi var... Det var allesammen fortid og jeg lever kun i minderne. På et tidspunkt var jeg bange for, at jeg ville glemme det hele, men jeg ved at jeg vil holde længe på dem. Længe nok til jeg forlader livet.

Assh.... Assh.... Assh og Assh. Jeg hviskede navnet for mig selv en million gange. Hendes navn var alt, hvad jeg havde tilbage. Jeg vil ønske jeg kunne spole tiden tilbage, så jeg kunne ændre alt hvad der var skete. Men det er nok umuligt...
Det startet allesammen den dag... Den dag jeg kom ind i klassen...