Jeg troede du var anderledes

Kapitel 1

Min mobil vibrerede, det var ham igen. *Søde hvad laver du?*. Jeg elsker når han kalder mig kælenavne som søde, og smukke. Jeg skrev hurtigt tilbage igen, nærmest så hurtigt som var det som om jeg bare sad, og ventede på han skrev, men det gjorde jeg jo også. *Jeg hører bare lidt musik, dig?*

så godt som jeg sad, og skrev med Elias blev jeg forstyrret. Det var min mor.
"Camilla vi skal spise nu".
"Ja ja", sagde jeg.
Min mor gik ud igen uden at lukke døren, jeg hader virkelig når hun ikke lukker døren efter sig.

Jeg gik ud i køkkenet for at spise, og vi skulle have frikadeller med brunsovs til, og kartofler. Jeg tog et par kartofler, og et par frikadeller, men brunsovsen lå jeg være for den brød jeg mig ikke så meget om.

Vi spiste i akavet stilhed indtil min mobil vibrerede, det var Elias. *Jeg keder mig bare lidt*, skrev han.
Min mor kiggede på mig som om hun var nysgerrig.
"Hvem skriver til dig Camilla?" Spurgte hun.
"Bare Marie", sagde jeg lidt fortvivlet.
Hun kiggede bare på mig lidt, og spiste så videre.

"Tak for mad", sagde jeg, og min mor kiggede på mig.
"Så lidt", sagde hun.
Jeg kunne godt mærke at mit forhold til min mor ikke lige var det bedste der fandtes, men jeg havde det nu fint nok med det.

Jeg gik ind på mit værelse, og svarede så Elias's sms.
*Okay, men hvilke dage i ugen er du på arbejde?* spurgte jeg ham så (Elias arbejder i Euro Spar, og er 3 år ældre end Camilla). Han svarede hurtigt.
*Mandag, Onsdag, Fredag... Jeg træner jo fodbold Tirsdag, og Torsdag søde*. Vi skrev så lidt hen på aftenen, og det blev endelig Mandag!

Det blev Mandag, men jeg var meget træt eftersom jeg havde skrevet med Elias hele natten! Jeg gjorde mig klar, og gjorde hvad jeg nu gjorde hver en morgen.

Jeg kom op i skolen, og vi skulle have Tysk (Camilla går i 7, og Elias i 9, Elias går i 9, men skulle rigtigt have gået i 10 eftersom han er 17, og Camilla er 14). Jeg sad faktisk hele timen uden at høre ordentligt efter, jeg havde kun Elias i tankerne.

Efter de første timer gik, fik vi lov i den sidste time at gå rundt hvor vi ville, og mig og Marie valgte at gå over på biblioteket. Vi sad der i 5-6 min. Og overvejede begge at gå tilbage til klassen, men før vi nåede at rejse os hørte vi nogle stemmer så vi blev siddende.

Stemmerne kom tættere, og tættere, og ligepludselig fandt jeg ud af at det var 9 klassere! Da de gik forbi så jeg 3, det var 2 ligegyldige, og så Elias. Mit hjerte smeltede, og jeg blev helt varm indeni da vores øjne mødte hinanden.