Ask Ellie - Ellie Hemmings - 5SOS

Kapitel 16 - Crossed the line

"Tror du det er her?" Spurgte Amelia, og kiggede over på det store skilt, hvor der var skrevet 'Darkwood lockers'. Jeg kiggede på hende som om hun var dum. Hun gav mig et uskyldigt blik. "Er du dum? Der står Darkwood Lockers lige der oppe!" råbte jeg næsten af hende. Endnu en ting I ikke ved om mig: Når jeg er bange, sulten eller sur plejer jeg at råbe. Og jeg er et meget surt og sulten menneske, så jeg har det med at råbe af Amelia.

Jeg aner virkelig ikke hvordan hun har holdt mig ud i alle de her år. For at sige det ligeud, er jeg lidt af en bitch. Men stor respekt til Amelia, der er blevet ved min side igennem alt. "Sorry" sagde hun, og trak på skuldrene. Jeg skulle til at sige undskyld, men ærligtalt orkede jeg ikke. Shawn kørte lidt tættere på bygningen, men heller ikke så tæt at de kunne se os. "Er du sikker på at jeg ikke skal gå med ind?" spurgte Shawn, og kiggede på mig med store øjne. Jeg skulle til at svare, men Amelia brød ind. "Bare rolig! Jeg har set alle spion film der findes, og jeg har udstyret hende godt!" Jublede Amelia, og klappede med hænderne.

Jeg sukkede og kiggede trist på hende. Den lille pige burde til at få hjælp.

---

Den mørke og knirkende port førte mig ind til noget der lignede en gammel forladt garage. Hvis ham eller hende havde prøvet at gøre mig bange, var det helt klart lykkedes for personen. Det værste var at jeg var alene, og jeg havde det som om der var en eller anden der holdt øje med mig. Jeg hørte noget skramle bag mig, og hurtigt vendte jeg mig rundt. Der var ikke noget. Ikke andet end et par gamle affaldssække og nogle tørre blade.

Jeg rystede tanken af mig, og gik længere ind i det ukendte sted. Det var som om at jo længere ind jeg gik, jo koldere blev det. Hurtigt hev jeg min strikkede cardigan tættere rundt om mig, og gik lidt hurtigere. Pludselig kunne jeg mærke mine ben falde sammen, og jeg mistede balancen, da jeg faldt over en gammel rusten dåse.

Jeg mumlede et lille 'av' før jeg rejste mig op igen.

"Jeg tror du er gået forkert, unge dame" Sagde en fremmed stemme bag mig, der tilhørte en mand. Jeg hoppede næsten fem meter tilbage, af den pludselige stemme, der lød dyb og rusten. Jeg drejede mit hoved rundt, og så en sort mand, der lignede han var i midten af 60'erne, og jeg blev lidt nervøs, da jeg ikke vidste hvem han var.

"Bare rolig, jeg gør dig ikke noget," Sagde han beroligende, og rejste sig op fra den gamle metal bænk han sad på. "Men sig mig, hvad laver en ung dame her i midten af Darkwoods Avenue alene?" Spurgte han blidt og gik et skridt tættere på. En del af mig ville havet gået et skridt tilbage, men et eller andet sagde mig at han var god nok. Jeg tænkte lidt over mit svar, siden jeg ikke ville afsløre alt for meget. "Personlige årsager" svarede jeg kort, og gav ham et lille smil. "Andy," sagde han og rakte hånden frem til mig. "Eleanor," sagde jeg, "bare kald mig Ellie" fortsatte jeg og gav ham min hånd.

---

Jeg havde spurgte Andy om han vidste hvor skuret med nummeret: 'D4RKW00D2, 4V3NU3' var henne. Da jeg spurgte ham om det, så han ud som om at han havde set et spøgelse. Der var åbenbart et eller andet anderledens ved skabet, kunne jeg regne ud, siden han så sådan der på mig.

Han sagde at skuret var inde i bygningen, og sagde at indgangen var lidt længere væk. Jeg takkede ham og skyndte mig væk.

Jeg løb næsten helt over til den store mursten bygnings indgang, da jeg bare vil have det overstået. Da endelig kom til den store rustne metal dør, blev jeg rimelig bange. Jeg havde jo ingen idé om hvad der var derinde. Der kunne være fyldt med edderkopper og snegle, eller der kunne være helt tomt. Jeg vidste det ikke, og efter en masse overvejelser, besluttede jeg mig for at gå ind. Der var et metal kæde rundt om døren, og en hængelås der hang fast i kæden. Jeg prøvede at åbne låsen op, med den nøgle jeg havde fået, og det virkede.