Run away.

(2) Hos Niklas.

Vi er kommet hen til ham, han bor et par minutter væk fra banegården. Han bor i et stort hus, i værtifaldet forholdet til der hvor jeg boede.

Vi går ind igennem hans vindue, så hans forældre ikke skulle opdage mig. Han må nok ikke have fremmede piger med hjem midt om natten...
Han har værelse på 1. sal så det er lidt svært at kravle der op men det lykkes.

"Hvor lang tid må jeg blive?" Spørg jeg.

"Mine forældre tager på ferie snart, du kan bare blive her til de kommer hjem."

"Okay, hvor tager de hen?"

"Til nogen venner i Jylland. De tænkte at det ville blive for kedeligt for mig at tage med." Siger han.
"Okay." svare jeg.

Jeg lukkede øjnene og faldt i søvn.

Næste morgen vågner jeg igen, jeg troede i et øjeblik at det hele var noget jeg havde drømt men jeg vågnede op hos Niklas og hans dobbeltseng var helt tom.

Jeg kan høre nogen komme op af trappen og da jeg ikke ved hvor lang trappen er ved jeg ikke hvor lang tid jeg har til at krybbe mig under sengen men jeg når det lige.

Niklas kommer ind på værelset og kigger sig omkring.
"Amanda?" Visker han.
Jeg stikker hovet ud fra sengen "jeg er her." Svare jeg.

Han har en extra tallerken med morgenmad med til mig, hvor er det bare sødt.
"Jeg tog bare noget forskelligt, jeg ved ikke hvad du kan lide."
"Tak, hvor er det sødt af dig. Jeg er sulten nok til at spise alt lige nu." Siger jeg,
jeg har ikke spist i flere dage nu.

Han giver mig tallerken og vi sidder længe bare i sengen og snakker.
Hans forældre kommer vist aldrig op til ham, de et ikke kommet op endnu.

Det bliver hurtigt aften og han skal spise aftensmad nedenunder med hans forældre, så jeg gik og kiggede rundt omkring på hans værelse. Det var et meget normalt drengværelse, jeg kunne ikke se tv eller noget... Jeg tror at der er nogenlunde lydtæt men jeg tager ingen chancer.

Jeg finder er foto album og kan ikke lade vær med at kigge i det, jeg tager det med over i sengen og sidder og kigger. Det er et tykt album og der er mange billeder... Jeg bladre igennem alle billederne og kigger hurtigt før jeg kigger dem alle helt igennem, de fleste billeder er familie billeder eller baby billeder.

Det første billede på første side af fotoalbummet er et familiebillede af to børn og to forældre, de ser virkelig lykkelige ud. Jeg begynder at tænke på hvor mislykket min familie er, mine forældre er stadig sammen men jeg tror bare min mor er bange for at det hele går mere i stykker hvis de går fra hinanden. Jeg er enebarn... de fleste tror at enebørn er forkælet, snoppet og har og får alt de plejer på men sådan er jeg ikke ligefrem. Mine forældre skændes altid og glemmer at jeg eksistere, vi bor i en lille bitte lorte lejlighed, min mor og far orker aldrig at lave mad eller sørge for at leve for. De har/havde lidt penge som jeg af og til stjæler af men... det her er nødvendigt... jeg fløgter fra mit hjem... det er da okay hvis jeg låner lidt penge til at over leve, ik?

Niklas har en perfekt familie, jeg troede også han var enebarn men på alle de har billeder han han også en lillesøster... jeg ville gætte på at hun er 1-2 år yngre end ham eller noget, han har to sikkert vidunderlige og søde forældre, de ser allesammen søde ud. Alle de her billeder er lidt gamle... Niklas er ikke så gammel og det er hans søster heller ikke på de her billeder, de har måske mistet interessen for at tage billeder til fotoalbummet... der er stadig nogle tomme sider, hvad ved jeg...?

Jeg høre igen fodtrin på trappen og skal til at gemme mig men jeg får en besked fra Niklas "det bare mig!" Står der.