Bådens motor stoppede og min bv kom hend til os andre vi havde sejlet i snart 3 dage og havde ikke mere mad eller vand min bv og jeg havde brugt vores evner til at ændre snart alt vi havde til mad og vand men vi havde ikke nok kræfter til det så meget mere Ingen af os havde sovet særligt godt efter at vi var flygtet fra institutionen "nu har vi sejlet sammen i 3 dage og ingen har sagt et ord til dem de ikke kendte i forvejen,ingen af os har et navn eller ved noget om vores liv før institutionen så lad os starte med at finde navne så vi hedder noget!" Min bv satte sig ned og den lys hårede dreng satte sig ved siden af hende efter at de har været alene uden for båden og skule nare andre så de ikke kom på sporet af os Har de skulle spille kærester problemet der er bare at de ikke spiller kærester mere de er det og at side og skule se på dem kysse dag ind og dag ud... klamt ikke??? Hun vidste ikke hans navn,hans alder eller hans evne sygt.... men navne fik vi da min bv er blevet til Sara da den lys hårede dreng ikke kunne huske andre pige navne jeg selv blev til Anna tænk det virker som om jeg har hørt det før... den hvid hårede dreng hedder nu Jack den blonde pige Nanna den brun hårede dreng med krøller hedder Anders den lille pige hedder Freja den sorte dreng hedder Oliver det var vidst dem... jeg troede aldrig at Sara og jeg ville forelske os men det var Sara jo... så ville jeg også blive det????? Efter et par time satte jeg mig over til Jack og da jeg gik der hend sagde han "længe siden" jeg blev helt forskrækket da jeg hørte hans stemme den var hård og blød på samme tid "hvad er der i vejen??" Sagde han og så undrede på mig "ik noget jeg tror bare ikke jeg kan huske hvem du er" jeg så på ham alt ved ham var hvidt hans øjne hans hår hans tøj selv hans hud det var lidt skræmmende "det r klart det burde jeg heler ikke men jeg kan huske mit liv før jeg hedder rigtig Jack bare ikke kun Jack der er meget få det tror på jeg findes men dem der Gør holder mig i live jeg hedder frost Jack frost" han blev stille og kiggede ned i gulvet igen jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige men jeg skulle sige noget et eller andet "hvor kender du mig fra" jeg hviskede næsten jeg var bange for at sige noget forkert men han smilte bare og rystede på hovedet "en sommer er ikke svært glemme når den smelter min vinter" jeg vidste ikke hvad det betød men jeg vil nok ikke ha godt af at spørge mere ind til det "hvor gammel er du??" Sagde jeg og satte mig til rette "min krop er som sådan 15 men jeg har levet meget Længere end det jeg er 119 snart 120 jeg ved godt det lyder sært men du er jo selv 120 næsten lige fyldt det faktisk" sagde han og vendte hovedet så hurtigt at jeg ikke nåede at reagere på det før hans læber rørte mine jeg følte mig varm inden i og selv om jeg burde ha flyttet mig gjorde jeg det ikke vi sad bare der uden at gøre meget vores læber rørte hinanden men ingen af os gjorde andet end bare at sidde der lige så stille indtil Nanna kom ind hun så på os med store øjne og vi flyttede os mega hurtigt jeg kunne mærke jeg blev rød i hovedet så jeg gjorde mig usynlig og løb væk hvad var der lige sket hvorfor gjorde jeg ikke noget ved det??????! Kunne jeg være blevet forelsket i Jack eller var det bare min hjerne der spillede mig et pus?? Jeg kendte ham..... hvordan????? Hvad tænker Nanna ikke om mig lige nu seriøst jeg kender ham IKKE lige meget hvad han så siger kender jeg Ham ikke! Og hvorfor tænker jeg så meget på det det er lige meget sket er sket det skal bare ikke ske igen... jeg gik uden for hvor den lys hårede dreng ( Patrick ) og Sara sad selvfølgelig og kyssede jeg gik forbi dem hen og startede motoren jeg sejlede hend til en lille ø jeg havde set på det kort jeg havde lavet det havde taget det meste af min kræft og lave det og det var meget lille men vigtigt da jeg havde sejlet så tæt på øen jeg turde sagde jeg til Sara og Patrick at de skulle blive de nikkede kort og lod som om jeg ikke var der... typisk..... jeg gik ind til de andre som alle sov på nær Jack som sad i det hjørne som han plejede og stirrede på kortet "vil du med ud og gå gå??" spurgte jeg og tog kortet ud af hænderne på ham han nikkede kort og rejste sig det var første gang jeg så ham oprejst og han var lidt højere end jeg havde regnet med han var højere end mig men kun lige så han var nødt Til at bøje sit hoved for at se ned på mig jeg stod og så på hans hvide hår og hvide øjne da han vendte sig og tog noget op fra gulvet der hvor han havde siddet og jeg troede ikke mine egne øjne da jeg så hvad han tog op fra gulvet men da vi kom ud i solen så jeg det var rigtigt det jeg havde set det var en stok af en art han støtede sig ikke til den men gik bare med den i hånden vi gik længe i stilhed men der var også så pænt der, der var liv over alt og massere af skov af at det var så lille en ø der var bananer og andet frugt over alt på træerne og de sødeste bær jeg nogensinde har smagt øen var så fa fantastik at jeg helt glemte Jack "du kan ikke huske det kan du??" Det gav et sjæt i mig og virkeligheden ramte mig som en mave pumper fra den stærkeste ting i verden men jeg tog mig sammen og spurgte "husker hvad??" Han så trist på mig "det var her jeg mødte dig en af de første gang" Sagde han og smilte jeg fjernede dyr og træ fra jorden så vi kunne sidde op af et stort træ da han holdt en pause satte jeg mig og gjorde tegn til han også skulle sætte sig han tøvende men gjorde det og forsatte "der var ingen ø men du var på vej over og tø min vinter op og jeg at fryse din sommer jeg havde aldrig set dig Før på nær den gang vi blev valgt til at være det her men det var næsten 100 år siden der og nej jeg ved godt at det ikke er så lang tid siden nu men" han tøvede med at forsætte og jeg lagde mig ned i hans skød han smilte "jeg havde aldrig set så smuk en pige i mit liv jeg fløj jo afsted på en sne sky men du du fløj over vandet med en masse smukke blå sommerfugle dit brune hår sad fast i en hestehale og din grønne kjole fløj roligt bag dig" han strøj noget af mit hår om på den anden side af mit øre "dine øjne lyste som det klareste sne fnug og jeg blev forelsket med det Samme jeg skyndte mig at lave en bunke med sne jeg bede dig om at komme med ned da du var der ned frøs du og skyndte dig at lave det om til en lille ø men kulden havde dræbt de fleste af dine sommerfugle og du begyndte at græde jeg kunne ikke klare at se dig græde og lavede massere af blomster og træer af sne du smilte og begyndte selv at ændre det til rigtige træer og rigtige blomster der aldrig ville smelte" han sank en gang og tog min hånd jeg flettede mine fingre ind i hans "hele dagen gik og sommer og vinter varede 1 dag længere det år men vi lavede denne ø og lige siden har vi hvert år mødtes her i 7 dage" det virkede som om der var mere da han afsluttede den sidste sætning men han sagde ikke noget jeg satte mig lidt op jeg vidste ikke hvor langtid vi havde været der men jeg kunne godt blive længere jeg kiggede ham dybt ind i hans hvide øjne og jeg blev pludselig Revet med ind i en verden jeg kunne kende men denne gang fra hans synsvinkel "Anna!" Råbte han og løb over brostenene min krop blev slæbt væk af en stor man og så jog en smerte igennem mit hoved og alt blev sort.....
jeg vågnede igen i et lille rum der sad en mand foran mig han tog et ur og sagde mens uret kørte fra sidde til sidde "du husker Ingen ting den verden du før kendte findes ikke Jack frost er væk Jack er væk alt fra før er væk og du kan ikke huske noget fra før" jeg gentog noget af det han sagde og så blev alt sort igen....... jeg blev skubbet væk fra Jack og han så på mig med skræmte øjne "det gjorde du ikke hvel!" Han rejste sig hurtigt op og var over ved mig næsten med det samme efter "jeg ved ikke hvad jeg gjorde" sagde jeg og rejste mig men det blev sløret for mine øjne og så kørte verden rundt alt blev så fjernt og så blev alt sort igen.....
