kap 4

12 0 0
                                    

Jeg vidste vi ville komme tilbage men jeg vidste også at i mens skulle de andre være sikre "kan vi lave et skjold eller noget??" Jeg kiggede på Sara " jo Anna lad os det" vi tænkte begge på et skjold formede det rundt om øen og lavede en lille note til de andre "lev livet her nyd det det en paradis ø som vi kommer tilbage til leder i efter os eller forlader øen beskytter skjoldet om den jer ikke vi kan ikke blive men vi kommer igen!" Jeg lagde den under en sten ved det sted mig og Jack først kyssede rigtigt så han ville finde den, selv om han næsten ikke kendte mig var det så åbenlyst under sengen ville han kigge når ingen kunne finde os skulle han kigge.....

DEL 2

Vi havde sejlet længe og var ved at løbe tør for mad og vand Ingen af os havde sagt et ord fra den nat vi rejste fra de andre mon de har det godt?? Mon Nanna føler at det var hendes skyld?? "Hvorfor valgte du at lade ham blive?" Jeg kunne næsten ikke genkende min stemme "hvem?" Sara kiggede væk fra kursen et øjeblik og kiggede så tilbage "Patrick" jeg satte mig over ved siden af hende og slukkede moteren, hun rejste sig med den samme og gik hen for at smide ankeret i "det gjorde jeg bare..." hun sank og gik og gjorde rent selv om båden var så pæn som en ny... næsten Sara fandt de små bitte fejl som en mini fjer der lagde under en pude i et hjørne vi ikke var normalt "for guds skyld så sæt dig dog ned og snak med mig!" Jeg råbte næsten og Sara fik tydeligvis et chok og satte sig ned på jorden med det samme hun begyndte at fjerne små tråde fra hendes efter hånden Smadrede trøje og jeg satte mig foran hende "hvorfor??" Jeg lagde min ene hånd på hende og min anden under hendes hage og tvang hendes hoved op så vi fik øjenkontakt hun græd "jeg...jeg... hulk... kunne ikke.... snøft... klare ham.... hulk... Han var så dominerende... hulk... Han... Han..... hulk.... ville tvinge mig til.... snøft... at sige ting om dig til de andre...." hun brød sammen i tåre og jeg vidste med det samme at det var forkert af mig at ha ladet ham være der... men de andre kunne godt klare det jeg trøstede Sara og vi fik talt det igennem....

Jeg vågnede via vi stødte på noget og kom løbende ud til Sara der havde taget nattevagten den nat og så på den ø vi havde ledt efter tænk den fandtes?!
Neversaynever eller det som den bliver kaldt af så mange eventyr neverland! Ja jeg sagde eventyr for hvem tror lige at bare fordi at øen findes at der findes havfruer?? Okay det gør der... bare ikke Der, de fleste af de ting man altid har hørt om var Der jo selvfølgelig ikke piraterne og den tilkende krokodille var Der ikke men i følge den bog vi havde "tryllet" frem skulle Peter være Der vi gik i land uden at sige et eneste ord og pludselig følte jeg en smerte til mit hoved som at blive stampet på af en elefant og alt blev sort....

fortællingenOnde histórias criam vida. Descubra agora