kap 5

13 0 0
                                    


Da jeg vågnede stod 3 drenge omkring mig "jeg hedder peter" sagde ham i midten "det her er curly" han pegede på en med lyse krøller "og så er det fox" han pejede på den anden en dreng med leverpostejs farvet mellem langt hår "curly kan du tjekke på den anden??" Han så over på curly og smilede curly nikkede og gik kort efter "jeg heder Anna" jeg tøvede kunne jeg gå direkte til sagen? "Hvad laver du her" han smagte lidt på mit navn og sagde så "an" "det er ANNA ikke An Peter..." jeg fortrød lige så snart jeg havde sagt det "øøøhm Undskyld bare kald mig an, øøøh jeg er her fordi vi fandt en bog Som sagde du kunne hjælpe os" jeg smilede et lille smil for ikke at virke som en af de onde, det virkede tydeligvis ikke " Hvordan fik i fat på den bog der findes 1 slags af dem og den er i den bedste sikkerhed!" Han så på mig som om jeg lige havde fornærmet ham og alle han kender "vi kan lave ting ud af andre ting, en slags evne.... vi prøvede at lave en ting der kunne hjælpe os men vi fik i stedet en bog" jeg sank og så på ham hans ansigt blev en smule mere forstående "det var den der ledte os her" han smile stort "hørte du det fox? Pigerne har LAVET en mere af de bøger LAVET!" Han grinte næsten "så du er ikke sur??" Jeg så på ham "Nej hvorfor skulle jeg det? Du er på neverland nyd det! Det her er en stor lege plads!" Han hev mig op af sengen næsten smed mig over til fox og fløj op i toppen af hulen jeg så mig omkring sten væk over alt og kun 3 døre, den ene måtte være ind til Sara men hvad med resten? Fox satte mig ned og Peter grinede højt "du virker
Helt skræmt" han fløj ned og satte sig på senge kanten "det er ikke lige frem noget der sker hver dag at blive smidt ind i armene på en total fremmed af en jeg heler ikke kender" sagde jeg og kiggede ned på mine knæ hvor mine bukser var smurt ind i mudder "fremmede?" Sagde Peter og skulle lige til at grine igen " ja fremmede er der nogen af jer der kan forklare mig hvad der er sket med min ven!" Jeg små råbte og rejste mig op da virkeligheden ramte mig som et piske smæld der næsten tog pusten fra mig mine øjne fyldtes med tåre men jeg lod det ikke røre mig " jeg henter hende nu, vis hun er vågen" han rullede med øjnene og gik mens han hviskede "slap dog af" jeg skulle lige til at råbe af ham da jeg ikke kunne holde gråden tilbage af en eller anden grund vidste jeg ikke hvorfor jeg græd så meget jeg jeg plejede ikke at græde så meget fox kom hen til mig og mindede mig på jeg endnu ikke var alene "hvad græder du for?" Han satte sig ved Min side og lagde armen om mig hans stemme og hans lugt fik mig til at falde mere til ro jeg foldede mig sammen med hovdet i hans skød og prøvede at få min stemme under kontrol "det hele skal nok gå Anna" han tørrede en tåre væk fra mit ansigt "det hele skal nok gå" jeg halv døsede allerede og følte mig mere hjemme end jeg nogensinde havde følt det før det var her jeg hørte til....

fortællingenWhere stories live. Discover now