Pigen kigger på sig selv i spejlet, for tiende gang. Hun prøver og finde ud af, hvad der gemmer sig
bag det spejlbillede. Hun kan ikke forstå hvordan en så glad og smilende pige, kan være så trist. Hun vil ikke fortælle hvorfor, hun er så trist. Det er kun hendes bedste veninde der ved hvorfor. Der kan være mange grunde til det. Det kan være død, kærestesorger eller den gang hvor hun mistede sin far. Hendes far var hendes bedste ven. De lavede alt sammen. Hun bliver nød til at fortælle nogen om, hvorfor hun er så trist. Hun for en idé, hun begynder at skrive sine følelser ned.
"Dengang, hvor jeg mistede min far, var en forfærdelig tid. Min mor, var begyndt at blive sindssyg fordi hun savnede ham, rigtig meget. Hun kunne nærmest ikke passe på mig. Jeg bliver nød til at fortælle om hvordan min far døde. Min far havde en alvorlig sygdom, som ikke kunne helbredes. Han fik den konstateret, da han var 35 år gammel. Han levede kun tre uger mere. Det startede med at han kastede op mindst tre gange om dagen. Det forsatte to uger. Tre uger efter døde han. Da jeg fik det af vide, blev jeg knust. Jeg spiste næsten ingenting, jeg var så ked af det. Jeg kan huske at jeg græd i flere dage efter. Det var så forfærdeligt"
Pigen kunne ikke skrive mere, tårerne trillede ned af hendes kinder. Fordi hun huskede på dengang. Det var en forfærdelig tid. Tårerne stoppede endelig med at trille ned af kinderne. Pigen gik hen og tog sko på, hun blev nød til at komme ud til sit ynglings træ. Det træ var helt speciel, fordi det var det træ, hvor hun kunne tænke klart uden nogen kunne forstyrre hende. Hun løb ud af døren, og smækkede den efter sig. Hun kunne høre hendes mor råbte efter hende. Men hun kunne ikke få sig selv til at vende om. Hun skulle bare ud til sit ynglings træ og det skulle være nu.
Da hun kommer ud til træet, kravler hun med det samme, op i træet. Når først hun er kommet op, lader hun tankerne få frit løb, hun tænker over mange ting. Over hvad hun mon bliver når hun bliver ældre, over hendes fars død, bogstavligt taget alt.
Efter pigen, havde fået luftet tankerne, klatrede hun ned fra træet. Og så løb hun hjem og skrev brevet færdig. Bagefter skrev hun adressen på og gav brevet til postmanden. Efter hun havde sendt brevet tænkte hun over om man overhovedet kan sende breve til himlen...
