Lost. H.S

Baby

Det er på en måde en lettelse ikke, at skulle skjule over for nogen, at følelserne for en anden person end ens kæreste er så store.
Jeg elsker Harry mere end noget andet, det betyder jo ikke, at jeg ikke elskede Niall før.
Men Harry er noget helt specielt. Han er bare noget andet end Niall er.

Jeg må ærligt indrømme, at det har taget mig tid, at skulle vende sig til, at Niall og Daisy nu er sammen. Det er virkelig mærkeligt, at de er sammen nu. Især når man overhovedet ikke havde set den komme!

I hensyn til mit cutting, så gør jeg det stadig. Langt fra ligeså meget som før. Men jeg gør det stadig, og jeg vil gøre det lige indtil, at Harry finder ud af det og prøver, at stoppe mig.
Jeg spiser stadig ikke meget, og har ramt de 46 kg.
I min verden er det meget, men jeg ved, at i andres hoveder er jeg for tynd. Men det er min krop, og jeg bestemmer.

Jeg er som sædvanlig vågnet gør Harry og Daisy, fedt ik?
No Way!
Hader det, jeg er altid alene om morgenen. Eller ikke alene Harry ligger jo ved siden af mig. Men jeg vil Heller ikke vække ham klokken er kun omkring fem. Så det ville bestemt ikke give nogen mening.

Jeg er begyndt at arbejde igen.
Men det er kun en Enkelt gang om ugen, med hensyn til hvordan jeg har det.

Jeg rejser mig op for, at gå ind i stuen og se fjernsyn. Jeg kan ikke blive liggende så tålmodig i så lang tid.
Men lige som jeg åbner døren til vores soveværelse lyder Harrys stemme igennem rummet.

"Er du allerede vågen?" Spørger han, og sætter sig halvt op, sp han støtter sig på sine albuer.
"Du ved jeg ikke så godt kan sove for tiden, men det ligemeget lig dig til at sove igen" svare jeg da der virkelig ikke er nogen grund til, at han står op klokken lort om morgenen, bare fordi jeg gør.

"Nej kom her hen Baby, lig dig ved siden af mig. Vi kan tænde fjernsynet. Men bare blive her" han åbner hans dyne i den ene side, i tegn til jeg skam ligge mig. Jeg ruller mine øjne, inden jeg overgiver mig og ligger mig.
"Du elsker mig, jeg ved det" siger han. Som om.
"Næ"

Han giver mig sit sadface, og han får ham selv til at græde. Jeg ved ikke , hvordan han bare kan græde.
"Harry stop dig selv"
"Ne..eij. Du såre mine følelser. Elsker du mig slet ikke?" Idiot.
"Jooo jeg elsker dig sååååå højt"

Han stopper med hans fake tuderi og kigger på mig.
Han kigger ned på mine læber, han kysser mig blidt.

"Jeg elsker dig Baby"
I know right. Han fortæller mig det sååååå tit. Men det er dejligt at få afvide, han fortæller det Like all the time. Men det er så sødt.
"Jeg elsker også dig skat!" Siger jeg.

Hellooo Sorry for et kort kapitel. Lover de bliver længere. Men det var første kapitel af 2'ern. Håber i kan lide det.