Lost. H.S

Why? When?

Jeg ved det jeg er fucking dårlig til at photoshoppe hahah. Men i skal forestille jer Violet sådan her. Så tynd ser hun ud, og så har hun lidt sår/ar her og der. Men nyd kapitlet.

  "Godmorgen" siger jeg da jeg træder ind på Starbucks. Jeg gider faktisk ikke på arbejde i dag, men det er kun en enkelt dag om ugen, så det går jo nok.

"Godmorgen" lyder det nede fra sen anden ende af caféen.
Jeg gætter på at det kommer fra Cary, for det er hendes røv der stritter ud fra skabet, som hun står og prøver, at få et eller andet ud ved.
"Brug for hjælp?" Griner jeg og sætter kursen mod hende.
Eller kommer hun jo aldrig ud af det skab altså.
"Øh jo tak, jeg skal bare have den der ud" siger hun og peger håbløst på en eller anden ny maskine vi har fået hjem.

Der går ikke lang tid før den første kunde træder ind af døren.
"Hvad skulle det være?" Spørger jeg, og kigger smilene på den unge dame, som står foran mig.
"En cafélatte, tak"
"Og dit navn?"
"Jessica"
Jeg vil også hede Jessica, life sucks. Hvem fandt overhovedet på navnet; Violet. Ikke et cool navn.
"Ja, hvis du tager plads der nede, så kalder vi på dig om lidt" længe leve falske smil.

Sådan fortsatte hele min dag indtil klokken var 16.
Jeg siger farvel til Cary, tager min cykel og cykler hjem.

"Jeg er hjemme!" Råber jeg da jeg træder ind af døren.
Harry kommer gående ud i køkkenet, med Daisy i hælende.
"Hej min skat, hvordan var din dag?"
Han trækker mig ind i et kram og kysser mine læber.
"Fin, og din?"
"Same" jeg trækker mig fra krammet, og krammer Daisy istedet.
"Hvordan var din skoledag?" Spørger jeg.
"Den var fin nok"
"Sikker ? Du lyder lidt halvtrist" spørger jeg og trækker mig lidt, så jeg ligger hende i øjenene.
"Jaja. Jeg er bare lidt træt du ved" jeg nikker.

"Hvad kunne i tænke jer, at spise idag?"
De trækker begge på skuldrene. Jamen så er det jo også, pis hamrende nemt, at lave mad til dem ikke.
"Tænk over det, så går jeg på toilet" siger jeg, og åbner døren til toilettet.
Jeg tænder vandhanen, sætter mig på hug foran toilettet, to fingre i halsen og kaster op.
Jeg har ikke kastet op i en hel uge nu, så det var på tide.
Jeg børster mine tænder og slukker vandhanen igen, inden jeg forlader badeværelset med den klamme bræk lugt, i luften.

"Hvad vil i have at spise?"

*

Klokken er ved, at være mange og jeg og Harry ligger i sengen.
"Skat?"
"Mh?" Spørger jeg. Hans øjne borre sig ind i mine.
"Syntes du ikke selv, at du er blevet for tynd?"
"Hentyder du til, at jeg er klam eller hvad?" Spørger jeg med en irriteret under tone.
"Nej, nej nej skat det er ikke det jeg mener. Men man kan se alle knoglerne i din krop snart, og så snart jeg rør ved dig, er jeg bange for, at du går i stykker.
Jeg kan ikke lide, at du har tabt dig så meget. Det begynder snart at blive farligt. Eller du er faktisk kommet der ud, hvor det er farligt nu! Jeg siger det jo kun fordi jeg elsker dig, og er bange for at miste dig" små tårer former sig i kanterne af hans smukke, grønne øjne.

Jeg hader når folk siger jeg er for tynd, jeg syntes derimod, at det er flot at være så tynd. Ihvertfald på mig.

"Men jeg elsker jo også dig, og jeg skal ingen steder vel? Du må ikke græde skat!"
"Jeg elsker dig" hvisker han.
"Jeg elsker også dig skat!" Siger jeg og kysser hans læber.

Han ligger sig lidt hen over mig, og spreder mine ben.
Han ligger sig ind mellem mine ben og kysser mig igen.
Han bevæger sin hånd op under min trøje, og massagere mit bryst.
Jeg stønner mod hans læber.
Han tager stille hånden til sig igen, og trækker blusen af mig. Ups. Fuck. Shit. Fuck. Og fuck igen.