JuleHjerter ~ Tobias

1. December

Jeg åbnede stille mine øjne og kiggede op i det tomme loft, en ensom edderkop kravlede rundt i loftet, min krop stivnede. Edderkopper er min største frygt, og grunden til at jeg stadig er single.........

Jeg kravlede så hurtigt men lydløst ud af sengen som jeg kunne, jeg styrtede ud i stuen hvor jeg fandt min mor med en iPad og min far med en avis, "der sidder en edderkop i mit loft, kom og fjern den"sagde jeg til dem og viste frygten i mine øjne. "Bliv dog voksen søn" svarede min far ligegyldigt, "nu skal du ikke angribe ham på den måde, han er bange for dem og lad det være sådan" vrissede min mor igen, min far rejste sig og gik ind på mit værelse. Han kom ud igen efter et par sekunder, "nu kan du godt gå ind" sagde han muggent og smed et stykke papir ud.

Jeg hævede min nøgne brystkasse, jeg trådte et skridt frem og mærkede en pludselig smerte i mit hoved......... det er bare ikke det rigtige tidpunkt at få tømremænd på. Det var en virkelig god fest igår, og den her pige, Josephine, hun er fantastisk, jeg kom også meget tæt på hende, måske lidt for tæt. Hun er lige begyndt i min klasse, 1.g, hun startede ud med at holde et brag af en fest. Hun har de smukkeste blå øjne og det her lange ubeskrivelige lyse krøllet hår. Hun er nok den smukkeste pige jeg nogensinde har set.

Jeg tog mig selv i at stå og smile, jeg rystede kort på hovedet, den stærke smerte brød igennem igen. Jeg gik slængene imod mit værelse, jeg trådte ind og smed mig med det samme i sengen. Jeg stønnede højt. Jeg rejste hovedet fra puden og kiggede på mit vækkeur, kl. var 07:30. Jeg rejste mig hurtigt og ignoreret smerten fra tømremændene, jeg næsten løb hen til mit skab og rev et sæt tøj ud. Jeg tog det hurtigt på og løb derefter ud på badeværelset jeg kørte min hånd igennem mit mørkebrune hår, og så let er det altså at sætte mit hår.

Jeg børstede hurtigt mine tænder, men ordenligt, tog noget deodorant og parfume på og så hurtigt ud i køkkenet. Jeg fandt hurtigt en panodil og et glas vand, jeg slugte pillen, stillede glasset og løb ud i gangen tog jakke og gummisko på, jeg svingede tasken over skulderen og råbte hurtigt farvel. Ud i det kolde vintervejr.

__________________________________

Jeg bankede mine sko af foran skolens hoveddør og traskede derefter op ad de lange gange for at finde min klasse. Jeg trådte ind af døren og alle kiggede på mig, jeg kiggede hurtigt rundt på den store menneskeflok hvorefter jeg skyndte mig ned til min plads. Da jeg havde sat mig til rette kiggede jeg igen rundt på menneskerne.

Der var hun, den smukkeste pige jeg nogen sinde har set, hun havde hendes lyse hår samlet i en løs knold i nakken, et par sorte Rayban briller på næsen og lyttede opmærksomt til hvad læren sagde. "Tobias? høre du efter?" jeg kiggede op og mødte Bettinas frygtindgydende øjne, jeg sank en gang og kiggede nervøst ind i de matte øjne. "Ja" svarede jeg kort, "hvad sagde jeg så?" spurgte hun, "Det ved jeg ikke" svarede jeg flovt. Folk omkring mig fnisede, Bettina kiggede strengt på mig og forlod derefter min plads. Hun fortsatte undervisningen.

Jeg drejede igen hovedet imod Josephine, hun kiggede på mig med det her gennemtrængene blik, som om hun kunne kigge lige igennem mig og se hvad jeg tænkte og følte. Jeg smilede selvsikkert til hende, hun kiggede væk og fulgte igen med i undervisningen.

Jeg smilede blidt for mig selv og rettede derefter hovedet imod tavlen og prøvede at følge med. "Okay hør efter alle sammen, efter ønske fra nogen" hun kiggede på Thomas "Inført at vi skal have nissevenner" sagde hun og kiggede spændt ud over klassen, blandede kommentarer kommer frem fra hele klassen. Hun trak en pose frem og begyndte at kalde os op en efter en.

Da det blev min tur, rejste jeg mig stille og gik med tøvende skridt op imod karteret. Jeg trak en seddel op fra den mølædte pose. Jeg kiggede rundt i klassen for at finde personen, Josephine.