Lost. H.S

December

Så vi er lige kommet ind i december månede, og jeg tror jeg dør. Der er så død koldt uden for!
Jeg er begyndt, at kunne se, at jeg er blevet alt for tynd. Det gær det så heller ikke bedre, at der er så koldt uden for, som der er.
Harry og jeg er på vej ned i byen, for at skøjte. Jeg elsker at skøjte så, selvfølgelig skal vi det.
Hans hånd ligger sig forsigtigt på mit inderlår, imens hans anden hånd styre rattet.
"Jeg elsker dig, rigtig meget" siger jeg, og kigger på ham.
Han smilehuller kommer hurtigt til syne. Jeg elsker når gan smiler, især når hans smilehuller dukker frem!
"Jeg elsker også dig!"

Harry parkere bilen på en parkering plads, meget tæt på skøjtebanen.
Vi stiger begge ud af bilen, og jeg går om til ham, på den anden side af bilen.
Han ligger armen om min skulle, og kysser mig oven på min hue. Jeg tager hans arm af mig, og han kigger forvirret på mig.
"Hvad nu?" Spørger han, og jeg griner, og fletter vores fingre sammen.
"Jeg ville bare holde dig i hånden" siger jeg og smiler til ham.

Vi er kommet ind på skøjte banen, og selvfølgelig kan Harry ikke skøjte. Hvad havde jeg dog også regnet med?
Jeg har begge hans hænder i mine, og jeg trækker ham afsted.
"Uh, jeg var jo ved at falde, nej uh. Stop med at køre så hurtiiiiiigt" *boom* ups.
"Ja du skal være glad for det ikke var dog der væltede, du ville have knækket!" Siger han, og jeg griner.
"Åh hold da kæft og rejs dig op, din pyllermås!"
Han får rejst sig, og han kan nogenlunde selv køre nu. Endelig.

"Ej jeg fryser altså nu, vil du ikke med på restaurant" spøger Harry og jeg nikker.

-Harry's synsvinkel-

Vi træder ind på restauranten, og en tjener går os i møde.
"Et bord til to?" Spørger den unge kvindelige tjener.
"Ja, tak"
Hun viser os vej hen til vores bord, og giver os vores menu kort.
Hun forlader os ved vores bord.

"Hvad vil du have skat?" Spørger jeg, jeg ved godt hun stadig har svært ved, at spise. Men hun er blevet meget bedre til det, end hun var før.
"Noget oppe fra salatbaren ville være godt" siger hun, og jeg nikker.
Det kan godt være der ikke er særlig meget næring i, men hun for i det mindste noget at spise. Og det er da et fremskridt.

Tjeneren kommer tilbage og spørger efter vores ordre.
"Jeg skal have en nummer 18, og hun skal bare have noget fra salat baren" siger jeg, og giver Violet's hånd et klem.
Tjeneren giver Violet et meget dømmende blik, hun ved jo nok godt hvad der er 'galt'. Men det giver hende ikke tilladelse til, at kigge på hende på den måde.

"Ja øhm, du går bare der op og tager noget, og din mad vil blive serveret inden for 15 minutter" forklare Hun.
Hun forlader bordet, og vi går op mød salat baren.
Pludselig griber Violet voldsomt fat i min arm.
"Av for satan, hvad laver du?" Siger jeg irriteret, og tager mig til min nu, ømme skulder.
Hun gemmer sig omme bag ved mig. Hvad sker der dog?
"Jason" hvisker hun.

Kort kapitel jeg ved det, syntes bare and skulle have en træks slutning. Jeg ved i elsker mig. Don't deny it😂