Noget ramte min rude. En fugl? Et blad?
Nej, en sten.
Jeg rejste mig hurtigt op.
Klokken var 9:05, ikke mindre eller mere.
Jeg åbnede vinduet og kiggede ned.
Et velkendt ansigt kiggede op.
Collin stod med verdens største smil.
"Kommer du ikke ned?" Spurgte han og bredte armene ud. "Jeg bider ikke" tilføjede han.
Shit.
Jeg tog mig til panden, jeg havde glemt alt om vores aftale.
"Kan du vente et øjeblik?" Råbte jeg ud af vinduet, uden at vente på svar.
Jeg løb ud på badeværelset og nærmest trak hårbørsten gennem mit hår.
Derefter løb jeg tilbage på værelset og rev et par bukser ud.
Jeg kunne sagtens have fundet noget bedre, men det havde jeg simpelhen ikke tid til.
En bluse røg fra den anden hylde og et par sokker fra kassen.
Jeg løb ud i køkkenet og fandt et tyggegummi, for at komme af med min hæslige morgenånde.
Jeg rev i en fart min jakke ned og i et par sko.
Herefter løb jeg ud af døren og ned af trappen.
Udenfor stod Collin og ventede.
Jeg var bange for st han måske ville blive en smule fornærmet over at jeg havde glemt aftalen, men der tog jeg fejl.
"Er du ikke lidt glemsom?" Spurgte han bare og smilede.
Jeg trak på skuldrene, og gik hen til ham.
"Skal vi gå?" Jeg pustede stadig efter at have løbet huset rundt.
Collin smilede.
"Det synes jeg da."
Og vi gik ind mod skoven.
"Hvorfor har du egenligt ringet så mange gange?" Spurgte jeg pludseligt.
"Jeg ville jo nok sige noget" sagde han og så hemmelighedsfuld ud.
Jeg ventede på at han sagde noget, men det gjorde han aldrig.
Derefter gav jeg ham et puf.
"Hvad?" Grinede han finurligt.
"Hvad ville du sige?" Blev jeg ved, mens jeg grinede lidt.
"Det kunne du nok lide at vide, hva?" Sagde han og kørte hånden igennem sit hår.
Jeg smilede og vi gik videre.
"Er du altid så kæk?" Spurgte jeg, mens vinden susede om mine øre.
"Altid. Ellers kan man da' ikke arbejde på Starbucks."
"Arbejder du der?" Spurgte jeg igen.
"Selfølgelig."
Han holdte pause.
"Vi kan gå forbi efter en kop kaffe?"
Jeg smilte.
"Jo, for jeg har heller ikke drukket min kop her til morgen."
Vi gik hen imod byen og igennem gågaden.
Collin stoppede mig foran den ene Starbucks vi har i byen.
"Jamen arbejder du her? Jeg troede det var den lille." Sagde jeg.
"Hvad havde du regnet med?" Collin åbnede døren for mig og vi gik ind.
"Jamen lønnen må da være pænt høj ikke?"
"Tja, den ligger på 400 pund om måneden." Sagde han og smilede kækt.
Jeg gispede. "400 pund. Det var de penge jeg fik i konfirmationsgave."
"Har du så aldrig tænkt på at få dig et job her." Spurgte Collin og tog et bord i hjørnet.
"Jo, men er du overhovedet klar over hvor mange der vil arbejde her?"
Han trak på skuldrene.
"Jeg kan måske nok godt skaffe dig et job her i ferien?" Spurgte han mig.
Jeg gispede igen. "Mener du seriøst det?"
"Det er jeg ret sikker på, det er kun mig, og en anden der har vagt her i ferien. Folk vil hellere være sammen med deres venner og sådan."
"Det job må du gerne prøve at give mig." Sagde jeg og åbnede menukortet.Jeg tjekkede de forskellige slags kaffer igennem og valgte en espresso.
Collin tog en kaffe latte.
"Undskyld, ved du om der ledige stillinger i juleferien?" Spurgte Collin, den unge pige der kom med kaffen.
"Nej, desværre men jeg kan lige spørge?" Sagde hun og gik om bag ved igen.
Jeg tog en slurk af koppen og satte den på bordet igen.
"Nå, Collin. Må jeg høre lidt om dig?" Spurgte jeg ham og lænede mig frem over bordet.
"Jeg hedder Collin Rodriguez, jeg er atten år gammel. Jeg er født i Birmingham. Jeg har en svaghed for ketchup og så har jeg et kørekort."
Jeg rynkede brynene. "Det var sørme også vigtig info."
"Fortæl mig om dig." Sagde han.
Jeg tænkte lidt og rømmede mig.
"Jeg hedder Miriam O' Connor. Jeg er sytten og fylder atten, den 24. december. Min mor er fra Polen og min far er herfra Birmingham. Jeg har ikke et kørekort og jeg hader ketchup."
Jeg smilede efter jeg havde remset noget op om mig selv.
Collin smilede også.
"Undskyld jeg forstyrre. Men chefen siger at der er ledigt i juleferien." Sagde tjeneren og spurgte om vi var færdige med kaffen.
"Så tager hun den stilling." Sagde Collin og blinkede til mig.
*****
Hej Alle Sammen! Så kom der et kapitel til, lidt tidligere en normalt, men havde bare lige tid til at skrive et lidt tidligere i dag. I må super gerne skrive en kommentar, om hvad der måske skal ske, eller hvad i synes om den. Tak til jer der allerede har skrevet en kommentar! Sten venligt også, så jeg ved at der er nogle der læser med. ❄️💗👍🏻Knus Sigrid.
DU LIEST GERADE
December Sparks // Julekalender 2015
JugendliteraturJULEKALENDER 2015 - 24. Kapitler. 17 årige Miriam er halv polsk og halv engelsk. Underligt nok har hun aldrig boet i Polen eller England, men altid i Danmark. Hendes forældre beslutter sig at tage tilbage til farens rødder, som vil sige at være i B...