22. december

117 8 0
                                    

Gæsterne var gået for en halv time siden.

Jeg havde sat kaffe over og lagt et par småkager i en skål.

Da kaffen var færdig, samlede jeg tingene på en bakke og satte mig ind på min seng.

Jeg åbnede vinduet og trak gardinerne op.

På mit skrivebord lå brevet. Jeg snuppede det og lagde det i vindueskarmen.

Derefter læste jeg det.

Min elskede Miriam.

Selvom det er længe siden vi sidst sås, vil jeg skrive dette. Fra din fødsel har jeg været hos dig, og jeg er frygtelig ked af at forlade dig. Du skal vide at du stadig har en plads i mit hjerte, selvom jeg ikke er her mere. Pas på din mor, bror og søster.

Jeg stoppede op. Jeg vendte brevet en gang og læste en dato.

4. December 2013.

Jeg skælvede.

Jeg havde korrekt ikke set min oldemor i syv år, men jeg vidste ikke at hun var død.

Hurtigt gik jeg ud af døren.

Min mor sad og skrev et julekort til en af hendes kollegaer.

"Hvornår døde hun?" Spurgte jeg med en hæs stemme, der kunne knække når som helst.

Min mor så op. Jeg havde regnet med et eller andet svar, som "du skulle ikke læse det" eller "det skal du ikke blande dig i." Men det var det ikke.

"5. December 2013" sagde hun blot og rejste sig.

"Selvmord." Sagde hun og gik ud i køkkenet.

Jeg gjorde store øjnene, den havde jeg ikke regnet med.

"Hun var psykisk syg, lå på hospice i fem år før hun døde." Fortsatte hun.

"Er du ikke ked af det?" Spurgte jeg.

"Næ, hvorfor skulle jeg være det?"

Jeg rynkede brynene. "Øh, hun var din mormor?" Sagde jeg og lagde armene over kors.

"Hun elskede ikke Dyveke eller David, eller mig. Miriam, jeg forbød hende at se dig." Sagde min mor, bestemt og hårdt.

"Hvorfor?" Jeg kunne ikke holde tårerne.

"Fordi at hun ikke kun skulle elske én af mine børn!"

"Var det grunden til hendes død? VAR DET?" Jeg råbte nærmest.

"Det ved jeg ikke. Hun har aldrig været helt normal," Min mor faldt til ro.

"Halskæden. Den var fra hende." Sagde hun og løftede vedhænget fra min hals.

"Hver glad for det." Sagde hun og foldede armene om mig.

Jeg lukkede armene om hende.

"Hun ligger nede i præstegården. Du kan gå derned imorgen?"

Jeg nikkede.

*************

Hej alle sammen! Så kom dagens kapitel, kun 2 dage til jul! Stem og kommenter, knus ❄️

December Sparks // Julekalender 2015Donde viven las historias. Descúbrelo ahora