TWENTYFOUR #Adventkalender

12. december

Idag, skulle jeg over til min søster hun flyttede til England da jeg var 17 så jeg har ikke set hende i et stykke tid. 

Velsignet er den årstid, som engagerer hele verden i en konspiration af kærlighed – Hamilton Wright Mabie

Jeg tog min taske og pakkede det mest nødvendige ned i som, tøj tandbørste og andre forskellige ting. 

Jeg var nervøs jeg havde jo ikke set hende i flere år. Hun har børn mand og alt muligt, jeg trak vejret dybt og gik ud og lavede noget kaffe. 

Den velkendte lyd sagde at kaffen var færdig, jeg tog koppen væk og pustede kort på den inden jeg tog en slurk. 

"Godmorgen" sagde min far og tog også en kop og fyldte den med dampende kaffe. "Godmorgen" sagde jeg og kiggede ned i min kaffe, helt sort intet mælk, ingen sukker bare sort som jeg bedst kunne lide den. 

Jeg havde endelig altid spekuleret på hvorfor, far aldrig havde taget mig med hen til min søster. Hendes børn anede jo nok ikke engang de havde en moster. 

Jeg blev endelig lidt ked af, at jeg ikke havde været der. De kunne jo ikke gøre for det det var min skyld at jeg var blevet i Danmark.

"Anne?" sagde min far og stilte sin kaffe og lagde en hånd på min skulder. "Du skal ikke være ked af det, børnene kan godt huske dig" sagde han og krammede mig.  "Du har ret far, jeg må hellere til at komme afsted hun bor jo et stykke væk" sagde jeg og tog mine bil nøgler. "Er du sikker på at jeg ikke skal køre dig skat" sagde han og smilte "Far jeg er 19 jeg kan godt selv" sagde jeg og smilte. 

Et boost af selvtillid fløj ind i mig, jeg kunne ikke rigtig finde ud af om jeg var lykkelig. Jeg har altid været pessimist efter mors død.  Jeg tog overtøj på og gik ned af de mange trapper.

Jeg fandt hurtigt min bil, den var lille og rød. Jeg havde altid elsket, at køre bil indtil bilulykken. Det har var min første gang siden. 

Jeg hev i gear-stangen, jeg kørte faktisk. En fantastisk følelse, jeg skruede op for radioen. Det var Adeles stemme der flød ud. 

 "Hello, it's me
I was wondering if after all these years you'd like to meet
To go over everything
They say that time's supposed to heal ya
But I ain't done much healing
Hello, can you hear me
I'm in California dreaming about who we used to be
When we were younger and free
I've forgotten how it felt before the world fell at our feet

There's such a difference between us
And a million miles" 

Sang jeg, mine sko fløj over på pedalerne. Landskabet udenfor var hvidt, det havde sneet i nat men ikke meget. Hun boede i Brighton ikke så langt fra London, så jeg var der snart. 

Jeg kiggede efter hendes hus og fandt det endelig. 

Det var et lille parcelhus ud til vejen. Der holdt en sort x trail, og en KIA. 

Jeg steg ud af bilen, her var varmere end i London men stadig frostgrader. 

Jeg åbnede bagagerummet, jeg havde ingen vej tilbage nu, jeg tog min taske over skulderen og gik op og bankede på. 

"Anne" der stod hun, min elskede søster "Line" sagde jeg og krammede hende hårdt "Hvor har jeg savnet dig" sagde jeg og smilede stort "Kan kun sige i ligemåde" sagde hun og krammede mig en gang til. 

"Kom med ind" sagde hun og trådte væk fra døren, jeg tog mine ting af og gik efter hende ind i stuen. En lille pige på nok 10 år kom løbende  kom løbende "Det er så min datter Paula" sagde hun pigen smilede og kiggede op på sin mor "Det er din moster Anne" sagde hun og pegede over på mig. 

"Skat, så er jeg hjemme" råbte en ude fra entréen "Bare kom ind Anne er"

 råbte Line og smilte til mig "Hvor er her dog pænt i bor" sagde jeg og kiggede mig omkring, her var virkelig flot og moderne lige Lines stil. 

Manden der havde råbt lige før kom ind med en lille dreng på armen og en indkøbspose på den anden. 

Han stilte tingene fra sig og rakte mig hånden

 "Peter"

 sagde han og smilte "Anne" sagde jeg og trykkede hans hånd. 

"Anne vi to skal da tage på cafe og få snakket det hele igennem" sagde hun og smilte til mig 

"Ja, hvis det er fint nok med Peter" sagde jeg og kiggede smilende over på ham. 

Han nikkede og smilte tilbage. 

Mig og Line var kommet ind på en rigtig hyggelig lille cafe med jule pynt på vægene og lys på bordene. Vi fandt et bord og bestilte begge en kop kaffe.  

"Fortæl om dit liv" sagde hun og tog sin jakke af og satte sig. 

Jeg gjorde det samme "Jeg bor normalt i Danmark, men så flytter jeg så over til far" sagde jeg og smilte "Jeg har hørt noget om at du har en kæreste?"

 sagde hun og grinte "Ja han hedder Niall" sagde jeg og smilte. "Det er ham der med i det der boyband ikke?" sagde hun og lænte sig tilbage "Jo præcis" sagde jeg og kiggede over på tjeneren der kom med vores mad. 

"Paula er helt vilde med dem"

"Jeg tror oprigtigt på, at vi – hvis vi bliver ved med at fortælle julehistorierne, synge jylesangene og leve i julestemningen – kan bringe glæde og lykke og fred til denne verden" – Norman V. Peale

__

Hej alle, så er 12 kapitel oppe. 

Dette kapitel kom tidligt op idag, jeg håber det var okay. Det var ihvertfald langt, Husk at stemme og måske skrive en kommentar Mathilde.