Undskyld - Thor

Tilbage i tiden.

Jeg tænker stadig over det.. Hvordan kan nogen man holder så meget af, blive så ligegyldig på ingen tid?
Jeg tænker stadig på da jeg fandt ud af det. Hans øjne, som om at han godt vidste at det var slut, men som om at han havde håbet om at jeg stadig ville være sammen med ham.
Det skær i mig hver gang jeg tænker på det, og det føles som om det aldrig vil gå væk igen. Jeg mener.. Jeg må ikke være den eneste som kender til det. At blive såret så meget af en person, som man ikke havde regnet med ville såre en... Især, når han havde lovet mig, at det sidste han ville var at såre mig.

Jeg tænker på da jeg fandt ham sammen med hende. Der, i lagnerne, godt i gang. Det var et frygteligt syn. Og duften.. Duften af sved og lyst.. sex.
Jeg kan ikke bebrejde hende. Han havde den der charme over sig, du ved..Sådan en, sød men sexet charme. Hans smil plejede at gøre mig blød i knæene.
Hun havde blondt hår og blå øjne.. En rigtig blondine. Hun var smuk, så..hvad kunne jeg gøre? Jeg har aldrig rigtig haft den der selvtillid, som jeg beundrede når andre viste at de havde deres. Jeg har altid bare taget hvad der blev givet til mig. Og håb om at jeg var smuk, det var et af de sidste ting som blev givet.. I hvert fald inden jeg mødte ham. Han fortalte mig altid hvor smuk jeg var, og at ingen kunne måle sig med mig.
Men.. Jeg tænker at du tog fejl Thor..
Der var jo en bedre end mig.