True Love...

Scott??? -Part 2

Jeg åbnede øjnene med et sæt, og spredte mine vinger ud. Og fløj direkte op af og så Scott's øjne placeret på mig, jeg landte på den smalle sti og Scott tog min hånd og holdte om mig.

"Jeg troede aldrig jeg skulle se dig igen Angel!!" han havde tårer i ansigtet, jeg tørrede hans tåre væk, og kyssede ham blidt på munden.  Han smilte, og vi gik videre, han blev ved med at kigge på mig. Og den der kjole jeg havde på efter episoden med Jason den havde jeg stadig på. Den var ikke særlig køn mere, og mere kortere end før men stadig lang. Scott tog min hånd, jeg kiggede på ham og hans øjne var gule... "Scott!? er der noget galt?", han svarede ikke men hans negle stak ned i min hud. En masse blod fossede ud af min hånd men jeg gav ikke op, jeg begyndte at holde om Scott og prøvede at få ham til at falde til ro. 

Jeg kunne se det virkede, men efter hvad jeg så nu, der forstod jeg hvorfor Scott havde fået ulve generne frem. Foran os stod der en anden varulv, den så rigtig sur ud. Og den kiggede direkte på mig og Scott bemærkede det, vi var heldigvis ikke på den smalle sten sti mere. Vi var på en bred grusvej, og ulven løb mod mig men Scott var hurtig og angreb den. Mine vinger poppede ud igen og mine øjne blev helt sorte, og jeg fløj op og skreg et eller andet. Men det fik noget strøm til at dræbe ulven der prøvede at angribe mig, da den var død faldt jeg ned på jorden og Scott løb over til mig. "Angel er du okay?", "ja" jeg smilte fordi det gjorde ikke ondt. Jeg rejste mig op, han så bekymret på mig.. "Scott jeg har det fint lad os bare komme videre", han nikkede og vi fortsatte. "Okay Scott fortæl mig lidt mere om denne her tur, hvor skal vi hen?". "Vi skal finde dine forældre.." "Men du sagde jo at de var hos dig og fortalte en masse om mig!?", "ja men de blev kidnappede og vi har ikke set dem i meget lang tid." Han kiggede ned i jorden, han fik tårer i øjnene. Og jeg tørrede dem væk og kyssede ham på læberne, og det fik ham til at smile og rødme. 

2 timer senere

Vi var nået meget langt på turen, og jeg kunne næsten ikke mærke mine ben. Scott begyndte også at blive træt, "Scott???" "Ja Angel?". "Skal vi ikke slå lejer?", han nikkede bare og vi gik ind i en grotte, og satte os til rette. 

Scott havde taget et tæppe med i sin taske og puttede det over mig, jeg kiggede smilene på ham og puttede ham under tæppede. Han kiggede mærkelig på mig, men genert og som et lille barn der måtte få sit slik. "Angel må jeg ligge med dig i nat?", jeg smilte over hele ansigtet og nikkede ivrigt, måske lidt for ivrigt. Vi lå os ned og Scott lagde armen rundt om min mave og kyssede mig på panden.

"Godnat Angel, prøv at få sovet lidt vi har en lang dag i morgen", "Scott?" "hvad er der Angel?". "Kommer jeg nogensinde tilbage til min skole og min papmor?", "Angel det skal du nok ikke regne med, hør du er i...." "Scott?..." han prøvede at lade være med at kigge på mig, men jeg tog hans hage og drejede hans ansigt og tvang ham til at kigge på mig. "Scott fortæl mig det!?" "Hør Angel, dine forældre er i fare fordi som jeg sagde da vi mødtes første gang, du er speciel som i meget speciel Angel. Du har nogle krafter som nogle idioter gerne vil have fat i. Og de tog dine forældre til fange for at finde dig, og for at bringe dig til dem". Der slog det klik i mit hoved, Scott hjalp ikke mine forældre han førte mig til dem der havde taget mine forældre!

Jeg flyttede mig hurtigt væk fra Scott, "Angel?" "HOLD DIG VÆK SCOTT, JEG MENER DET!!" "Angel stop nu, hvorfor gør du det her," "Scott du føre mig til dem, du prøver ikke at redde mine forældre du prøver at fange mig!". "Angel kig på mig!", jeg kiggede på Scott med stifte øjne. "Det var meningen jeg skulle føre dig til dem, men jeg er blevet forelsket i dig, og vil ikke kunne give dig væk til dem. Angel jeg elsker dig og vil hjælpe dine forældre ud", jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. "Hør Scott jeg tror jeg lige skal være mig selv lige nu". Han nikkede stift og vendte sig om og lagde sig til at sove, jeg kunne se inden han vendte sig om at hans øjne var våde.. Han var ked af det jeg havde sagt, men jeg må ikke blive forelsket i ham.. Eller må jeg? 

Forfatter note:

Hej mine dejlige læsere, det her kapitel er blevet lidt kortere end de andre. Jeg kunne simpelhent ikke finde på mere at skrive, håber i nyder kapitlet og jeg prøver at opdatere så hurtigt jeg kan.. Ha en god aften <3