Vinger (Dansk-Danish)

Af DittePH

Jeg stod der, midt i skolegården. Alle stirrede på mig. Lærere kom løbende til. ’alle stirrede på mig. Jeg undrede mig først, men da en pige i syvende klasse besvimede, blev jeg bange. Jeg vidste ikke hvad der sad på min ryg. Jeg kunne godt mærke det, det havde låst sig fast til mine bagskuldre. Jeg ’vidste ikke hvad. Lære og elever stod med åben mund, og alle på hele København-sønderskole samlede sig i denne her, lille baggård. Jeg dirrede, her var helt stille. Jeg og alle de andre turde ikke sige en lyd. En lære, ringede politiet op. Jeg tog mod til mig, og drejede mit hoved. Jeg kiggede ned langs min ryg. Min blå trøje var revet i stykker. Og et par tre meter lange vinger, stod ud af min ryg. Jeg gispede og stivnede samtidigt. Jeg begyndte at hyperventilere.  Jeg kiggede skræmt til alle sider, men var for bange til at sige en lyd. Sved piplede frem fra min pande, jeg turde ikke bevæge mig. De var gigantiske, tre meter lange, fjerklædte vinger, stod ud fra siderne på min ryg. De fyldte hele bredden af den lille skolebaggård. Så store. Men var vinger ikke kun noget fuglene havde? Selvom de var hvide, strålede de ud i regnbuens farver. De lyste. Jeg var sikker på at de kunne lyse liv i verdens mest døde landskab. Sådan tænkte jeg, sådan tænkte alle, der så dem.

Da politiet kom, var de væk. De var forsvundet ud i den blå luft. Nu var alle mere chokeret. At se tre meter lange, regnbuelysende vinger, er vildt. At se tre meter lange regnbuelysende vinger, forsvinde bare sådan uden videre, er sindssygt. Det mente politiet også om os. Lærerne prøvede at overbevise dem, selvfølgelig uden held. Jeg var meget lettet da vingerne forsvandt. Jeg kunne mærke det med det samme. Det var som om at miste en meget lang arm, uden det gjorde ondt. Da vingerne forsvandt, besvimede tre elever, og vores psykolog Fru. Hindrid Thomsen. Politiet var ved at stå ind i bilerne igen. Da lærerne bare fik, en betjent, til at høre mig i hvad der skete. Han rystede hovedet, men gik dog alligevel hen til mig. Folk havde dannet en stor kreds udenom mig. Og gjorde stor plads til betjenten. Han så ud som om det her var vandvid. Det var det vel også. Han havde en stor mave og et lille fedtede overskæg. Han satte sig på hug foran mig. Jeg rystede endnu, og kunne ikke få mig selv til at æde tanken: jeg havde vinger. ”Hvad skete der, havde du vinger? Spurgte han, med en alt for sarkastisk stemme. Jeg ville svare, men jeg kunne ikke sige en lyd. Min stemme var gået i chok. Mit hoved var gået i chok. Jeg, var gået i chok. Betjenten kiggede hen på de andre betjente. Så bryd de ud i grin.

Lærerne sukkede og gik ind til time. Ingen ville tro os. Ingen ville tro lærerne, ikke engang dem selv. Da politiet kom, overbeviste de os om at det bare var fantasi. De snakkede også en hel del om, hvad der var realistisk og ikke realistisk. Ting man kunne se, og ting man ikke kunne se. Nu var folk overbevist om at det var deres fantasi der spillede dem et pus. Så nu snakkede man bare om, hvad der fik os til at se vingerne. For de var jo ikke virkelige.

Dagen efter, sad jeg på mit værelse. Jeg læste i sådan nogle tøseblade, med massere af duller. Min mor forbyd mig det, men jeg gemte dem under sengen, hvor hun aldrig kom. Jeg sukkede og bladrede dem igennem, jeg vidste at det var nødvendigt at lave lektier, og at jeg ikke skulle spilde tiden på blade. En ven jeg havde, han hed Karlos, skaffede mig sådan nogle blade og plakater. Men han er flyttet og jeg kan stadig ikke holde fingrene fra dem. Så når jeg er nede i brugsen for at købe ind for min mor, nupper jeg af og til sådan et blad, når ingen kigger, det er ikke kun tøseblade jeg læser i, også bilblade, sports blade, madblade osv. Jeg har nemlig ingen penge til at købe dem. Og det eneste job folk tilbyder mig, er som babysitter, det er et pigejob. Jeg lagde bladet fra mig og smed mig i sengen. Jeg havde en avis artikel klippet ud. Der stod som kæmpe overskrift:

SKOLE PÅSTÅR AT ELEV HAR VINGER!

Af Jesper Søren Bæk

En hel skole på 1000 elever, mener at en dreng i femte klasse har fået vinger. ”De var gigantiske”, stammer skoleleder Ben Haufelt. ”Mere end to meter lange, og de strålede i alt verdens farver! De var engle vinger!” Mange påstår det samme. Selve drengen var mundlam. ”Tydeligvis gået i chok på grund af fantasi pus”, mener forsker Anne Kærsgård, der forsker i psykologi og hjerne aktivitet. Fire elever og en lære besvimede under kaosset. Hele hurlumhejet forgik i en lille skolebaggård bagerst på skolen. Næsten ottehundrede elever samles der, for at se miraklet med egne øjne.