Lost. H.S

Fuck.

-Harry's synsvinkel-

Vi når længere og længere ind i december månede. Endelig. Sneen falder blidt, stille og roligt udenfor. Ingen sne storm, det falder bare helt roligt.
Violet tager stille og roligt på, jeg vil tro hun har ramt 53 kg nu. Det gør mig så meget mere tryg, at hun spiser lidt mere nu. Det er dejligt.
Jeg tror dog ikke, at hendes selvskade er stoppet helt.
Eller jeg ved det ikke er stoppet helt, men hun er tappet langt ned på det.
Men det er jeg kun glad for, hun forsøger virkelig, at gøre alting godt. Hun klare det også super flot.

Daisy der imod. Ja hun er squ nok ikke helt på toppen for tiden. Jeg tror måske det er skolen der er lidt stressende, og hvis jeg skal være ærlig, så forstår jeg det squ godt. Hun har sp utrolig mange eksamener, at du slet ikke kan forstå det. Hun laver ikke andet end at skrive opgaver, læse, studere.
Men både mig og Violet er blevet enig om, at hun får et par dage fri fra skole.
Tror ikke hin har godt af, at være så stresset. Hvem har dog det?

De sidste par aftner har jeg været inde ved Daisy, for at vække hende så hun kunne få nattøj på.
Hun har været så udkørt, at hun var faldet i søvn imens hun studerede og læste op, til endnu en eksamen.

Men nok er nok. Jeg har ikke brug for, at se hun bliver ødelagt fordi hun ikke kan overskue det. Sådan er det bare.
Jeg tror hun tager over til Niall, hvilket også er rimelig fair. Hun er ihvertfald i gang med, at pakke en taske.

"Skat, skal jeg have noget med hjem fra købmanden, når jeg køre Daisy hjem til Niall om lidt?" Spørger jeg forsigtigt, imens min hånd nusser hendes overarm. Hun er så dejlig. Jeg elsker hende overalt på Jorden. Jeg ved ikke engang, hvordan jeg skal forklare det.
"Nej, ellers tak. Det bliver ikke nødvendigt" smiler hun, jeg nikker og kysser hendes næsten helt røde læber.
"Vi ses om lidt baby" siger jeg og lister ud af soveværelset.
Jeg banker på Daisy's dør.
"Er du klar" spørger jeg, hun åbner døren og står faktisk klar med sin taske, som om hun vidste, at vi skulle køre nu.
"Jamen så køre vi bare nu" smiler jeg og ligger en arm om hendes skulder.

Vi får sat os i bilen og køre mod Niall's hus.
"Du ringer bare når du vil hentes ikke, så skal jeg nok hente dig" smiler jeg og krammer hende.
"Jo tak, Harry. Vi ses"
"Ja, pas på dig selv. Elsker dig"
"Iligemåde"
Hun smækker bildøren og finder vej mod Niall's fordør.
Jeg starter motoren på bilen ugen, da bilen Gik ud.
Så går turen hjem igen. Det bliver også dejligt, at have lidt tid alene sammen med Violet.

Jeg parkere bilen i indkørslen og hopper hurtigt ind i huset, det er så pisse koldt udenfor, at du slet ikke fatter det.
"Jeg er hjemme" råber jeg.
Der er ikke nogen der svare, så jeg smider hurtigt skoene, og løber ovenpå. Tænk nu, hvis hun ikke er her mere. Hvis hun har begået selvmord. Oh shit.
Jeg åbner døren til soveværelset, og der hun sidder i sengen.
Hendes ben er svunget ud over senge kanten, og hendes overkrop rokker frem og tilbage. Fuck.

Jeg løber hen til hende og sætter mig på hug foran hende.
Hun stirrer direkte ud i luften, hun kigger ikke på mig.
"Violet, baby. Kig på mig." Jeg prøver, at få kontakt til hende, og til sidst lykkedes det. Hun kigger på mig med vilde øjne, og jeg ved nu, at hun havde panik anfald.
"Baby, hvad sker der?" Spørger jeg stille og nusser hendes bare lår.
"Undskyld" siger hun og bryder sammen.
Jeg sætter mig i sengen ved side af hende, og trækker hendes krop indtil mig.
Jeg kysser hende i håret i mens jeg rokker hende, lige så forsigtigt frem og tilbage.
"Jeg elsker dig" siger jeg stille.
"Undskyld Harry, undskyld" hvisker hun og griber en håndfuld Af min t-shirt, og græder ind i den.
"Hvad undskylder du for skat?" Spørger jeg, og rynker mine øjenbryn sammen.
Hun rækker sin arm frem, og holder sig tæt indtil min brystkasse.
"Baby? Hvorfor ? Hvorfor gjorde du det igen."
"Jeg kunne ikke holde det tilbage længere. Undskyld Harry. Jeg elsker dig stadig. Undskyld "
"Det ved jeg du gør skat, og jeg elsker også dig"

Undskyld for den lange ventetid. Men glædelig 2. December.
Jeg ville enlig have opdateret igår, men jeg faldt i søvn i mens jeg skrev kapitlet. Men her er det.
Så har jeg overvejet, om jeg skal lave en Snapchat, hvor i alle sammen kan følge mig, og skrive med mig?
Bare en overvejelse.
Men håber i nød kapitlet.
Love Ya.