Lost. H.S

Last Christmas

-Harry's synsvinkel-

"Aw Baby du må ikke gøre det mod dig selv, det gør ondt og se skat. Jeg hader, at se dig sådan. Hvordan kan det være, at du kom til, at tænke på, at gøre det igen?" spørger jeg stille, og holder hendes krop tæt ind mod min, Jeg hader, at se hende sådan og jeg vil hellere end gerne hjælpe hende, nogle gange ved jeg bare ikke, hvordan.
"Undskyld Harry. Undskyld" Hendes tåre løber ned ad hendes røde kinder. Jeg tager dynen som ligger bag os, og pakker hende nærmest ind i den. Hendes hud er kold.
"Det gør mig utryg, at så snart jeg forlader hjemmet, så gør du det. Jeg er så bange for, at miste dit, at du slet ikke forstår det. Jeg elsker dig overalt på jorden, jeg elsker dine små fejl. Jeg elsker dine små detaljer. Dine smile huller, når du prøver at holde dine grin inde. Din krop.Jeg elsker alt ved dig, og jeg vil dig alt det bedste, skat." Jeg håber mine ord kan løfte lidt på hendes humør, og gøre hende lidt gladere.
"Hvis jeg kunne, så ville jeg tage al din smerte, alle dine frustrationer, din trang til, at skade dig selv. Din depression, din spise forstyrrelse. Jeg ville tage det hele, jeg ville gøre dig til det lykkeligste menneske på jorden. Hvis bare jeg kunne" Jeg prøver så godt jeg kan, ikke at begynde og græde. Jeg vil ikke gøre situationen værre end den allerede er. Det er forfærdeligt.
Jeg ville opgive mit eget liv for hende, og gøre alt for at hun er glad. Men jeg er nået til det punkt, at jeg ikke længere ved, hvad jeg skal gøre. Derfor giver jeg selvfølgelig ikke op på hende, men alligevel.

"Tak Harry, jeg er virkelig ked af, hvad jeg gør mod dig, og jeg ville ønske jeg bare kunne stoppe det. Men mine tanker tager over, og jeg kan ikke selv styre det. Undskyld"
"Du skal ikke undskyld Baby, det er ikke din skyld. Jeg forstår det godt. Husk nu, at jeg har stået det samme sted som dig ik? Så jeg siger jo ikke bare, at jeg forstår hvordan du har det, uden at mene det vel?" Jeg kigger stille ned på hende, og hun kigger op på mig. Jeg giver hende at varmt smil, og kysser hendes pande.

Jeg krammer hende endnu engang tæt indtil mig, jeg tror, hvis jeg skal være ærlig, at hun føler sig tryg ved mig. Det virker i hvert fald sådan.

"Må jeg lige se din arm igen skat?" spørger jeg. Hun fjerner dynen lidt, og viser hendes arm frem.
Det ser ikke særlig behageligt ud.
Men jeg ved også hun er en af dem som tænker, at hun bliver nød til at gøre det dybt, og "ordenligt" ellers giver det ikke mening i hendes hoved.
Jeg syntes ærlig talt, at det er fucking synd for hende.
"Kan jeg gøre noget for dig?" spørger jeg hende, og stryger en hånd over hendes hår.
"Giv mig et kys, så er jeg mere end tilfreds" siger hun og smiler. Jeg ved godt det er et falskt smil, men det er alligevel dejligt, at se hende smile en lille smule.

Jeg kysser hendes læber forsigtigt. Jeg ligger al min kærlighed til hende, i kysset.

Min tommelfinger og pegefinger holder blidt fast i hendes hage, imens min arm er omkring hendes krop.
Vi trækker os stille fra hinanden.
"Har du ikke lyst til noget julebagning? Så kan vi se en julefilm bagefter, og æde nogle småkager" smiler jeg og prikker hende på næsen.

"Jo, det lyder som en god ide. Meeeen, så skal vi også høre julesange, det er mit eneste krav. Hvis ikkejeg høre "Last Christmas" mindst fyrretusinde gange i den her måned så dør jeg" smiler hun og jeg griner af hende. Hendes humør svingninger går mig på nerverne nogle gange. Men jeg er glad for, at hun i det mindste kan lave et rigtig smil nu.
"Det er så en aftale" griner jeg.

Vi rejser is og går ud i køkkenet. Jeg finder vores julebage kogebog frem, og de ting vi skal bruge.
"Skal vi ikke lave vaniljekranse, jeg vil næsten dø for, at få vanilje kranse" siger Violet. Næsten som et lille barn som er afhængig af, at få sit fredags slik.
"Jo da, de smager også godt" smiler jeg.

Vi får bagt de forskellige ting, og Violet har fået skrålet med på "last Christmas", mindst 40 gange imellem tiden.
Så jaja, det går jo bare.
"Vi kan godt lige tage last Christmas en gang mere, kan vi ik? Jo vi kan. Du har ikke noget valg" griner Violet og derefter brummer sang ud a højtalerne endnu en gang.

Jeg står og former de sidste pebernødder, da Violet bare danser rundt til hendes skide julesang. Ikke at jeg har noget imod den, men nu har jeg altså hørt den nok gange til, at jeg ikke gider høre den mere.
"Harry" siger hun.
Jeg vender mig om. Men det skulle jeg ikke have gjort.
"SNEEE" råber hun og puster mel i hovedet på mig.
"Av, jeg fik det i øjet" griner jeg og gnubber i mit stakkels mel øje.
"Det skal du få betalt" råber jeg og løber efter hende.
Hun sætter fuld spurt mod stuen. Dårligt valg min skat. Jeg indhenter hende og smider hende  ned i sofaen.
"Hvad skulle det til for hva?" Siger jeg provokerende og kilder hende.
"Nej, Harry stop. Nej du må ikke kilde. Fuck. Nej. Kan. Ik. Få. Luft." Hun skriger op, griner og sparker til alle sider med sine ben.
"Hvad hedder det så?" Spørger jeg og stopper med, at kilde hende.
"Undskyld, du ved jeg elsker dig meget meget højt. Jeg ville ikke kunne tilgive lig selv, hvis jeg gjorde dig blind. DS slet ikke på grund af lidt mel" fniser hun.

Vi ligger nu og ser A Christmas Carol, den der animerede en fra Disney. Det er min ynglings jule film.
"Du må live lig du aldrig bliver lige som den sure gamle fedtnakke, ellers forlader jeg dig" udbryder violet lige pludselig. Jeg slår mig hovede tilbage i latter.
"Det lover jeg dig" griner jeg.

Håber i nød kapitlet.
Skal jeg lave den Snapchat der eller?