Lost. H.S

Suicide?!

-Daisy's synsvinkel-

Jeg kan ikke mere. Det hele er for meget. Jeg er ikke god nok. Alting er hårdt, og jeg er træt af, at gå rundt og se glad ud.
Jeg ved godt, at Harry og Violet vil hjælpe mig, men jeg kan ikke mere.
Tårene løber ned ad mine kinder. Det er risikabelt, at sidde på deres badeværelses gulv lige nu. Men jeg vil væk. Nu. 

Jeg finder alle de pille glas jeg kan. Hovedpine piller, stærke smertestillende, piller mod depression, og Harrys piller mod hans rygsmerter.

Jeg skriver en hurtig sms til Niall som lyder.

Vi ses på den anden side.
Jeg elsker dig, tak fordi du prøvede.
Et sidste farvel
Xx.

Jeg tager de forskellige piller ud af pilleglassene. 
De skal bare ned hurtigst som muligt. Jeg sluger dem, og ligger mig ned på det kolde badeværelses gulv. 

Nialls forvirrede sms'er tikker ind på min mobil, men jeg svare dem ikke.

Jeg ligger bare på gulvet og læser besked for besked. Tårene triller ned ad mine kinder, og ned på gulvet.

Men jeg kan jo ikke ligge her indtil det er slut, jeg kan ligeså godt bruge min sidste tid på, at skære i mig selv. Det var det eneste der kunne gøre mig glad før.
Jeg finder en skraber i bruse kabinen, og skære i mit håndled.
Jeg skære dybt, dybere end jeg plejer. Men jeg er ligeglad, jeg er på vej væk alligevel.

Harry er den eneste der er hjemme, og jeg tror ikke lige frem han skal på toilet lige nu.

Eller måske, han har en meget lille blære, og det er pisse irriterende, to be honest.

Jeg ligger skraberen fra mig, og ligger mig ned igen.
En sms tikker ind på min mobil, som selvfølgelig også er fra Niall.

Du gør mig nervøs skat, jeg kommer over.
Du skal ingen steder.

Pis altså.
Men jeg lukker i døren op, når han kommer.
Jeg er så småt ved, at blive svimmel. Mine øjne begynder at blive tunge.
Jeg lukker dem, uden at falde i søvn.

Jeg høre fordøren smække, men jeg er lidt ligeglad.

Nogle bank lyder på badeværelses døren. 
"Åben døren Daisy" Harrys stemme kan høres på den anden side af døren.   
Jeg ignorere det, og bliver liggende. Men hvis jeg skal være helt ærlig,så tror jeg heller ikke, at jeg kan rejse mig.

"Nej" hvisker jeg, og lader små hulk forlade mine læber.
"Daisy please åben døren, skat" Nialls stemme kan nu høres.
De banker mod døren, i et stykke tid og døren går op.

Nialls hånd flyver op til hans mund, og han begynder at græde.

Harry der imod,løber hen i mod mig.

"Hvad har du dog gjort ved dig selv søde" hvisker han, og hans øjne fyldes med tåre.
Han tager et håndklæde inde i skabet og vikler det omkring mit håndled, og strammer til.

Min ryg bøjer sig op i smerte, og hulk forlader mine læber.
"Undskyld" siger han og stryger hans hånd over mit hår, og hjælper mig op og sidde.

"ÅH shit! Niall ring efter en ambulance nu!! Hun har taget piller, skynd dig" råber Harry,  og holder mig tæt ind til ham.

Jeg græder, og jeg vil snart drukne i mine egne tåre.

"Jeg kan ikke mere Harry, jeg kan ikke mere" hvisker jeg grådkvalt.

"Aw, søde skat. Selvfølgelig kan du det. Vil du lige sætte dig på knæ foran toilettet" siger han. Jeg ved godt, hvorfor han siger det, og jeg vil bestemt ikke gøre det.