Plastik By

begyndelse

"Hvordan var din dag?" Spurgte mor mig "perfect jeg fik perfecte karaktere ligesom min skole uniform er perfect som alt andet her" svarede jeg mor kiggede på mig på den der perfecte mor måde ad! Jeg er snart træt af det ord perfect mor siger "ja skat er det ikke skønt din mad er perfect vil du være sød at tage af bordet og vaske op som den perfecte datter du er??" Jeg sukker dybt "ja ja mor"

En time efter: jeg går ind mod stuen hvor far og mor ser tv avisen og snakker som alle andre i denne perfecte by "ja han begyndte at te sig som om han bestemte når han kun var 16 han ville flytte hjemme fra" siger mor jeg står bag døren så jeg kan høre alt far siger "sådan bliver vores emilie ikke hun er perfect ikke som ham han kom på et eller andet hjem" nu går jeg der ind tænker jeg "jeg er godt træt af jer i kæfter altid om vores perfecte by jeg er så træt af det selv ordet perfect jeg vil ikke finde mig i at alting skal være perfect nu det nok jeg vil finde noget der ikke er perfect" sprænger jeg inforan dem og råber bagefter går jeg med faste skridt mod døren da jeg når til døren vander jeg mig om og siger "ikke noget men" jeg smækker døren og tramper op på mit værelse jeg ligger mig langsomt til at sove