Vi er blevet færdig med, at spise. Både forret, hovedret, og dessert.
Det var svært, at få så meget Mad ned, når jeg ikke er van til, at spise så meget.
Klokken er omkring hvad? Ni måske. Jeg ved det faktisk ikke.Folk er ved, at være godt og grundig stive. De eneste der har holdt sig ædru er Harrys "far" og mor. Men de kan nå, at blive fulde endnu.
Vi sidder i sofaen efter, at have ryddet op i køkkenet. Harry sidder med armen om min skulder, og alt er hyggeligt.
Harry og Des sidder og kommunikere omkring biler, arbejde og ting som det.
Anne rejser sig fra sofaen og alles øjne er rettet mod hende, men folk går hurtigt tilbage til deres samtale.
"Violet, Darling. Vil du lige komme med mig?" Spørger hun. Jeg nikker og rejser mig for, at følge med.Vi går ind i soveværelset, og hun kigger mig i øjnene.
Hun tager mine hænder i hendes, og nusser dem.
"Her, sæt dig på sengen" siger hun og smiler forsigtigt til mig, mens vi begge slår røven i madrassen."Så, øhm. Hvordan har du det?" Spørger hun stille.
Jeg vender blik mod madrassen, og en klump former sig i min hals.
"Harry har fortalt, af du ikke altid har det særlig godt, at du har en tildens til, at stoppe med at spise, når du får det træls? Jeg ved ikke ydeligere ting, for han har vidst lovet ikke at fortælle noget. Du behøver selvfølgelig slet ikke, at sidde her og åben op for mig, slet ikke. Jeg vil heller ikke ødelægge din aften, så hvis ike du har lyst til at snakke om det, er det helt i orden"
Jeg vidste slet ikke at Harry havde fortalt hende det, men det er vel fint nok. Hvad skal jeg gøre ved det? Han har i det mindste ikke fortalt om mit cutting, hvilket jeg er glad for. Hvis hun overhovedet skal vide det, så skal jeg fortælle det selv.
"Nej det fint Anne, det skal du slet ikke tænke på. Jeg tænker lidt mere hvorfor du trækker mig til side, for at snakke med mig?" Spørger jeg og piller ved lagnet.
"Jeg vil så gerne, at både du og Harry har det godt ik? Både Des og jeg vil gøre alt, hvad der står i vores magt for, at i har det godt"
"Tak" mumler jeg."Men hvordan har du det så? Hvordan har du haft det, det sidste stykke tid?" Spørger hun.
Jeg ved ikke om jeg skal fortælle om mit cutting, for jeg ved ikke om der ville komme noget godt ud af det.
"Jeg ved det squ ik rigtig? Jeg har svært ved, at finde ud af hvordan jeg selv har det. Jeg stopper med at spise, simpelthen fordi jeg føler, at jeg skal straffe mig selv, og at jeg slet ikke er god nok for Harry" en endnu større klump sætter sig i min hals, jeg vil så gerne gøre noget godt for Harry, men jeg ved virkelig ikke hvad. Han har ikke ligefrem en perfekt kæreste.
"Darling, du er helt perfekt for ham. Han vil slet ikke have andre end dig, og vi holder alle sammen rigtig meget af dig. Vi vil dig alt godt ik?"
"Jeg vil bare gerne være så perfekt som muligt, både for Harry, men også så jeg selv føler, at jeg er perfekt. Jeg vil gøre alt for Harry, men jeg ødelægger ham." Tårerne begynder lige så stille, at begynde og trille.
Annes hånd løfter sig op og fjerner dem, imens nye tårer dukker frem.
"Han elsker dig, ved du godt det?" Jeg nikker stille, og lader et hulk slippe ud mellem mine læber.
Hun trækker mig forsigtigt ind i et kram.Døren til værelset går pludselig op, så jeg trækker mig hurtigt.
Harry står i dørkarmen, og kigger på os.
"Jeg tror jeg vil lade jer to være alene lidt" smiler Anne, og forlader Harry og jeg alene i værelset.Harry sætter sig på sengen foran mig.
"Hvad sker det baby?" Spørger han bekymret.
"Ik noget, vi snakkede bare" siger jeg.Jeg krammer mig helt indtil ham, så tæt som jeg overhovedet kan.
Han ligger hans arme om min lille krop, og holder mig tættere end nogensinde før.
"Harry?"
"Mh?"
"Jeg elsker dig, mere end noget andet. Undskyld, at jeg ikke gør noget godt for dig, jeg ved jeg sårer dig, og det er jeg ked af. Jeg vil aldrig sårer dig med vilje, jeg er ked af at jeg ikke er den perfekte kæreste, som kan gøre dig mere end glad.
En kæreste der hverken lider af depression, angst, eller spiseforstyrrelse. Jeg er ikke perfekt, og det er jeg virkelig ked af. Jeg vil så gerne være perfekt for dig, men det er jeg bare ikke. Jeg vil aldrig nogenside blive perfekt. Jeg er ikke tynd eller smuk. Jeg er ikke god for dig..."
YOU ARE READING
Lost. H.S
FanfictionDette er 2'ern til 'The Babysitter' så jeg vil råde jer til, at læse den først. Ellers vil den her Bog ikke give så meget mening igen. Violet bor i det samme hus som før, sammen med Harry, og søsteren Daisy. Selvom der sker fremskridt i forhold ti...