Lost. H.S

Pain.

Har lagt i sengen i hvad? Tre dage nu, mine smerter er så voldsomme det er forfærdeligt.
Har giver mig i hoved og røv i de dage her, da han ved jeg meget nemt bliver hidsig.
Harry derimod har fået nyt arbejde, men han kommer kun til, at have det i et par måneder da han ikke er fuldtidsansat, med derimod bare en vikar.
Han har søgt arbejde som lære på et gymnasium, så nu må vi se hvad der sker.

Han er på arbejde lige nu, så jeg må servicere mig selv, og klare mig selv indtil klokken to.
Men okay, klokken er så også tolv. Men okay.

Nogen banker på fordøren, så jeg bliver faktisk nød til, at få min fede røv ud af sengen.

Jeg spæner ned ad trappen, og åbner døren.

"Omg!!" siger jeg og tager hånden op foran min mund.
"Du skal gå, nu! Jeg vil ikke have noget med dig, at gøre!" Siger jeg og prøver, at lukke døren.
"Jeg vil bare snakke lidt!" Siger han og kigger med hans klamme blik på mig.
"Nej du skal gå! Ellers ringer jeg til Harry!" Min stemme lyder meget usikker. Men hvad fanden skal jeg gøre ved det?
It's not like i Can change it.
"Luk mig ind, jeg lover, at jeg går bagefter. Bare en kort snak. Ja?"
Han går ind af døren, og finder vej hen til sofaen, og slår røven. Som hvis det var hans egen sofa.
Jeg lukker døren, og går ind og sætter mig i en stol ved siden af sofaen.

"Snak så vi kan få det overstået, både Harry og Daisy er snart hjemme"

Pis.

UNDSKYLD FOR ET FUXKING KORT KAPITEL DET SKER ALDRIG IGEN! PROMISE.
Men ville gerne opdatere og er så fucking stresset i slet ikke fatter det men ja.
Hvem tror i det er?