Love isn't easy... especially not when You're famous.

Isjomfru

Luke's synsvinkel:

Hun afviste mig hele tiden. Og jeg ved ik' hvad jeg gjorde forkert. Men et eller andet måtte jeg vel gøre, ik'??
Jeg gik ned i stuen, hvor jeg fandt Michael.
"Morgen bro", hilste han. "Vil du spille??". Så typisk Michael. Spille hele tiden.
"Morgen. Jeg tror jeg springer over", svarede jeg smilende.
Jeg gik over i køkkenet, og tog et glas ud af skabet.

"Hvordan går det??", spurgte Michael ovre fra TV'et.
"Altså, hun er ik' længere sur på mig, eller dig for den sags skyld", svarede jeg og fyldte glasset op med vand.
"Godt", stønnede han og smed kontroleren. "Jeg var sq bange for at hun aldrig ville tilgive mig". Han gik over og tog noget vand ved mig.
"Men har du fundet ud af hvorfor hun afviser dig hele tiden??".
Jeg rystede på hovedet. "Hun er som en lukket bog", svarede jeg trist.
"Hmm, det jeg sq ked af bro", sagde Michael og klappede mig på ryggen.

"Godmorgen drenge". Den stemme. Jeg vendte mig om, til den skønneste skønhed, i hele verden. Selv når hun har morgenhår, og ser enormt træt ud, er hun smuk!?
"Morgen smukke", smilede jeg.
Hun smerte mig et Haha-hvor-er-du-sjov-jeg-ligner-et-monster-blik.
Jeg smilede bare og gik over til hende.
"Jeg er", hun sukkede, og lagde sit ansigt ind mod mit bryst. "Træt", afsluttede hun.
"Aww, så gå op og læg dig igen", sagde jeg og aede hende på ryggen.
"Nej, der er for langt". Jeg kunne mærke at hun smilede mod mit bryst.

"Okay så". Jeg tog hende op i brudestilling og gik hen mod sofaen. Så blev hun smidt ned i den, og hun kastede en pude efter mig.
"Du ved jeg hader at blive tabt Luke!?", råbte hun grinende.
Jeg dukkede mig, så jeg ik' blev ramt.
"Jaja", svarede jeg bare og gik over til Michael.
Han stak to fingrer ind i munden og lavede kastop-lyde.
"Alt det flirteri", sagde han og gik over mod TV'et.
Jeg grinede bare ad ham.

Så vi sad, mig og Michael, og spillede mens Kirstine lå ved siden af mig, og så på.
"Du tabte igen", hoverende Michael og jeg surmulede.
Kirstine begyndte at grine og prikke mig i siden. "Du tabte, du tabte", drillede hun.
Jeg tog hurtigt fat om hendes håndled og fik hende ned og ligge, og med min egen vægt, holdte jeg hende nede.
"Er du færdig med at drille??", spurgte jeg og sendte hende et lusket smil.
Hun nikkede blot, og bed sig i læben.

Jeg kunne ik' stå for fristelsen, jeg lænede mig ned, og smeltede vores læber sammen. Jeg prøvede flere gange, men hun ville ik' lukke mig ind, så til sidst bed jeg hende forsigtigt i underlæben. Hun fik et chok og åbnede ufrivilligt munden. På få sekunder legede vores tunger sammen, og sådan blev det ved.

Pludselig skubbede hun mod mit bryst, og jeg trak mig.
"Jeg skal lige... Øhh, noget??", sagde hun. Det var ik' særlig overbevisende, så jeg hævede et øjenbryn.
"Okay??", svarede jeg og satte mig op. Hun gik op i køkkenet, og jeg fulgte efter.
Michael stod deroppe, og wiggede helt vildt med øjenbrynene.
Jeg rystede bare på hovedet af ham.
"Hun er sq noget af en Isjomfru, hva' Luke", grinede han og lagde armen om mine skuldre.

Hun stivnede totalt og vendte sig om. Hendes ansigt viste mange følelser: både nervøsitet, vrede og forvirring. Men hendes øjne, de viste at hun var bange. Michael opfattede intet, men jeg gjorde. Hun gjorde.
På under tre sekunder var hun på vej ud af køkkenet, i høj fart.
Jeg stod og var sådan lidt plaf. Det var derfor??
Michael havde endelig opfattet at Kirstine var gået og sendte mig et forvirret blik.

"Michael, du har jo ret", sagde jeg overrasket.
"Har jeg det??", spurgte han og så mærkeligt på mig.
"Du er jo et geni!?", råbte jeg, kyssede ham på panden, og gik afsted mod trappen.
"Er jeg det??", hørte jeg lige præcist ham svare, inden jeg var på trappen.
Jeg fatter ik' at hun ik' bare fortalte det!?

Kirstine's synsvinkel:

Han vidste det nu. Jeg var helt sikker. Hans ansigt der lyste op, som om han fik en åbenbaring, da Michael kaldte mig Isjomfru.
Måske var det godt nok at han vidste det?? Jeg ville bare for alt i verden ik' tale om det.
Det var Luke bare desværre, ik' helt enig med mig i.

Der blev banket på min dør, og Luke's søde ansigt kom frem.
"Det er derfor du altid afviser mig ik'??", spurgte han, gik ind i rummet og lukkede døren efter sig.
Jeg nikkede langsomt, bekræftende.
"Hvorfor sagde du der ik' bare??", spurgte han og kørte en hånd gennem håret.
"Jeg synes det er pinligt Luke", svarede jeg bare.
"At være jomfru, er ik' pinligt", svarede han og slog ud med armene.
Jeg så ned i mine hænder. "Når man går på gymnasiet, er det", mumlede jeg.
"Nej", svarede han kort for hovedet.

Sengen bevægede sig, jeg så op, og fandt Luke siddende på kanten.
"Hvorfor er du så bange for det??", spurgte han, og vi vidste begge at vi talte om at miste min mødom...
Jeg havde ik' lyst til at svare ham. Jeg ville ik' snakke om det her mere. Jeg ville bare have at han gik, så jeg kunne være alene.
"Kirstine??". Han så på mig med gennemborende øjne. Jeg kunne mærke at jeg blev forlegen.
"Kirstine!!". Han tog fat i mine arme og jeg gav et forskrækket spjæt fra mig.

"Jeg er bange for det gør ondt okay!?". Jeg råbte ham lige ind i ansigtet.
Hans øjne, blev blidere og hans mundvige trak sig op i et smil.
"Jeg vidste du ville grine af mig", mumlede jeg såret.
"Jeg griner ik' af dig. Jeg smiler fordi jeg synes du er sød", rettede Luke mig.
Jeg fnyste af ham. "Sikkert".
Han lagde sine arme rundt om mig. "Vi tager den stille og roligt skat. Jeg vil ik' presse dig til noget du ik' har lyst til".
"Men, jeg vil ik' skuffe dig", sagde jeg. Sådan... Nu var det ude. Det, som havde gået mig mest på. Jeg var bange for at skuffe ham, og at han så ville forlade mig.

Han stivnede. "Du skuffer mig kun, hvis du går med til noget du ik' vil. Hvis du har det skidt med noget, men du alligevel gør det", sagde han og aede min arm.
"Tak", mumlede jeg mod hans bryst.
"For hvad dog??", grinede han.
"For at være dig".

Haaii❤️
Der er ik' så meget andet end at sige, skriv hvis jeg kan forbedre noget!!😂🙈💕
Kh miiiiiggg😘