82 Bare ærgerligt

1.3K 30 4
                                    

"Og hvad så?" spytter han. "Den værste ting du nogensinde har gjort. Den mørkeste tanke du har haft. Uanset havd, vil jeg stå ved siden af dig, gennem alt" siger jeg fletter mine fingre ind i hans. Han kigger ned på dem, og derefter på mig. "Og hvorfor ville du gøre det?" spørger han hæst. "Fordi..... fordi jeg elsker dig" siger jeg. "Jeg ved godt du er ked af det lige nu, men du må have noget herinde" siger jeg og placere min hånd på hans hjerte. "Jeg elsker dig, Thor Farlov" hvisker jeg igen. Han kigger stift på mig, som om han prøver at beslutte noget. Han slipper min hånd, "det er bare ærgerligt" siger han og kravler ind i bilen. 

Jeg står på kanten af fortovet, og ser bilen forsvinde ud i horisonten. Mine kolde hænder kører over min fløjlsbløde hud, og fjerner alle tårer. Jeg vender mig om og går op på mit værelse. Jeg skriver til Emma. 

Mig: Kan jeg komme over ASAP?

Emma: Jo selvfølgelig - Anthon er her

Mig: Er der om 10

Jeg sætter mig op på min rustne jernhest. Hele vejen til Emma græder jeg og stopper ikke da jeg kommer hjem til Emma. "Jeg fortalte Thor jeg elskede ham, og han svarede bare at det var ærgerligt" hulker jeg. "Jeg har lige fået en besked fra ham, han er på hospitalet, og vil gerne se mig. Vil du tage med?" spørger Anthon og nusser min skulder. "Han sagde at jeg ikke skule følge efter ham" gisper jeg. "Jeg kan også godt tage med?" siger Emma. Jeg nikker stille, og vi går sammen ned til Anthons bil. 

Jeg hader hospitaler. Jeg hader stemningen. Jeg hader lugten. Jeg hader følelsen man har i kroppen. Anthon stiller sig ved skranken og spørger efter Frank Farlov.

Gymnasielivet - CITYBOISWhere stories live. Discover now