Helt perfekt

Kapitel tretten Et gudsjammerligt roderi

Jeg forsøger at tage mig en lur, men det er ikke let at slappe af. Sengen, der før var så blød, virker hård og irriterende, og ligeså gør hovedpuden.

De to kjoler, som skal til reparation ligger over i sofaen, og jeg har taget en behagelig lang, elfenbensfarvet natkjole med blonder på. Jeg sendte bud efter Snehvide så snart Matheus var gået, og jeg havde fået skiftet til natkjolen. Jeg bad hende om at hente en bakke med mad til mig, og duften fra bakken kommer mig i møde, idet hun træder ind af døren.

"Deres majestæt." Siger hun og nejer. Jeg vinker hende hen til mig, og hun sætter bakken, så jeg kan spise i sengen.

"Tak Snehvide." Jeg tager en bid af maden, og nyder smagen af røræg. Det er så dejligt at en vampyr, nej lamia også kan spise almindelig mad. Sådan havde jeg aldrig forstået det ud fra myterne og fortællingerne.

"Snehvide?" Spørger jeg, og synker en mundfuld røræg mere.

"Ja. Deres majestæt."

"Vil du ikke være så sød at hente Helena, og så følge hende her op. Jeg vil gerne tale med jer to?" Jeg tager en bid af en pølse, og dypper den i en anelse blodsauce.

"Selvfølgelig min dronning. Jeg er tilbage om lidt." Snehvide skynder sig ud af døren. Jeg kan høre lyden af hendes skridt og at de langsomt forsvinder ad gange til andre dele af slottet.

***

Jeg er færdig med min mad, da Snehvide kommer tilbage sammen med Helena. Jeg føler mig for udmattet til at stå ud af sengen, så i stedet beder jeg dem om at sætte sig over til mig.

"Helena. Hvordan går det med eftersøgningen?" Spørger jeg som det sammen, håber på at få gode nyheder. Det kan jeg virkelig bruge.

"Intet specielt nyt. Jeg har fundet en del mænd fra garden, som jeg tror vi kan stole på."

"Og..." Siger jeg, for at få noget mere ud af hende.

"Ja, vi er nødt til at beholde de fleste her på slottet, for at beskytte dig." Jeg er lige ved at smile, da hun har forstået, at hun gerne må sige dus til mig.

"Hvorfor nu det, kan vi ikke bare sende dem alle sammen ud for at led!" Jeg er lige ved at blive vred, men det vil ikke nytte noget.

"Det kan være et komplot med hensigt at vælte kongen, og Dem deres majestæt." Siger Snehvide forsigtigt. "Vi må holde Dem i sikkerhed for enhver pris min dronning." Snehvide sænker hovedet.

"Jeg er tildels enig med Snehvide, men vi kan ikke holde dig gemt bag slottets mur for evigt." Afbryder Helena, og finder en notesblok frem.

"Hvad har du i tankerne Helena?" Spørger jeg hende nysgerrig efter hvad jeg kan gøre.

"Vi kan snakke om detaljerne senere, men overordnet set er tanken, at vi skal vise dig til folket." Jeg rynker panden ved de ord, det lyder mærkeligt.

"Vise mig til folket..." Jeg når ikke at spørge før Helena svarer på mit spørgsmål.

"Kongen har i lang tid ikke været særligt vellidt hos folket, og det er højst sandsynlig derfor at der nu bliver konspireret mod kongen og dig. Derfor skal vi vise dem hvor søde og dejlig du er." Helena smiler glad til mig, som om alle problemerne vil være løst med et snuptag.

"Er det ikke propaganda?" Spørger jeg betænkeligt. Helena bryder ud i et stort grin, og Snehvide trækker lidt på smilebåndet.

"Du er altså sød og dejlig Karma." Helena tjatter drillende til mig, og jeg puffer forsigtigt til hende.