Solens stråler trak i mig som var det magneter.
De grønne øjne førte mig ind i en anden verden. Et sted jeg hørte til. Hvor man kunne høre fuglenes kvidren, vinden i træernes grene, regndråberne falde af bladene og skovens mystiske dyr.
Man kunne se de hvide skyer og den klare blå himmel. Skyerne dannede sig efter ens tanker.
Alt omkring en var som i et eventyr.
Jeg kunne høre en hviske mit navn. Det kom langt væk fra. Jeg var ellers sikker på at jeg var den eneste her.
Mynte, Mynte.. En greb fat i mig. De smukke omgivelser forsvandt, tilsidst var der ikke andet end Pelle der nussede mig i mit lange, glatte, karamelfarvede hår.
Han kiggede på mig, men ikke på den broderlige måde han plejede. Han kiggede de forkerte steder, hvilket ikke undrede mig siden han jo var en fuckboy. Hans mund formede sig til et smørret smil, jeg godt vidste hvad betød. Han rejste sig op fra sengekanten. Lænede sig ind over mig. Allerede der kom et lille hvin ud af mig. Han placerede sine hænder på min talje, jeg skreg af grin og prøvede at fremstamme et stop.
Det lykkedes aldrig. Han blev ved med at kilde mig.
Han stoppede endelig og jeg kunne igen få vejret.
Han rettede ryggen, så man kunne se hans muskler. Ingen overraskelse at blondinerne var tiltrukket.
Han gik hen mod døren. Inden han gik helt ud sagde han, at der var morgenmad.
Jeg stod ud af sengen. Gik hen til døren, han havde ladet stå på klem.
Jeg gik ned ad trappen i underbukser og hvid T-shirt. Jeg havde næsten ikke noget tøj på, men fuck det. Pelle var vant til at se mig sådan. Han var den dejligste bror man overhovedet kunne tænke sig til, og den eneste jeg havde tilbage.
Allerede inden jeg nåede køkkenet kunne jeg dufte pandekager.
Ved køkkenbordet var der dækket op til kun en person. Hvad skulle Pelle? Han plejede altid at være herhjemme sammen med mig, siden jeg ikke gik i skole.
"Hvad skal du?", spurgte jeg.
"Har du fået pige på igen?"
"Nej mynte, jeg skal til jobsamtale"
"Dig, jobsamtale- det tror jeg næppe"
"Den er god nok, Mynte"
"Så siger vi det, chef"
Han gik hen til komfuret. "Måske var det også på tide at du ændrede dig lidt?"
Ændrede mig, mente han at jeg skulle lave om på mig selv..
Gøre mig anderledes?
YOU ARE READING
Hvis bare jeg var en anden
RandomEn realistisk, men romantisk historie fyldt med humor, venskaber, sorg, skyldfølelse, utroskab og forholdet mellem 2 personer. Du følger den 17-årige Mynte gennem hendes svære liv uden forældre og en bror der har taget sig af hende. Alt bliver dog v...