Aldrig prøv

Kapitel 33

Vi kørte i den modsatte retning af, hvor jeg boede. Men jeg havde selvfølgelig heller ikke sagt, hvor jeg boede endnu.

"Jeg bor på Tranegårdsvej," sagde jeg roligt og Nyholm gav mig et ondt blik, da han kiggede på mig i bakspejlet.

"Nå ja, fuck," sagde Anthon.
Han havde glemt alt om, at jeg skulle sættes af.

Skønt.

"Jeg har lovet, at du kunne køre hende hjem," sagde han til Nyholm.

Nyholm begyndte at grine falsk og ondskabsfuldt, hvorefter han kørte hurtigt ind til siden og stoppede op.

"Tror du, det er en fucking taxa det her???" sagde han højt, og vendte sig om og kiggede irriteret på mig.

"Nyholm? Slap af man?" sagde Anthon, men Nyholm var pisseligeglad.

"Jeg troede vi skulle ud til Pyton?!" sagde Nyholm ophidset, og holdte stadig stille med bilen i vejkanten.

"Det skal vi sgu da også for helvede??"

"Vi køre ud til Pyton først, også kører vi hende hjem bagefter, okay??" sagde Anthon og prøvede at finde en løsning på det hele.

"Nyholms taxa, altid til tjeneste," sagde han ironisk og begyndte, at køre igen.
Det var tydeligt, at han var sur.
Anthon grinte irriteret af ham.

Hvor havde de tænkt sig, at køre mig hen? Pyton? Hvad var det overhoved?
Jeg skulle ikke med dem ud til et eller andet farligt rocker kvarter, og først bagefter blive kørt hjem.
Det kom simpelthen ikke til se ske.

Jeg ville hjem nu.

Men før jeg kunne nå, at bede dem sætte mig af så jeg kunne gå hjem, kørte vi ind i en indkørsel.

"Du kan gå med ind hvis du vil. Vi bliver her lidt tid," sagde Anthon og steg ud af bilen.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg tog min sele af og gik efter ham.
Måske var det tanken om, at være alene i en fremmeds bil, et fremmed sted.
Jeg var ikke tryg ved noget af det her.

Det var koldt udenfor, og jeg frøs grundet min lette påklædning.

Jeg fulgte efter Nyholm og Anthon så hurtigt, som jeg nu kunne.
Nyholm fumlede med nogle nøgler, da de kom hen til en dør, der førte ind til huset.

Det var et rigtig stort hus og minede lidt om et landevejshotel.

Der var massere af vinduer i huset, og jeg gættede på, at hvert vindue var et værelse.
Næsten alt lys var slukket i huset.
Kun et enkelt svagt rødt lys var tændt på et af værelserne.

Jeg forstod ikke, hvorfor de havde valgt at kalde huset Pyton?

Huset gamle røde mursten, mindede mig om nogle af de huse, der var i Jylland ude på landet.
Huset lignede ikke et sted, hvor typer som Anthon og hans venner ville hænge ud. De væltede potteplanter ude foran huset, gjorde kun huset mere
fredeligt, end det var i forvejen.
Huset så ikke uhyggeligt ud på nogen måde. I hvertfald ikke udefra.

Men da de åbnende døren og jeg fulgte efter dem, tabte jeg munden, da jeg så det indefra.

Nu forstod jeg, konceptet i at navngive huset Pyton.

Note:
HUSK AT LIKE