Aldrig prøv

Kapitel 41

Timerne gik frygtelig langsomt og jeg kunne mærke, hvor skoletræt jeg var ved at blive. Dog var der ikke lang tid til, at jeg fik hue på og blev student.

Da sidste time sluttede, gik jeg hurtigt ind i Milles klasse for at følges med hende hjem.

Men hun var der bare ikke.

Jeg tjekkede i stedet for et sted udenfor, hvor de fleste rygere altid røg i frikvartererne. Et slags rygeskur af en art.
Jeg spottede med det samme hendes store hår, da jeg kom ud.

Dog var hun ikke alene.

Hun stod med Anthon, Teodor, Lauge og Stefan.
Hvorfor var hun overhoved sammen med dem?

Jeg stoppede op, og var egenligt på vej ind igen, da jeg ikke kunne få mig selv til, at gå over til dem.

Dog var det lidt forsent at vende om, da Anthon fik øje på mig og stak en hånd i luften for at signalere, at jeg skulle komme over til dem.

De andre vendte opmærksomheden mod mig, men kun Mille sendte mig et imødekommende smil.

"Smøg?" tilbød Anthon mig og stak mig sin pakke med cigaretter.

Jeg rystede på hovedet og med det samme grinte Teodor svagt af mig.
Han smed samtidig hans smøg på jorden og kvaste den med sin sko.

"Tror du selv hun ryger Anth?" spurgte Teodor og smågrinte af situationen.
Han hentyde med garanti til festen hos ham i fredags, hvor jeg næsten ikke kunne drikke et shot.
Så det gav vel god mening, at jeg heller ikke røg. Men den måde han sagde det på, var ikke specielt sødt sagt.
Hvad skulle jeg også forvente, når det kom fra ham?

Anthon ignorere dem, men jeg kunne se på ham, hvordan han brændte inde med et godt comeback.

"Glæd jer til fester non stop i påskeferien i Pyton. Det bliver for vildt man," sagde Lauge og slukkede også sin smøg.

Anthon røg stadig. Han røg næsten hele tiden. Så betænksom som jeg nu var, kunne jeg ikke lade være med, at tænke på hans helbred.
Blev vi nogensinde så gode venner at jeg kunne overtale ham til at kvitte smøgerne, gjorde jeg det.

"Pyton bliver seriøst det bedste sted at feste," sagde Lauge.

Jeg rystede på hovedet, da jeg ikke kunne lade være med at tænke på min nat i Pyton.
Jeg skulle under ingen omstændigheder derhen igen.

Da jeg rystede på hovedet, kunne jeg ikke undgå at fange Anthons blik på mig.
Han kiggede en smule skeptisk på mig og det samme gjorde Mille.

De andre drenge lagde heldigvis ikke mærke til at jeg rystede på hovedet, da de snakkede om Pyton.

Jeg måtte være lidt påpasselig med hvad jeg sagde, og især foran dem.

Stefan og Teodor begyndte at gå, hvilket fik Anthon til hurtigt at smide hans smøg på jorden og slukke den. Han fulgte efter dem sammen med Lauge og efterlod mig og Mille.
Han gik bare, men stoppede hurtigt op og vendte sig om imod os.

Hvad ville han nu?

"Vi ses i morgen!" råbte han, og de andre drenge kiggede underligt på ham. Teodor slog ham venligt på skulderen.

Jeg svarede ham ikke men smilte som respons, hvilket han opfattede, inden han vendte sig om og forsvandt sammen med de andre.

Note:
HUSK AT LIKE