15 Hvad laver Thor?

1.7K 54 5
                                    

Vores øjne mødes gennem det store fælles lokale på gymnasiet. Jeg smiler lidt til ham, men han kigger bare ned i jorden. Hvad er der med ham, han har været mærkelig hele ugen. "Clara, hvad er der med dig? Kan du ikke skrive lidt på dit emne til næste gang?" spørger Victoria. Jeg nikker og kigger over mod Thor igen. Jeg kan se på ham, at han prøver at ignorere mig. Vi får frikvarter og jeg går over mod Thor. 

Jeg nusser stille hans ryg, "kan vi ikke lige tale sammen?" spørger jeg. Han nikker og følger med mig ud i gården, hvor vi sætter os i forårs solen. Thor kigger nervøst rundt i gården og kører sin hånd gennem hans gyldne hår. "Hvad er der med dig? Du har ignoreret mig hele dagen" siger jeg og forsøger at tage hans hånd. "Det har jeg ikke lagt mærke til" siger han og piller lidt ved hans skjorte. "Men det har jeg... Er der noget galt?" spørger jeg og retter lidt på mit hår. "Nej, det er der ikke... Jeg bliver altså nødt til at gå til time nu" siger han og rejser sig fra bord-bænkesættet vi sad ved. Jeg tjekker mit armbåndsur. Hvad laver han, frikvarteret slutter først om 20 minutter? Jeg ryster på hovedet og går langsomt ind i hovedbygningen igen. 

Jeg sætter mig tungt ved siden af Ella ved et bord midt i aulaen. "Ella, er du ikke ret gode venner med Jacob?" spørger jeg Ella. Hun nikker stille, "hvorfor?" spørger hun. "Du kunne ikke spørge ham, hvad Thor har sagt om mig?" spørger jeg og kigger bedende på hende. Hun nikker og rejser sig med det samme, for at snakke med ham. 

Lidt efter kommer hun tilbage, "han har ikke sagt noget. Jacob troede i var sammen?" fortæller Ella og kigger undrende på mig. Jeg ryster på hovedet. Hvad laver Thor?

Jeg elsker dig - Thor FarlovWhere stories live. Discover now