Jeg elsker dig - Thor Farlov

21 Sandheder og hemmeligheder

Jeg sætter mig ved mit bord i klasseværelset. Den eneste der er her er Mana. Vi sidder begge akavet og skuer til hinanden. Jeg forventer at det er hende der siger undskyld. Jeg har ikke gjort noget forkert. Hun rejser sig pludseligt op og går langsomt hen mod mig. "Kan vi lige tale udenfor?" spørger hun meget lavt. Jeg nikker stille og svinger min taske over min skulder. Vi går ud i gården hvor vi står i stilhed og ryger. "Du ryger altid når du er ked af noget" siger hun endelig. Jeg trækker på skuldrene og tager endnu et hvæs af min cigaret. "Jeg kender sandheden nu, Carla. Jeg er ked af det, jeg ved godt du aldrig kunne finde på det" siger hun. "Det er okay" svarer jeg lavt. "Hvad er der ellers galt?" spørger hun kærligt. "Jeg har haft en hemmelighed.... Thor og jeg... Vi.." jeg lukker øjnene for at holde mine tårer tilbage og Mana kommer straks over til mig for at kramme mig. "Min verden falder fra hinanden...  Thor skred fra mig, lige efter vi gjorde det og ville ikke tale med mig på grund af det var første gang" Min stemme knækker og jeg dupper unde mine øjne for ikke at ødelægge min makeup. "Det var så pinligt" siger jeg lavmeldt. "Hvorfor sagde du ikke noget? Du ved at jeg altid vil lytte til dig" siger hun. "Jeg var bange for du ikke ville være veninder med mig mere, og du måske ville være mere ked af det efter det med Carlo" siger jeg lavt og kigger ned i jorden. "Jeg vil kun have at du er glad" siger hun og bliver afbrudt af klokken der ringer. Hun ligger en arm omkring mig og vi går sammen indenfor igen. 

Dagen går hurtigt og jeg har endelig fri. Jeg har ret sent fri og jeg tror faktisk min klasse var den sidste på skolen. Jeg sætter mig ude på trappen foran skolen og venter på Peter. En person sætter sig ved siden af mig. "Vil du have et lift hjem?" spørger Thor og ligger sin hånd på min skulder. Jeg kigger op på ham og uden at jeg tænker mig om nikker jeg.