(Ida er 17) I dag skal jeg til Page Four koncert. Jeg glæder mig. Jeg ligger makeup. Det bestor af mascara og puder. Jeg tager det her tøj på:
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Der gik 5 minutter, så råbte min far "Ida kom ned vi køre nu" "Oki" svarer jeg ham tilbage. Jeg kik ned til min far.
30 minutter senere
Jeg står foverst. Der var flere en jeg havde regnet med. Nu går de på og synger vinder. Lidt efter synger de hun har og Pelle tag min hånd og synger "hun har alt hvad jeg alt hvad jeg mangler. Hun har at hvad jeg savner". Jeg bliver lidt glad inden i. Så synger de sommer, fugning smuk, og du og jeg. Så snakkede de lidt og så sang de 17 år. Pelle tager min hånd og synger "og selvom solen den går ned, så bliver vi op. Det kolde vand og mine hænder, på din krop. Og der er no-o-o-o-oget som jeg ikke kan få nok, af. Det er dig. Det er dig. Det er dig. Yeah..." Og giver self slip igen, men Lauritz kommer hen og holder den i mens de synger "så giv mig din mund. Og lad mig være låst, på, din læber. For jeg vil tæt på. Og jeg håber aldrig natten ender. Og tiiiiiiden uden... Går i stå. Og viiiiii er 17 år. For vil have dig. Så vil du med hjem? Lyset ender. Vi finder vores vej. Og laver vores egen nye minder. Og tiiiiiiden... Går i stå. Og viiiiii er 17 år" og gir slip. Og lidt efter stopper den. Og så sang de udødelig og til sidst kom falder men inden sagde noget. "Vi har valgt at den her går ud til dig " og de pegede på mig. De sidder på kanten af scenen foran mig. Pelle synger "Du går rundt og spiller smart. Er ligeglad med det du har. Sigter højt, og falder aldrig ned. Og hun beviser alt for meget. Forstår slet ik' at hun har klaret. 1 sekund med alt det øjeblik." Også videre, men lige pludselig bliver jeg mast. Det gjorde virkelig ondt. Det blev være og jeg besvimer og drengene stoppede og hoppede over hegnet og bar mig på scenen og spøgte om der var nogen der kendte mig mere noget jeg ik ar få med.
Kamilla's synsvinkel
Jeg ser drengene stå med Ida min veninde. De spurgte om der var nogen der kender hende. Jeg råbte MIG!! Drengene så på mig og sagde kom her op. I mens jeg går der op siger Stefan "undskyld men vi bliver nød til st gå nu ses". De kig og mig med. De spurgte om Ida hade en mor og far. Faren døde på vej hjem fra koncert stedet og hun har ik nogen mor. Vi sad ude i drengenes bil. Ida vågnede og spurgte hvem vi var? Jeg sagde "der her er page Four Og jeg var din veninde". "Oki vendt de er page Four" skrig Ida. "Ja men Lauritz er din bror. "Ja der er jeg" siger han så. _________________________________________Jeg laver korte kapitler håber den er god skriver mere hver dag ca. I må godt skrive hvad der skal ske i kommentaren.
