Aldrig prøv

Kapitel 57

Mille kom helt uventet hen til mig og rev mig væk fra Anthon. Anthon fik lige så stort et chok som mig. Lauge og en masse fyre kom også ind af døren samtidig med Mille. De gik allesammen ind i stuen undtagens Lauge.
Han stoppede op ved Anthon og viskede ham noget i øret.

Hun trak mig med ud til de andre der stod og dansede i køkkenet, for at danse med mig.
Jeg blev ved med at kigge tilbage på Anthon, der stod og havde en dyb samtale med Lauge.
Det så ud som om, de var sure på hinanden.

Jeg ville egentlig ikke have gået med til at danse, men noget i mig fik mig til at gøre det alligevel.

Musikken var høj og jeg vred min krop frem og tilbage, selvom jeg ikke havde forstand på at danse overhoved.

Mange af de sange de hørte var så perverse. Hvis ikke de hørte perverse sange, hørte de en masse rap sange. Sådan kørte det på repeat.

Jeg kiggede hen på Anthon og Lauge der stadig stod og snakkede. De var gået fra at viske til hinanden, til at råbe af hinanden.
Dog var musikken så høj, at man ikke kunne høre hvad de skændes om.
Det gjorde mig en smule nervøs, men jeg ville ikke blande mig. Derudover havde jeg også lovet Anthon ikke, at være i nærheden af Lauge. Hvorfor vidste jeg stadig ikke.

Pludselig skubbede Lauge til Anthon, og mit hjerte begyndte at banke hurtigere.
Heldigvis gjorde Anthon ikke modstand, hvilket gjorde Lauge fornærmet og fik ham til at gå ud.

Anthon tog flasken med vodka jeg gav ham, åbnede den og drak. Han blev bare ved at hælde ned.

Jeg fjernede opmærksomheden fra ham og dansede videre sammen med Mille.

Pludselig kunne jeg ikke mærke mine ben længere og mit syn blev for alvor sløret.
Jeg nåede lige at fange Anthons blik, inden jeg væltede om på gulvet.

-

"Jeg sværger, hvis du har taget noget i hendes drink, så slår jeg dig fucking ihjel!!!" råbte Anthon af en eller anden udenfor døren.

"FATTER DU DET??" sagde han igen og skubbede ham svagt ind i muren for, at skræmme ham.
Det lød i hvertfald til at han skubbede ham.

Var det Maxi han snakkede med? Lauge?

Jeg tog mig til hovedet imens jeg rejste mig op fra sengen. Anthon måtte have båret mig op i hans seng, da jeg var faldt om.
Jeg havde den sygeste hovedpine.

Jeg var ikke nået helt hen til døren, da Anthon kom bragende ind. Han var vred.

"Hvad laver du oppe?"

"Har du det bedre??" tilføjede han.

Jeg rystede bare på hovedet, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle sige.

"Jeg tror jeg slog mit hovedet," sagde jeg lavt, og gik hen imod sengen igen.
Jeg knappede min nederdel op og tog den af.
Derefter trak jeg min top over hovedet og smed den ned på gulvet, hvor min nederdel også lå.

Jeg var kun iført undertøj nu, men på grund af min hovedpine og alkoholen der stadig var i mit blod, tænkte jeg ikke over det.

Han havde vel set en kvindekrop tusindvis af gange før?

Da jeg havde lagt mig ned, stod Anthon foran sengen og kiggede håbløst på mig.

Han trak selv sin trøje over hovedet og lod sine bukser falde til jorden, da han havde løsnet sit bælte op.

Hver eneste gang Anthon blottede sin overkrop fik jeg kuldegysninger. Han var så... flot.

Tatoveringer havde aldrig været min ting, men på Anthon så alt godt ud.

"Du ser så pæn ud," mumlede jeg, imens han krøb ned under dynen ved siden af mig.

Han havde hørt det, men svarede ikke.
Han trak dynen over begge vores hoveder og trak sig længere ind til mig.
Han nussede min kind og svarede så endelig.

"Pas på hvad du siger, når du er fuld Kamille."

"Man fortryder det som regel...," tilføjede han og blev ved med at køre sin tommelfinger frem og tilbage over min kind.

Note:

Tak til alle jer der ønskede mig held og lykke til min dansk eksamen!

Dog gik det bare af lort til...
Jeg fik 4.

Sidste år fik jeg fucking 12 og nu får jeg 4. Hvad skal der ske??
ARGHHH

HUSK AT LIKE
TAK FORDI I LÆSER MED