Aldrig prøv

Kapitel 59

Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før.

Anthon trak ligeså stille mine underbukser af mig og skubbede dem til side.

Han spredte mine ben en smule, men jeg samlede dem hurtigt igen.

"Shhh rolig nu Kamille...." sagde han beroligende, før han spredte mine ben igen og formede små cirkler med sin tommelfinger på min klitoris.

Før jeg vidste af det lod han en finger glide op i mig og bevægede den roligt frem og tilbage.
Han blev ved og kyssede mig ned af halsen samtidigt.

"Anthon...," stønnede jeg ind i hans øre.

"Hvordan føltes det?" sagde han og bevægede sin finger hurtigere.

Jeg sagde ikke noget, da jeg kæmpede for at holde støn tilbage, ved at bide mig blidt i læben.

"Fortæl mig hvordan det føltes Kamille," viskede han lidenskabeligt.

"Godt..." kunne jeg lige få fremstammet, i det jeg fik min orgasme.

Jeg stønnede hans navn ind i hans øre og kyssede ham blidt på munden.
Han fjernede hans hånd fra mig og trak dynen af vores hoveder.

Mit åndedræt var hurtigt og jeg kunne fornemme Anthon smile tilfreds ud i mørket.

Han satte sig op i sengen, før han gav mig hele dynen og lagde den godt ind til min krop.
Jeg gabte og tog imod dynen. Jeg var så smadret, at man skulle tro det var løgn.

Han gik ud af sengen, hvilket fik mig til at blive en smule urolig.

"Hvad skal du?" viskede jeg til ham, imens jeg kæmpede for at få mine øjne til at holde sig åbne.

Han svarede ikke.

Jeg kunne høre ham tage sine bukser og bælte på foran sengen.

Hvad skulle han?

Jeg kunne først se ham, da lyset fra hans mobil lyste hans ansigt op. Han var stadig i bar overkrop og havde som gættet, sine bukser på.
Han kiggede længe på sin mobil, men slukkede den så endelig og tog den i baglommen.

"Klokken er snart 02 Kamille," sagde han og gik hen imod døren.

"Hvad skal du?" spurgte jeg igen, men fik ligesom før ikke noget svar tilbage.
Hvad skulle han klokken 02 om natten, der var så vigtigt, at det ikke kunne vente til i morgen tideligt?

"Bare læg dig til at sove, jeg er snart tilbage," sagde han og åbnede døren.

Lyset ude på gangen skinnende ind i rummet, hvilket fik mig til at misse med øjnene.

Af en eller anden grund gik det mig på, at Anthon bare gik? Bare sådan helt ud af det blå?

Han kiggede på mig med et ansigtsudtryk der var svært at tyde. Han lukkede svagt døren og jeg lyttede bekymret til hans fodtrin ude på gangen, idet han var på vej nedenunder.

Jeg tog min telefon på natbordet og tændte lommelygten. Jeg anstrengte mig for at få fat i
mine underbukser der lå på gulvet, ved siden af mit andet tøj. 

Da det efter lidt besvær lykkedes mig at få fat i dem, tog jeg dem på og lagde mig godt tilrette i sengen igen.

Jeg håbede på at Anthon talte sandt og kom tilbage inden så længe.

...

Han kom vel tilbage snart? Gjorde han ikke?

Note: 

Hvis scener som disse gør jer utilpas skal i ikke læse dem. Dog håber jeg stadig i vil læse med.

Nogen der skal med til citybois koncerten i Kolding på lørdag?

HUSK AT LIKE