Love isn't easy... especially not when You're famous.

Elendighed...

Players Always Get What They Want... Always... Første kapitel ude nu!?

Jeg lagde hjemme, i min seng. Her havde jeg lagt, i snart en uge.
Jeg ville ik' i skole, jeg ville ik' spise, ik' snakke, ik' noget som helst.
Det eneste som fristede, var at se 'En Flænge I Himlen', da det også er ulykkelig kærlighed.
Så læste jeg også bogen, om i om igen.
Ja, jeg var ynkelig, og ja, jeg var ligeglad.
Det eneste som betød noget for mig, var væk. Mit livs kærlighed var forsvundet i den blå luft.

Rose havde ringet flere gange, det samme havde drengene. På nær Luke.
Jeg bebrejdede ham intet. Havde det været omvendt, havde jeg heller ik' ringet.
Problemet var, at han troede, at jeg havde en anden. At jeg ik' elskede ham mere...
Av... Så kom stikket igen. Det var som om, at en kniv gennemborede mit hjerte, om og om igen, hver gang jeg tænkte på Luke.
Elendige elendighed!?

Min mor kom tit ind på mit værelse, for at tjekke op på mig og sørge for, af jeg ik' gjorde noget dumt.
Hun havde taget fri fra arbejde for at blive hjemme ved mig.
Det var dog ekstremt anstrengende, når man bare ville tude og have ondt af sig selv og så at ens mor kom. Hun skulle ik' sidde og høre på mit elendige liv. Eller forgæves prøve at trøste mig og sige, at alt nok skal ordne sig, for gæt engang, det gør det ik'!?

Det bankede på min dør.
"Kom ind", mumlede jeg, og skiftede til næste side i bogen.
Min mor kom ind og rynkede med det samme på næsen.
"Du skal i bad, skat", sagde hun bestemt.
Jeg bed mig hårdt i læben og lagde 'En Flænge I Himlen' fra mig. Luke kaldte mig altid 'Skat'...
Desperat prøvede jeg at skubbe tanken væk.

"Jeg går i bad så", mumlede jeg, og satte kursen mod badeværelset.
Jeg tog en halv time om det. Normalt ville min mor ha' været rasende, men i dag, var intet normalt. Hun sagde intet.
Jeg tog et håndklæde op, og fik øje på et smykke... Det smykke, som Luke havde givet mig i julegave, dengang hjemme ved ham...

Åhh Gud, alle minderne fra den ferie, kom flyvende.
Jeg løb hurigt ind på mig værelse, og fandt noget undertøj.
Flere og flere minder ophobede sig. Hvert et kys, hvert et kærtegn. Alt. Minderne fra den aften, hvor han tog min mødom fandt også vej frem på nethinden.
Det var for meget. Savnet var for stort.

"Jeg hader mig selv!!", skreg jeg og faldt sammen. "Hvorfor skal det være så hårdt??", hviskede jeg næsten uhørligt og begravede mit ansigt i mine hænder. Jeg ville ønske at jeg kunne lave om på det. Men det kunne jeg ik'. Det var min egen skyld. Min egen fejl. Det var det bedste for ham og jeg blev nødt til at leve med det. For jeg elskede ham højere end jeg elskede mit eget liv.

"Kirstine!?", min mor kom farende ind på mit værelse. "Hvad sker der!?". Hun hev mig op og stå, og holdte stramt om mig.
"Mor, hvis det her er kærlighed, vil jeg ik' have det", græd jeg. "Tag det fra mig, please". Jeg bad hende inderligt. Ligesom jeg inderligt bad til Gud om, at hun kunne.
"Kirstine, tro mig. Kærlighed kan være svært. Men det er også den mest fantastiske ting i hele verden. Du skal være glad for at du kan føle", forklarede mor.
Jeg rystede bare kraftigt på hovedet. "Jeg vil ik' have den... Jeg hader den, jeg hader den så inderligt".

Luke's synsvinkel:

Hvorfor?? Det var det mest brugte ord, for mig i øjeblikket.
Hvorfor slog hun op??
Hvorfor havde hun en anden??
Hvorfor kunne jeg ik' komme videre??
Hvorfor kunne jeg ik' tænke på andet??
Hvorfor gjorde det så fandens ondt??
Hvorfor, hvorfor, hvorfor!?

De andre drenge havde fået hele historien. Harry og Niall vidste intet, da de ik' var i tourbussen da Ashton forklarede grunden til mit humør.
Simon havde været mistænkeligt glad hele tiden. Han gik rundt og fløjtede, smilede, og var hele tiden glad.
Det pissede mig af. Han kunne slet ik' se, at jeg var ved at gå i stykker.
Ha!! Og så havde han sagt at det ville være bedst for mig, hvis jeg slog op?? Thh, beviset er så nu, at det var en dum tanke.

Niall kom ind af døren.
"Hey Luke".
Jeg så op, og mødte hans øjne.
Han så med medlidenhed ned på mig.
"Vil du snakke om det??". Det lød som et spørgsmål, men jeg var overbevist om, at ligegyldigt hvad mit svar ville lyde på, så ville han alligevel snakke.
"Nej, ik' rigtig", svarede jeg sørgmodigt.
"Det skal du". Hvad sagde jeg??

Dybt sukkende, rettede jeg mig op.
"Hvad er der at snakke om!?", spurgte jeg irriteret.
Han hævede et øjenbryn. "Øhh meget??", sagde han, som om det var det mest indlysende i verden.
Jeg lavede en gestus til, at han skulle komme videre.
"Var I ik' lige kommet sammen igen?? Altså som i, kommet over jeres skænderi??".

Jeg nikkede bekræftende. "Jo, jo det var vi. Det er også det, for jeg har aldrig hørt om en anden, eller fattet nogen som helst mistanke, og da hun slog op, virkede det overhovedet ik' troværdigt", sagde jeg bestemt.
Ja, jeg havde tænkt en del over det, selvom der kun var gået en lille uge. Den længste uge, jeg i mit liv har været i gemmen.
"Præcist, og har du lagt mærke til Simons gode humør??", Niall så alvorligt ned på mig.

Jeg frøs. Hvad var det han prøvede at fortælle??
"Hør, jeg ved at Kirstine er virkelig sød og alt det der...", startede Niall. "Men hun er også naiv. Man kan plante en ide i hendes hovede, og den vil spire".
Jeg nikkede langsomt bekræftende.
"Og jeg tror at Simon har noget at gøre med det". Niall så sig over skulderen, og kom tættere på mig.
"Han har lavet det nummer før, med Harry. Jeg var bare den eneste der fandt ud af det", hviskede Niall.

Jeg så chokeret på ham. "Og Harry ved intet??".
"Han aner intet, og nu er det for sent. Men det er det ik' for jer".
Jeg nikkede. "Jeg må snakke med hende", mumlede jeg for mig selv.
Niall slog hænderne sammen i begejstring. "Det må du nemlig!?", udbrød han glad, og rejste sig. "Kom så afsted!?".

Hey everybody❤️
Ja, så tager lille Luke til lille Danmark igen, igen😂😱
Hvad tror I der vil ske??😅 hvordan tror I at Kirstine vil reagere??😱😁
I vil finde ud af det, om få dage😂🙈, eller måske 10... Beklager, men skal til Island, og jeg ved ikke om jeg har internet😁❤️ derfor, kan det være at der først kommer et kapitel ud om 10-11 dage👌❤️
God sommerferie!? Nyd den nu, så længe den vare😁💋
Kh miiiiiiggg😘